VAS – visuel, analog, skala
Formål
At personalet anvender VAS smertevurdering hos patienter med smerte.
Definition af begreber
VAS: et redskab der blandt andet kan vise smerteintensiteten og ændringer i denne.
NordEPJ: Elektronisk patientjournal.
Beskrivelse
Alle patienter skal scores 1 gang pr. vagt, dog kan det evt. undlades om natten hvis patienten sover.
At patienten angiver sit smerteniveau. VAS kan gradere et smertesvar. Flere målinger der foretages over en tidsperiode kan vise ændringer i patientens smerter.
Dette gøres ved en kort præsentation af VAS skalaen. Hvor 10 er den værst tænkelige smerte og 0 er ingen smerte.
VAS skala/lineal forefindes i velkomstpjece.
Begrundelse
VAS er det bedste måleinstrument for smerter. Formålet er at plejepersonalet bliver bedre til at smertebehandle og at VAS bruges kontinuerligt (kilde 1 og 2), dette for at sikre sufficient smertebehandling af kirurgiske patienter.
Dokumentation
Hvis patienten har smerter ved/under indlæggelsen SKAL dette dokumenteres i NordEPJ, ligesom det skal dokumenteres, at patienten har forstået informationen og formålet med brug af VAS.
Alle patienter skal scores 1 gang pr. vagt.
Hos patienter der ikke har et problemark angående smerter – skal det ligeledes dokumenteres i NordEPJ.
Målgruppe
visuel analogskala
score 0ingen smerter
score 1-2lette smerter
score 3-5moderate smerter
score 6-8 svære smerter
score 9-10uudholdelige smerter (voldsomme smerter) (kilde 2 og 4)
Smerteanamnese
1. Hvor – har du ondt? (lokalisering – udstrålende)
2. Hvordan – føles smerterne? borende
murrende somatiske
knivagtige
Nociceptive
trykkende
krampagtige Viscerale
diffuse
kolikagtige
Jagende
Skærende Neuralgier
Elektriske
Neurogene smerter
Overfladiske
Brændende Dysæstesier
Svidende
Stikkende
3. Hvor meget (VAS skalaen)
4. Medicin anamnese (tidligere medicinering, både før indlæggelsen og under)
Hjælper det smertestillende du fik sidste gang?
5. Psykisk psykiske – eksistentielle faktorer der kan have indflydelse
på smerterne (f.eks. angst og depression) (kilde 5).
Grundprincipperne i smertebehandlingen
Trin 1:-Peroral behandling
-Behandles f.eks. med: paracetamol og el. NSAID
-Symptomer: hovedpine, menses smerter, lettere muskelsmerter.
Trin 2:-Peroral behandling
-Behandles f.eks. med: paracetamol, NSAID, svage morfica præparater kodein,tramadol.
-Symptomer: forværring af symptomerne i trin 1.
Trin 3:-Depot, plaster og injektion behandling
-Behandling f.eks. med: stærk depot morfica, stærk morfica, fentanylplaster el. lign. epidural kath.
Opioid rotation – skifte fra et opioid til et andet.
Trin 4:-Kontinuerlig smerte behandling
-behandler f.eks. med; Opioid infusion, epidural kath.
Hjælpe stoffer kan f.eks. være kvalmestillende eller laksantia
Evaluering af det givende smertestillende
• 15 minutter efter indgift af i. v. smertestillende tilspørges patienten omkring virkningen af det smertestillende præparat, patienten VAS scores igen, og dette dokumenteres i CS.
• 45 minutter efter indtagelse af peroral smertestillende tilspørges patienten omkring virkningen, patienten VAS scores igen, og dette dokumenteres i CS.
• smertemæssigt skal patienten vurderes en gang i vagten.
• hvis det smertestillende ikke har effekt skal behandlingen revurderes, så bedst mulige behandlingseffekt opnås.
Behandlingsmål
VAS over 3 i hvile, da behandling af smerterne.
VAS på 5 kan være acceptable ved mobilisering (kilde 4).
VAS 1-3skal behandles med præparater fra trin 1
VAS 3-5skal behandles med præparater fra trin 1 + evt. trin 2
VAS 5-10skal behandles med præparater fra trin 1, 2, 3 og evt. trin 4 (i form af epikath)
(kilde 4)
Referencer
1. Visuel Analog Skala (VAS).http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber-alfabetisk/Visuel-Analog-Skala-VAS-/ Danske Fysioterapeuter. Redigeret af: Mette Winsløw 2009. Side 1-2.
2. Christensen Dorte Stig. Smertevurdering og –behandling, Opvågningsafsnittet 434. Anæstesiafdelingen, Hvidover Hospital. 2004. Side 1-9
3. Maribo Thomas. Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskab. Vurdering af Visuel Analog Skala (VAS) –Visual Analogue Scale- til vurdering af smerteintensitet. Danske Fysioterapeuter maj 2005. Side 1-15
4. Dansk selskab for sårheling. 1. udgave, 2. oplag. Udgivet af Dansk selskab for sårheling i samarbejde med Mölnlycke Health care.
5. Sundhedsstyrelsen. Faglige retningslinjer for den palliative indsats. Omsorg for alvorligt syge og døende. Sundhedsstyrelsen 1999. Kapitel 7 Smerte og smertebehandling. Side 38-50.
6. WHO smertetrappe. http://www.kvalidoc.dk/palliation/emner/smertetrappe.html
Skiveren Jette, Frandsen Jan, Msn, Crnp. Vurdering af smertens intensitet hos den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken, blad nr. 19/2001 Side 1-11.
Akkrediteringsstandard nr. 2.7.5 Smertevurdering og –behandling, DDKM 1. version