Cancer corporis uteri – pakkeforløb
Generelt om livmoderkræft
Denne beskrivelse af de sundhedsfaglige elementer til pakkeforløb for livmoderkræft dækker følgende diagnosekoder (DC549, DC559 og DD070). I en undersøgelse fra DGCD er det angivet, at 316 ud af 778 (59,1%) danske kvinder med diagnosen DD070 (endometriehyperplasi med atypi) har livmoderkræft ved den endelige mikroskopi og derfor skal behandles som sådan.
Livmoderkræft er den sjette hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark o g den hyppigste gynækologiske kræftform. Den aldersstandardiserende incidensrate pr.100.000 er i Danmark
er ca. 13, som dog dækker over en rate på <½ hos kvinder <40år, <1 hos kvinder <45 år og 65 blandt kvinder >55 år. Incidensen har fra midt 80 `erne og 20 år frem været relativ konstant med ca. 600 nye tilfælde pr. år. De sidste opgørelser i DGCD viser dog, at der gennem de sidste 5 år har været en stigning i absolutte tal pr. år. Således har antallet de sidste år ligget på 700 – 750/år.
Stigningen understøttes af beregninger i de nordiske cancer registre (NORCAN), hvor der i 2020 forventes en stigning i absolutte tal til 800/år. Stigningen skyldes til dels ændringer i alderspyramiden med flere ældre.
Tallet må dog nok anses for underestimeret. Fortsætter fedmeepidemikurven opad som i de andre industrialiserede lande, må antallet forventes at stige yderligere, i det livmoderkræft primært opstår hos adipøse kvinder, da fedtvæv danner østrogen.
Livmoderkræft inkluderer ondartede tumorer i livmoderslimhinden og forskellige, meget sjældne former for kræft, der opstår fra livmoderens muskel og bindevæv (sarkomer). Alle typer er omfattet af pakkeforløbet.
Man taler om mindst to hovedtyper af livmoderkræft
• En østrogenafhængig livmoderkræft (endometrioidt adenoarcinom), som udvikler sig fra et atypisk hyperplastisk endometrium, og som har en god prognose.
• Den anden type, som er sjælden og ikke østrogenafhængig, opstår fra et atrofisk endometrium og udvikler sig til clear cell carcinomer, serøse adenocarcinomer og andre mere sjældne typer. Disse østrogenuafhængige kræfttyper har en dårlig prognose.
Danske kvinder har en livstidsrisiko på 25 for at få livmoderkræft, og aldersmaksimum for sygdommen er omkring 70-års alderen. Cirka 1/3 af kvinderne dør af deres livmoderkræft. I stadium I har sygdommen en god prognose med en total 5 års overlevelse på 85%, der efter operationen ikke er væsentligt forskellig fra baggrundsbefolkningens. Det er derfor vigtigt at diagnosticere livmoderkræft, mens sygdommen er lokaliseret til livmoderen, hvilket er tilfældet hos ca. 70% af patienterne.
Landsdækkende kliniske retningslinjer
Dansk Gynækologisk Cancer (DGCG) har på hjemmesiden(http://dgc.eu.som/) et sæt kliniske retningslinjer, som omfatter diagnostisk og behandling af livmoderkræft. Retningslinjerne bliver løbende opdateret, og de danner baggrund for anbefalingerne i dette pakkeforløb.
Forløbskoordination
Varetages af forløbskoordinatorer på gynækologisk og onkologisk afdeling.
Kontaktsygeplejersken sikrer kontinuitet i plejeforløbet i form af overdragelse af sygeplejefaglig indsats fra gynækologisk til onkologisk kontaktsygeplejerske.
Kontaktsygeplejerske er ligeledes ansvarlig for koordinere samarbejdet til andre faggrupper ved særlig behov af fysisk og psykosocial karakter (fysioterapeut, sexolog, psykolog, diætist, socialrådgiver, hjemmeplejen, Kræftens Bekæmpelse m.fl.). Kontaktsygeplejersken skal sikre, at der er en løbende koordinering af de forskellige faggruppers indsatser.
Det multidisciplinære team (MDT) og MDT-konferencer
Ved afdelinger med højt specialiseret funktion inden for behandling af livmoderkræft er der oprettet multidisciplinære teams, MDT, bestående af gynækologer, onkologer, patologer, radiologer, nuklearmediciner og sygeplejersker med specialviden indenfor gynækologisk onkologi jf. nationale retningslinjer i respektive selskaber. MDT afholder formaliserede, regelmæssige konferencer, hvor udrednings - og behandlingsstrategi fastlægges for den enkelte patient.
Guidelines fra Sundhedsstyrelsen
