Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Hjertestopbehandling børn

 

Målgruppe

Læger ansat ved akutlægebilerne i Region Nordjylland.

 

Formål

At sikre børn en korrekt behandling ved hjertestop.

 

Definition af begreber

 

Børn defineres ved en alder mellem 1 år og til pubertet (ca. 8 år)

 

Spædbørn defineres ved en alder under 1 år

 

Nyfødte defineres alder op til 1 måned.

 

European Resuscitation Council Guidelines for resuscitation 2010

 

Denne instruks er udarbejdet på grundlag af, og i overensstemmelse med principperne fra

Dansk Genoplivningsråd og deres europæiske moderorganisation: ERC = European

Resuscitation Council. www.genoplivning.dk og WWW.erc.edu

 

 

Beskrivelse

Beslutningen om at starte HLR skal tages inden for 10 sekunder.

 

Sundhedspersonale kan ikke med sikkerhed afgøre tilstedeværelsen af puls på under 10 sekunder hos børn.

Puls detektion er derfor alene ikke medvirkende til konstatering af hjertestop.

 

Såfremt barnet er uden respiration og livstegn træffes beslutningen om hjertestop.

 

Der indledes med 5 indblæsninger

 

Forholdet mellem kompressioner og indblæsninger er afhængig af antallet af hjælpere:

 

  • • Ved 1 person 30:2

  • • Ved 2 personer 15:2

 

Tryksted, midterste del af brystbenet.

 

Trykdybde skal være mindst 1/3 af brystkassens dybde hos alle børn svarende til:

o Ca. 4 cm for småbørn

o Ca. 5 cm ved større børn

 

Kompressionsraten er mindst 100 min og ikke over 120 min

 

Anbefalet energi niveau er ved alle stød 4 J/kg

 

Første stød skal afgives så hurtigt som muligt.

 

Rytmen vurderes altså hvert 2. min. efter der er udført HLR og danner baggrund for næste tiltag.

 

Indgift af Adrenalin 10 mikrog/kg gives umiddelbart efter 3. stød ved stødbare rytmer og derefter hvert 3-5 min.

 

Ved ikke stødbar rytme gives adrenalin 10 mikrog/kg så hurtigt som muligt og herefter hvert 3 – 5 minut.

 

Indgift af Amiodaron 5 mg/kg administreres sker efter 3. stød. Det gentages med 5 mg/mg efter 5. stød, hvis ingen effekt.

 

Fokus på brugen af kapnografi (LMA/intubation) de steder hvor det er muligt.

Ved genoplivning af nyfødte børn (fødsel) til terminen anvendes atmosfærisk luft.

Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig iltning af blodet, målt med pulsoximeter, kan det overvejes at øge iltkoncentrationen.

Nyfødte genoplives med 30 ventilationer og 90 tryk pr. minut.

 

 

Praktisk udførelse af HLR herunder defibrillering af BØRN

 

Generelt vil et hjertestop hos et barn være karakteriseret ved følgende forløb:

 

  • • iltmangel hos barnet

  • • børns iltbehov i myokardiet er stort.

  • • ophobning af CO2.

  • • acidose påvirker respirationen negativt således at barnet får respirationsstop.

  • • barnet bliver herefter bradykard og hjerterytmen vil fortsætte over i asystoli.

 

Dette er grunden til, at man skal indlede med 5 ventilationer til alle børn og spædbørn med konstateret hjertestop.

 

Tegn på dårlig cirkulation hos børn er typisk:

 

  • • dårlig hudperfusion

  • • sløret bevidsthed evt. bevidstløshed

  • • bleg kold og klam hud, evt. grå/gråmeleret hud med tendens til cyanose,

  • • hurtig overfladisk respiration evt. langsom og udsættende (sent i forløbet)

 

Kontrol af bevidstheden

Kontrol af respirationen

Kontrol af cirkulation

 

Følgende procedure anvendes til:

 

Børn UNDER 1 år der har en puls under 100 pr. minut samtidig med, at barnet udviser tegn på dårlig eller helt manglende respiration, skal man ventilere barnet samtidig med, at der observeres for genoprettelse af spontan respiration.

 

Hvis pulsfrekvensen falder til under 60 pr. minut overgås til samtidig ventilation og udvendig hjertemassage (HLR) idet situationen så opfattes som hjertestop.

 

Børn OVER 1 år som har en puls under 60, samtidig med at de udviser et eller flere af følgende symptomer:

 

  • • dårlig hudperfusion,

  • • sløret bevidsthed evt. helt bevidstløst,

  • • bleg kold og klam hud, evt. grå/gråmeleret hud med tendens til cyanose,

  • • hurtig overfladisk respiration evt. langsom og udsættende

 

Grundlæggende behandlingsalgoritme for børn.

 

Avanceret genoplivning – børn

Bevidstløs patient

 

 

 

Skab frie luftveje og undersøg herefter om der er normal respiration:

 

 

Hvis ja: Vedligehold frie luftveje

 

 

Hvis nej: Giv 5 indblæsninger og vurder om barnet fortsat er bevidstløs og uden tegn på cirkulation

 

 

 

  • • Hvis ja: Påbegynd hjertemassage med 15 kompressioner (100-120 kompressioner/minut) efterfulgt af 2 indblæsninger (15/2).

 

 

  • • Hvis nej: Vedligehold frie luftveje og fortsæt ventilation med 100% ilt

 

Påsæt hurtigst muligt defibrillator

 

Ved ikke-stødbar rytme

 

 

  • • Basal genoplivning (15/2) i 2 minutter (når barnet er intuberet, gives indblæsninger uafhængigt af hjertemassage)

 

  • • Herefter kontrol af hjerterytme

 

  • • Ved fortsat ikke-stødbar rytme fortsættes basal genoplivning, som ovenfor anført

 

 

 

 

  • • Giv adrenalin (10 mikrogram/kg) i.v. så hurtigt som muligt og derefter hvert 3.-5. minut

 

Ved stødbar rytme

 

 

  • • Giv et DC-stød (4J/kg)

 

  • • Efterfølges af basal genoplivning (15/2) i 2 minutter (når barnet er intuberet, gives indblæsninger uafhængigt af hjertemassage)

 

  • • Herefter kontrol af hjerterytme

 

  • • Ved fortsat stødbar rytme gives fornyet DC-stød, efterfulgt af 2 minutters hjertemassage (15/2)

 

  • • Giv adrenalin (10 mikrogram/kg) hvert 3.-5. minut (første dosis efter 3. stød)

 

  • • Ved fortsat stødbar rytme efter 3 DC-stød gives iv. Cordarone (5 mg/kg).

Kan om nødvendigt genoptages efter 5. stød ved fortsat stødbar rytme

 

Under genoplivningsforsøget

Korriger udløsende årsager

 

  • • Hypoxi

 

  • • Hypotermi

 

  • • Hypovolæmi

 

  • • Hypo/hyperkaliæmi, hypocalcæmi, andre metaboliske forstyrrelser

 

  • • Tamponade

 

  • • Trykpneumothorax

 

  • • Lungeemboli

 

  • • Toksiske påvirkninger

 

Tjek

 

  • • Elektrodeplacering

 

  • • I.v. adgang (eller intraossøs adgang)

 

  • • Ilttilskud

 

Kvalitetsovervågning

Hjertestopbehandlingen dokumenteres i Præhospital Patient Journal og i det landsdækkende hjertestopregister. Kvaliteten overvåges ved journalaudit.

 

Desuden vurderes rapporterede utilsigtede hændelser vedrørende hjertestop minimum én gang årligt i Kvalitetsudvalget.

 

Referencer

Standard nr. 2.6.1, Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område, 1. version.

 

European Resuscitation Council Guidelines for resuscitation 2010