Abruptio placentae
Formål
Instruks vedrørende diagnosticering og behandling af gravide med abruptio placentae eller mistanke herom.
Definition af begreber
DO459 For tidlig løsning af moderkagen (abruptio placentae)
Forekomst
1-2 % af graviditeter.
Risikofaktorer for abruptio
Diagnostik
Abruptio er en klinisk diagnose. Er der forløsningsindikation, skal der ikke gøres ultralydsskanning.
Hovedsymptomer er smerter svarende til uterus og blødning.
1. Smerter
Smerterne kan være fra milde til meget kraftige. Kvinder med bagvægsplacenta kan have rygsmerter.
Uterus øm og irritabel. Ømhed til stede også mellem evt. veer.
2. Blødning.
De fleste kvinder, 80 %, med abruptio har blødning som kan være mørk og/eller frisk vaginalblødning.
Vaginalblødningens størrelse modsvarer ikke det totale blodtab, da en del blod kan stå bag placenta. Blødningen hovedsagelig maternel. Føtomaternel blødning kan dog forekomme, hvis føtale kar i placenta overives.
Har kvinden kliniske symptomer på hypovolæmi har hun mistet 20-30% af sit blodvolumen.
Kvinder med abruptio i forbindelese med trafikuheld har i en del tilfælde ingen blødning.
Ultralydscanning kan vise hæmatom bag placenta, men abruptio kan være til stede uden påviseligt hæmatom.
3. Blodigt fostervand kan ses
Komplikationer
• Intrauterin asfyksi
• Præmturitet enten på grund af behov for forløsning eller på grund af veer
• Intrauterin fosterdød
• Koagulopati enten på grund af "forbrugskoagulopati” (medicinsk blødning) eller på grund af DIC.
• Atoni på grund af blødning ind i myometriet (Couvelaire uterus)
Håndtering
Moderen:
4. IV adgang. Drop med NaCl
5. Monitorering af blodtryk, puls og klinisk tilstand
6. Laboratorietal: BAC-test, Hb, koagulationstal og væsketal. Ved påvirkede koagulationstal altid samarbejde med Anæstesiologisk Afdeling.
7. Blodtab og koagulationstal erstattes efter instruks. Ved fibrinolyse evt. Cyklocapron 1 gram i.v.
Konferer med anæstesilæge.
8. Anæstesi tilsyn med henblik på plan for forløsning regional anæstsi m.m.
Fosteret:
Forløsning
Abruptio kræver forløsning.
Randløsning før uge 34 kan dog behandles konservativt under indlæggelse, hvis kvinden ikke har smerter, uterus er uøm, blødning sparsom og circulationen stabil og fosterhjertelyden i orden. Der køres daglig CTG.
Randløsning efter uge 34: forløsning.
Forløsningsmåde
Vaginal fødsel
• Kun ved hurtig progression, upåvirket mor og ved levende foster med normalt CTG
• Ved intrauterin fosterdød kan vaginal fødsel gennemføres ved upåvirket mor, hvis der er hurtig progression
• Vearbejdet ofte hypertont ved abruptio
• Vesvækkelse kan omvendt forekomme. Syntocinondrop kan anvendes
• Der gøres HSP, når det er muligt. Fremmer progressionen og mindsker måske risiko for amnionvæskeemboli
• Koagulationstal kontrolleres, hyppighed efter individuel vurdering
Sectio på vid indikation.