Pleje af børn med ikterus
Formål
Beskrivelse
Baggrund
Gulsot (hyperbilirubinæmi) udvikles i de første levedage hos 60-80 % af alle nyfødte børn, væsentligst pga. leverens umodenhed, hvilket bevirker nedsat aktivitet af enzymet uridin-glukuronosyl-transferase (UGT1A1) som medvirker til konjugering af bilirubin i leveren. Dette gør bilirubinmolekylet vandopløseligt, og dermed kan det udskilles med galden.
Patologiske årsager til neonatal hyperbilirubinæmi er blodtype Rhesus- eller ABO isohemolytisk sygdom, Glucose-6-phosphate dehydrogenase mangel (G6PD-d), sfærocytose, α-thalassemi, pyruvate kinase mangel, kefalhæmatom, polycytæmi, sepsis, kongenit hypothyreose og galactosemia.
Hos 2-6 % af alle nyfødte bliver gulsoten så udtalt, at de behøver lysbehandling. Herved sker en ændring i bilirubinmolekylet, som gør det vandopløseligt og det kan dermed udskilles direkte i tarmen uden at skulle konjugeres i leveren. Herved falder bilirubinkoncentrationen i blodet.
I dag er standardbehandlingen blåt lys fra oven (enkeltlys) med maximal intensitet ved en bølgelængde på 460 nm og lysintensitet omkring 35 µW/cm2/nm. Med denne behandling vil de fleste børn skulle ligge i lys i 24 timer for at bilirubinniveauet i blodet falder under lysgrænsen.
Effekten af lysbehandlingen afhænger af flere parametre: 1) Lysets bølgelængde 2) lysintensitet 3) størrelsen af den belyste overflade og 4) behandlingsvarighed.
Definition af begreber
• Hyperbilirubinæmi: skyldes ophobning af galdefarvestoffet bilirubin i barnets hud.
Hos raske børn sørger leveren for omdannelsen af bilirubin, så denne kan udskilles via afføringen/urinen, men hos de for tidligt fødte børn er leveren umoden, dvs. den kan ikke "følge med" i omdannelsen af bilirubin. Derfor ophobes det i stedet i kroppen, og barnet bliver gult.
• Hyperbilirubinæmi kan også skyldes Rhesus-immunisering, hvilket betyder, at moderen reagerer mod barnets blod, mens barnet endnu ligger i uterus. Dette skyldes, at de to har forskellige blodtyper (moderen har "rhesus negativt" blod, mens barnet har "rhesus positivt" blod).
Hvis immuniseringen er meget kraftig, bliver barnet født ved kejsersnit - i mange tilfælde før terminen. Barnet lægges straks efter fødslen i lys. I nogle tilfælde er det nødvendigt at skifte noget af barnets blod med donorblod (en "udskiftningstransfusion").
• Andre årsager til gulsot kan være leversygdomme, leverbetændelse eller kraftige infektioner.
• Lysbehandling: Et ultraviolet lys, som hjælper til med at nedbryde det ophobede bilirubin i huden
Beskrivelse
Indikation for lysbehandling
Lysbehandling er en lægeordination. Se i øvrigt instruks Icterus hos nyfødte
Pleje og observation af barnet i lysbehandling
• Afhængig af barnets størrelse og evne til at holde varmen lejres det i vugge, kuvøse eller babyterm. Ved enkeltlys (ovenlys) kan barnet ligge på varmemadras, hvis det har svært ved at holde temperaturen.
• Ved opstart af lysbehandling findes følgende frem: Lysapparatur (er i depot 0 på lilla gang), lysbriller.
• Hvis der ordineres enkeltlys, startes op med ovenlys: NeoBLUE LED phototherapy system fra Natus. Denne skal altid stå på High.
• Hvis der er ordineret dobbeltlys, bruges NeoBLUE Natus og NeoBLUE Cozy fra Natus.
Hvis bilirubin ikke falder tilstrækkeligt på dobbeltlys, kan der påsættes hvidt klæde (ble eller lagen) omkringovenlyset, hvilket bevirker at refleksionen fra lyset også udnyttes.
• Trippellys: Barnet lejres på NeoBLUE Cozy og de 2 ovenlys placeres skråt ind fra hver side over barnet. Her kan der ligeledes anvendes hvidt klæde til at reflektere lyset.
• Barnet kan sædvanligvis beholde lille ble på, men hvis S-bilirubin er meget høj, tilrådes at barnet er helt nøgent, idet bleen dækker område for lysbehandling.
• Barnets øjne beskyttes af lysbrille i tilpas størrelse. Når der anvendes Cocoon til lysbehandling, skal der ikke bruses lysbriller.
• Afstanden fra ovenlyset til barnet skal max være 30 cm når NeoBLUE Natus anvendes. Denne kan med fordel sænkes så tæt på barnet som muligt, hvis bilirubinen er meget høj. Ved det gamle ovenlys skal der være en afstand til barnet på min. 20 cm, da dette afgiver varme.
• Der gøres normal hudpleje.
• Barnets temperatur måles i starten, minimum ved hvert bleskift for at sikre, at barnet ikke afkøles.
• På grund af leverpåvirkningen kan barnets afføring ændres, så den bliver mørk, tynd og hyppig under lysbehandlingen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om barnet trænger til at få skiftet ble, også mellem måltiderne for at undgå irriteret hud.
• Kontrol af S-bilirubin efter 24 timers lysbehandling eller efter lægeordination.
• Afhængigt af værdien på s-bilirubin, kan barnet evt. komme ud af lyset i forbindelse med amning. Der kan evt. anvendes Bili-Cocoon så længe. Bleskift kan også foregå under lyset.
Væskebehov under lysbehandling
• Et normalt diende barn behøver ikke væsketilskud, men må ammes ad libitum, hvis barnet ikke er sløvt og sygeplejersken vurderer, at mor har tilstrækkeligt mælk. Blot skal man sikre, at barnet størstedelen af tiden ligger i lys og ikke uden lys og dier hos moderen, da dette vil forlænge behandlingens varighed.
• Hos et barn, hvor amningen ikke er fuldt etableret, kan der være behov for ekstra væsketilskud i form af sondeernæring for at sikre tilstrækkelig væske.
Seponering af lysbehandling
Efter endt lysbehandling
• Observation af symptomer på evt. tilbagefald at holde øje med om barnet igen bliver ikterisk, sløvt og mister interessen for at spise.
• Lys apparaturet rengøres med fugtig sæbeklud og/eller Ethanol 70% desinfektions servietter.
Referencer
1. Vreman HJ, Wong RJ, Stevenson DK. Phototherapy: current methods and future directions. Semin Perinatal 2004; 28:326-33.
2. Dennery P, Seidman D, Stevenson D. Neonatal hyperbilirubinemia. N Engl J Med 2001; 344:581-90.
3. Volpe J. Bilirubin and Brain Injury. Neurology of the Newborn. 5. edition ed. Philadelphia: Saunders Elsevier; 2008; 619-51.