Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Sugning i mundhulen

 

 

 

 

Indikation for sugning i mundhulen

Fjerne sekret hos patienten, der ikke selv kan synke; fjerne sekret, der generer eller formodes at genere patienten; fjerne tandpasta og vand efter mundhygiejne

 

Komplikation ved sugning

Ubehag hos patienten; læsion af slimhinden i mundhulen; infektionsrisiko

 

Forberedelse af patienten

Informere om procedure. God lejring letter proceduren og kan gøre sugningen mindre ubehagelig. Det er lettere at suge en patient, der ligger på ryggen end på siden

 

Hygiejniske foranstaltninger

Sugning udføres med engangskateter. Dette behøver ikke være sterilt, men kan først være brugt til at suge i nedre luftveje (fx kanyle). Efter brug kasseres kateteret. Der anvendes en ren handske på den hånd, der bruges til kateterføring (handsken krænges evt. ud over kateteret efter brug – før begge dele kasseres). Sugeslange og vandglas skiftes dagligt. Flergangssugeglas skiftes dagligt, mens engangssugepose skiftes, når den er fuld

 

Sugefrekvens

Sugning udføres kun ved behov og ikke som en rutineprocedure udført med faste tidsintervaller

 

Vakuum niveau

Der suges med et vakuum svarende til maksimalt 200 mm Hg. Sugestyrken indstilles ved at afklemme slangen, inden der suges – og IKKE ved at aflæse trykket under selve suge proceduren

 

Valg af kateterstørrelse

Både sekretets viskositet og det valgte vakuumniveau kan have indflydelse på valg af kateterstørrelse. Hvis patienten har en trakealkanyle, hvori der suges, bør der bruges samme kateterstørrelse

 

Suge dybde

Der suges KUN i selve mundhulen. Sugning dybere kan medføre opkastning og aspiration

 

Tidsperspektiv

For at mindske patientens gener bør sugning udføres hurtigst muligt

 

Procedure

Sugning skal udføres af kompetente personer eller under vejledning, når oplæring finder sted. Håndhygiejne. Information og forberedelse af patienten. Handske påføres. Kateteret føres forsigtigt ind bagerst i mundhulen – hvis patienten bider sammen, kan kateteret med fordel føres ind bag de inderste kindtænder. Der benyttes intermitterende suge teknik. Kateteret roteres i jævn langsom bevægelse mellem fingrene. Husk at suge i begge ”kindlommer”