Kontrast – Anlæggelse og fjernelse af perifert venekateter

VOKSNE

Gælder for Radiologiske Afdelinger, Aalborg UH

Til brug i Radiologisk Afdeling må der gerne anlægges venekateter i fossa cubiti, fordi kateteret kun er til kortvarigt brug, se Infektionshygiejnens instruks Intravaskulære katetre (5.1). Specielt til CT undersøgelser, er der behov for venekateter anlagt i en stor vene, der kan klare et højt flow.

Det er tilladt at anvende allerede anlagte venekatetre, hvis disse er fri. Personalet i Radiologisk Afdeling må ikke frakoble infusionssæt i brug.

Vedrørende hæmodialysepatienter, må der ikke anlægges venekateter i den arm hvor patienten har sin fistel/graft til dialyse.

Patienter, der er brystopererede og har fået fjernet lymfekirtler eller har fået stråleterapi på den øverste del af brystet, bliver informeret om, at det er vigtigt at de selv siger, at der ikke må tages blodprøver/anlægges venekateter på den ”syge” side. Opstasning må ikke foretages når lymfekirtler er fjernet, fordi det kan bevirke yderligere ødem, som er svær at behandle.

Venekateter anlagt i fossa cubiti skal fjernes inden patienten forlader Radiologisk Afdeling.

Teknik

Start altid med håndvask eller hånddesinfektion, og brug eventuelt engangshandsker som personligt værnemiddel.

Indstiksstedet desinficeres to gange med swab der indeholder 0,5 % klorhexidin. Huden skal tørre mellem de to påføringer og før venepunktur.

Staseslangen anlægges ovenfor valgt punktursted. Find en velegnet vene, oftest bedst i fossa cubiti i den dominante arm. Undgå vener tæt på arterier f.eks. vena basilica medialt i fossa cubiti.

Er der ingen synlig vene, så prøv om den kan palperes eller forsøg på håndryg.

Det er ofte godt at punktere i en Y-forgrening. Et ”let slag” over en knap synlig vene eller varme, kan bedre blodfyldning.

Fikser venen med den ene hånds tommelfinger ved at stramme huden. Vend nålen med slibningen opad. Punkter venen i en ret flad vinkel, dette modvirker at venen ruller. Kontroller at der er tilbageløb af venøst blod. Træk nålen lidt tilbage før kateteret føres helt ind. Fikser kateteret så bevægelse frem og tilbage i venen undgås.

Injicer minimum 10 ml isotonisk NaCl som en bolus, og kontroller derved om karret kan holde til et højt flow. Hvis dette går let, uden hævelse over indstiksstedet og uden klager fra patienten kan dette tolkes som korrekt intraluminær placering af kateteret, og automatsprøjten må tilkobles.

Vener, fossa cubiti

Hvis det ikke lykkes at få anlagt perifert venekateter efter max 3 forsøg på indstik, tilkaldes enten en radiolog eller anæstesisygeplejerske.

Ved fjernelse af venekateteret dækkes indstiksstedet med steril forbinding, og der komprimeres til blødningen stopper, se Infektionshygienens instruks vedrørende Perifere venekatetre.

BØRN

Anlæggelse og fjernelse af perifert venekateter

Ved anlæggelse af perifert venekateter på børn, er fremgangsmåden som på voksne.

• Ved anlæggelse af perifert venekateter på børn til og med 7 år, kontaktes personale fra anæstesien. På Radiologisk Afdeling Afsnit Nord, er der en samarbejdsaftale med Børnemodtagelsen som anlægger perifere venekatetre på børn til og med 7 år. Samarbejdsaftale med børnemodtagelsen
• Børn mellem 7 og 15 år skal have anlagt perifert venekateter af en læge, hvis ikke plejepersonalet føler, at de har den nødvendige erfaring.
• Plejepersonalet anlægger perifert venekateter på børn over 15 år.

Ekstravasation

Med ekstravasation, ved undersøgelse i Radiologisk Afdeling, menes utilsigtet siven af kontraststof fra venen og ud i det omkringliggende væv. Anmeld altid dette som utilsigtet hændelse.

Risikoen for ekstravasation øges hvis

• Der anvendes automatsprøjte
• Der anvendes store kontrastmængder, og højt flow
• Venekateter ligger i små vener, så som distalt på underekstremitet eller ved børn / spædbørn
• Patienten har skrøbelige vener, hårde skleroserede vener eller mobile vener
• Adipositas
• Patienten har nedsat evne til at tilkendegive symptomer som svie / ubehag / smerte eller nedsat følelse (neuropati, diabetes, perifer karsygdom)

Forebyg ekstravasation ved at

• Tilpasse venekateterstørrelse og injektionshastighed til venens størrelse og placering
• Kontrollere at venen kan holde til højt tryk. Injicer minimum 10 ml isotonisk NaCl som en bolus

Behandling efter ekstravasation

• Stop straks injektionen og begræns dermed mængden af kontrast, der siver ud i vævet
• Aspirer inden kateterfjernelse og undgå, at lægge direkte manuelt tryk på ekstravasationsstedet
• Læg en ispose på ekstravasationsstedet
• Elevèr den aktuelle ekstremitet
• Udlevér skriftlig, underskrevet patientinformation: ”Til patienter med udsivning af kontrast under hunden” (se margen) og oplys om, at patienten skal søge læge hvis generne ikke fortager sig eller forværres.

Se ESUR Guidelines vælg version 10.0 og C Miscellaneous, punkt C.1. for info om ekstravasation.

// <![CDATA[ _spBodyOnLoadFunctionNames.push("setupPageDescriptionCallout"); // ]]>