Conjunctivitis hos nyfødte

Formål

Let irritation og sekretdannelse i de første 2 levedøgn ses hyppigt. Tilstanden svinder af sig selv og kræver ingen behandling eller nærmere undersøgelse.
Ved udtalte symptomer og symptomer der opstår efter 2. levedøgn, kan der være tale om Branhamella catarrhalis, gonokok eller chlamydiainfektion.
Chlamydiainfektion (3. – 13. levedøgn), ofte et fredeligt forløb, men kan forløbe klinisk voldsomt.
Gonokok infektion (1. – 30. levedøgn), kan ofte have et klinisk voldsomt forløb.

Definition af begreber

En hel del antibiotika udskrives hvert år til behandling af almindelig conjunctivitis. Mange institutioner vil ikke modtage børn med gule klatter i øjnene, eller kræver, at de sættes i behandling. Klinisk er bakteriel og viral conjunctivitis vanskelige at skelne fra hinanden, så resultatet bliver ofte en recept. I en ny undersøgelse fandt man imidlertid ingen forskel mellem placebo og antibiotisk behandling af børn med almindelig bakteriel eller viral conjunctivitis. Omkring 85 % af børnene i begge grupper var klinisk raske efter syv dage. Som udgangspunkt er det altså ikke nødvendigt at udskrive antibiotikum for denne tilstand.

Beskrivelse

Diagnose:
Let rødme og ødem af øjenlågene de første dage efter fødslen har ingen betydning.
Let rødme i øjenæblet og let sekretdannelse optræder ofte de første dage efter fødslen. Øjnene observeres. Hvis rødmen og sekretdannelsen aftager foretages ikke yderligere.
Hvis rødmen tiltager og/eller der fremkommer gulligt/grønligt pus, skal barnet tilses af læge.
Ved udtalte symptomer i 1. levedøgn skal gonoroisk infektion mistænkes.
En lettere infektion indenfor de 2 første levedøgn er ikke behandlingskrævende.

Ved kraftigere udtalt konjunktivit foretages:

• • Podning fra øjet for patogene bakterier inkl. gonokokker.
  (1 kulpodepind i Stuarts medium).

• • Podning for chlamydia.
  Chlamydia findes i epitelceller, ikke i pus. Pus og sekret skal fjernes før podning

• • Ved mistanke om gonoroisk konjunktivit akut mikroskopi for gonokokker. Vagthavende læge klinisk mikrobiologisk afdeling kontaktes.
  Alle øjenpodninger fra nyfødte sendes som hasteprøver.

Behandling:

• • Hvis konjunktivitten er moderat, men alligevel giver gener, skylles med fysiologisk saltvand et passende antal gange dagligt.

• • Hvis konjunktivitten er så generende, at man mener, behandlingen bør institueres før dyrkningssvar foreligger bruges Kloramfenikolsalve x 3-4 daglig eller Kloramfenikoløjendråber x 6-8 daglig.

• • Ved gonoroisk konjunktivit Cefotaxim 25 mg/kg i.m. pr. dag fordelt på 4 doser i 3 dage.
  I sjældne tilfælde kan det være indiceret at starte antibiotikabehandling før dyrkningssvar foreligger på klinisk mistanke om gonoroisk infektion.
  Egen læge eller pædiatrisk læge tilser barnet og der konfereres med vagthavende læge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling vedrørende behandling inkl. præparatvalg.

• • Ved påvisning af Chlamydia startes behandling med Erythromycinmixtur
  50 mg/kg/døgn per os fordelt på 4 doser i i alt 14 dage.
   

Diagnosekoder:

Conjunctivitis neonatalis DP 391A

Referencer

Wirbelauer C. Management of the red eye for the primary care. American Journal of Medicine. 2006;119:302-306.

Mueller JB, McStay CM. Ocular infection and inflammation. Emerg Med Clin North Am. 2008.26:57-72.

Rubenstein JB, Jick SL. Disorders of the conjunctiva and limbus. In: Yanoff M, Duker JS, Augsburger JJ, et al, eds. Ophthalmology. 2nd ed. Philadelphia, Pa: Mosby Elsevier; 2004: chap 55.