Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Rygestop

 

Formål:

At beskrive hvordan tiltagene er omkring en træningsgæst (TG), der er ryger.

At sikre at alle rygere får et ensartet tilbud om hjælp til rygestop.

At beskrive de forskellige faser en ryger befinder sig i, samt hvordan de forskellige tiltag er i forhold til disse.

 

Definition af begreber:

Rygevanesamtale. En samtale der tilbydes kategori B og C (se senere). Formålet med rygevanesamtalen er at kende træningsgæstens rygevaner for at give optimal vejledning og finde den rette nikotinsubstitution.

 

Fagerströms test. En test der består af 6 spørgsmål, hvor hver enkelt svar udløser en score og den samlede score viser graden af nikotin-afhængighed.

 

COmåling. Måling af kulilte i udåndingsluften ved hjælp af Micro+ Smokerlyzer. Målingen giver en objektiv værdi for, hvor mange procent af de røde blodlegemer, som er optaget af kulilte og dermed ikke kan transportere ilt. Mange finder det motiverende at få et objektivt tal for deres adfærd. Samtidig kan en ændring af tallet ved gentagne målinger være med til at fastholde motivationen.

 

Beskrivelse:

Nogle træningsgæster er meget motiverede for rygestop, da de allerede er opsat på en ændring i deres levevis på andre områder. Andre føler, at det er for stor en mundfuld. Alle valg respekteres, men da TG er indlagt i 3 uger, har vi god mulighed for opfølgende samtaler og yderligere motivation.

Før indlæggelsen:

TG ringes op nogle uger før indlæggelsen på Skagen Gigt- og Rygcenter, af den sygeplejerske der også bliver den sundhedsfaglige kontaktperson, samt en del af træningsgæstens tværfaglige team.

Telefonsamtalen afklarer mange ting inden opholdet og vedrørende KRAM, kommer vi bl.a. også omkring rygning.

Der spørges om TG er ryger, hvis ja, informeres TG om, at centret er røgfrit. Der informeres desuden om, at der er mulighed for at få hjælp til rygestop. Nogle bruger herefter ugerne inden indlæggelsen på at finde motivation til et rygestop under opholdet.

 

Under indlæggelsen:

Ved sundhedssamtalen, som sygeplejersken har med TG i starten af opholdet, identificeres TGs motivation for rygestop.

Rygeren kan klassificeres i 3 kategorier, og strategierne lægges ud fra den enkelte kategori.

 

A. Træningsgæsten har ingen aktuelle overvejelser om rygestop

En ryger i førovervejelsesstadiet vil ofte reagere med modstand, hvis man forsøger at overbevise rygeren om, at rygeren bør stoppe med at ryge. Derfor skal information formidles på en neutral og faglig måde. Der informeres om rygning i forhold til aktuelle sygdom og evt. udleveres informationsmateriale, hvis patienten er interesseret. Rygerens eget valg respekteres.

B. Træningsgæsten har måske overvejelser om at stoppe

Der tilbydes en rygevanesamtale, hvor rygerens motivation gøres mere klar. Motivation kan afspejles i, hvor meget energi rygeren vil investere i rygestopforsøget. Selve opholdet på SGR kræver i forvejen meget energi, og der bruges mange ressourcer på også at ændre vaner og adfærd i forhold til træning og smertetackling. Disse ting afvejes i forhold til hinanden.

Der spørges til TGs oplevede fordele og ulemper ved rygestop og ved fortsat rygning.

Der informeres om rygning i forhold til aktuelle sygdom, og træningsgæstens overvejelser for rygestop inddrages.

Fanen ”rygevaner og –ophør” i Clinical udfyldes, herunder også Fagerströms test, og resultatet forklares.

Der udleveres evt. prøver på nikotinsubstitution.

Pjecen ”Rygestopguide” udleveres og evt. information om nikotinsubstitution.

C. Ja, vil gerne stoppe

Hvis TG ved ankomsten eller ved plansamtalen ytrer ønske om hjælp til rygestop, planlægges rygevanesamtalen. Som oftest er det i 2. indlæggelsesuge.

Der spørges om, hvad der får TG til at ønske rygestop.

Der informeres om rygning i forhold til den aktuelle sygdom, og der lægges vægt på fordelene ved rygestop – ikke på konsekvenser af fortsat rygning.

Fanen ”rygevaner og –ophør” i Clinical udfyldes, herunder også Fagerströms test, og resultatet forklares.

Der udleveres evt. prøver på nikotinsubstitution.

Pjecen ”Rygestopguide” udleveres og evt. information om nikotinsubstitution.

Der laves evt. kuliltemåling.

Der aftales yderligere opfølgende samtaler og evt. kuliltemålinger. Nikotinsubstitution evalueres og udleveres løbende under hele indlæggelsen.

TGs udsagn om det forestående rygestop resumeres og der gøres opmærksom på hvilke faktorer TG skal være opmærksom på – fysisk, psykisk og social afhængighed, samt vanen.

 

Ved udskrivelsen:

TG tilbydes hjælp til at finde relevant hjælp til rygestop i regionalt/kommunalt regi.

Der henvises til sundhed.dk.

 

Vedrørende vejledning i brug af nikotinsubstitution

Valget af nikotinsubstitution vælges ud fra scoren på Fagerström-testen, og de anbefalinger der er i

skemaet i bogen ”Rygevanesamtalen”.

SGR råder over diverse nikotinsubstitutionsprodukter.

 

Dokumentation
Sygeplejerskernes KRAM-ark i kardex udfyldes. I nogle få tilfælde gøres dette af andre i teamet.
Dokumentation vedr. alt hvad der vedrører rygevaner foregår i Clinical under ”KRAM-screening” samt evt. ”rygeophør” og ”rygevaner”.


 

Pjecer på centret:

”Til dig der har tænkt på at blive røgfri”

”Rygestopguide”

”Hold vægten efter dit rygestop”

”Få hjælp til at blive røgfri”

Vejledning i brug af Nicorette inhalator

 

Hjælp til rygestop efter udskrivelsen:

 

Kommunen:

Næsten alle kommuner tilbyder gratis rygestopkurser til sine borgere. Nogle kurser er i grupper, men der er også ofte individuelle forløb. Tilbuddene kan ses på kommunens hjemmeside eller på www.StopLinien.dk

 

Hjælp til rygestop i landets regioner og kommuner

Se oversigt over tilbud på:

Sundhed.dk

Telefonrådgivning på den nationale StopLinie

Her gives gratis rådgivning fra erfarne rygestopinstruktører.

Rådgivningen har telefon nr. 80 31 31 31.

Både opkald og samtale er gratis.

 

Hjemmesiden www.StopLinien.dk

Her kan der fås information og hjælp til, hvordan man forbereder og planlægger et rygestop, samt se hvilke tilbud kommunerne har.

 

Rådgivning på apoteker

Her kan der fås råd og vejledning i brug af nikotinsubstitution. Nogle apoteker holder også rygestopkurser.

Egen læge

Man kan altid spørge egen læge om rådgivning i rygestop og de lægemidler der findes til rygestop.

 

Referencer:

Rygevanesamtalen – en vejledning til sundhedsfagligt personale.

Rygestopguiden

www.stoplinien.dk

Sundhed.dk