Patientforflytninger og tunge løft af ekstremiteter på O-OP
Formål
Forebygge skader på patient og personale ved forflytninger mellem seng og leje og ved løft af ekstremiteter i forbindelse med afjodning, vask, bandagering samt steril afdækning af patient.
Definition af begreber
Easy-slide: Forflytningningsbræt
Spilerdug: Forflytningsmateriale
Benlift: Lift, der kan anbringes ved lejet, hvor benet kan hejses op
Beskrivelse
Alle lejer på O-operationsstuerne er opredt med en stykke spilerdug på 1 x 1 m, som anvendes til forflytninger på lejet.
Ved alle forflytninger fra leje til seng, hvor patienten ikke er helt vågen anvendes easy-slide. Det er portøren, der afgør, om det er forsvarligt at fravige dette.
Ansvarshavende sygeplejerske melder klar til de andre i temaet, når patienten er klar til at blive flyttet til sengen.
Som udgangspunkt anvendes benlift ved alle løft under afspritning, afdækning og anlæggelse af bandage. Der vil være situationer, hvor benlift alene ikke er muligt på grund af multiple brud og lignende forhold. Der må personalet, foruden benlift, yde manuel støtte.
Portøren sørger for at benliften findes klar til stuen, og det er operationspersonalet, der har ansvaret for at benliften anvendes.
Der skal altid være en benlift tilgængelig i rummet bag O-stuerne. De to andre benlifte forefindes på anviste pladser i sengeparkeringen.
Referencer
Ingen.