Awareness
Beskrivelse
Awareness eller huskeanæstesi, er betegnelsen for en tilstand, hvor en patient efter anæstesi kan genkalde sig begivenheder, mens vedkommende har været bedøvet.
Incidensen er i flere studier opgivet til 0,1-0,2 %, men er højere 0,4-0,95 % hos højrisikopatienter.
Årsagerne kan være udstyrs- og menneskelige fejl, men i mange tilfælde vil der ikke være nogen påviselig fejl.
Kun ca. 35 % af patienter, der har oplevet awareness opdages på Opvågningsafsnittet. Hos 37 % opdages det først efter 1-2 uger.
Konsekvenser af en huskeanæstesi kan variere fra ingen til svær posttraumatisk stresssyndrom.
Faktorer der prædisponerer til awareness
• Sedering
• TIVA-anæstesi
• Tidligere awareness
• Vanskelig intubation
• Brug af muskelrelaxantia
• Akut operation
• Høj ASA-klassifikation (Bischoff)
• Hæmodynamisk ustabilitet
• Fravær af præmedicinering
Patienter, hvor anæstesilægen vurderer en øget risiko for awareness. bør orienteres om dette og om målet for bedøvelsen (fuld narkose, vågen fiberintubation, sedering til perifer blokade etc).
Forebyggelse
God information ved det præanæstesiologiske tilsyn er en vigtig forebyggende foranstaltning
Ved højrisikopatienter Kan overvejes præ- og/eller peroperativ administrering af amnesiinducerende lægemidler (ex benzodiazepiner).
Undgå unødig brug af muskelrelaxantia, så patienten kan vise tegn til insufficient anæstesi.
Ved behov for sedering overvejes ørepropper til patienten.
Hvis uheldet er ude!
1. Man skal altid tro på patienten, hvis denne har en opfattelse af at have været vågen. Patienter, der har oplevet huskeanæstesi fortæller, at det mest frustrerende har været, at ingen vil tro på oplevelsen.
2. Den/de, der har haft ansvaret for anæstesien, skal opsøge patienten, og lade patienten forklare og derigennem bearbejde oplevelsen. Forløbet skal forklares, men ikke nødvendigvis undskyldes.
3. Hændelsen noteres i journalen og på anæstesiskemaet. I journalen noteres ligeledes vigtige punkter fra ovennævnte samtale inklusiv videre plan.
4. Patienten skal orienteres om prognose og om mulighed for psykologhjælp.
Lad altid en dør stå åben, så patienten kan henvende sig - selv længe efter hændelsen.
Fremgangsmåde og behandling
Ved erkendt huskeanæstesi eller mistanke herom:
5. Speciallægen på det pågældende anæstesiafsnit er ansvarlig, for at opfølgningen iværksættes, og gennemfører den første samtale med patienten, så snart denne er tilstrækkelig vågen, og skriver notat i patientens stamjournal med plan for opfølgning (se punkt 2).
6. Det tilstræbes, at de opfølgende samtaler foretages af speciallæger tilknyttet det afsnit, hvor hændelsen er sket. Med fordel kan de involverede anæstetister deltage i en eller flere af samtalerne.
7. Rapporteres som utilsigtet hændelse på Utilsigtede hændelser - Styrelsen for Patientsikkerhed
8. Man skal altid tro på patienten, hvis denne har en opfattelse af at have været vågen. Patienter, der har oplevet huskeanæstesi fortæller, at det mest frustrerende har været, at ingen vil tro på oplevelsen.
Opfølgning består som udgangspunkt af
• Gentagne samtaler under indlæggelsen.
• Inddragelse af pårørende i en eller flere samtaler, såfremt patienten finder det ønskeligt.
• Vurdering af behov for psykologbehandling.
• Patienten orienteres om mulighed for at søge erstatning via Patientforsikringen (lov ikke patienten noget, da erstatningsvurderingen udelukkende er op til Patientforsikringen).
• Ambulant samtale tilbydes ca. en måned efter udskrivelsen.
• Ambulant samtale tilbydes et år efter udskrivelsen.
Samtalernes indhold vil være meget individuelle, men følgende elementer bør indgå og beskrives:
• Patientens fortælling af oplevelsen.
• Oplevelsen set i relation til anæstesiforløbet – er der nogen åbenlys forklaring, eller er der tale om et tilfælde, hvor der ikke er nogen ”håndgribelig” forklaring? Forløbet skal forklares, og om nødvendigt undskyldes. Uanset hvad, er patientens oplevelse reel og skal tages alvorligt.
• Patientens reaktioner (angst, uro, ubehagelige drømme, søvnforstyrrelse, mareridt etc.).
• Vurdering af behov for psykologhjælp, som kan ansøges via afdelingsledelsen.
• Orientering om, ved fremtidige anæstesier at gøre opmærksom på huskeanæstesien, således at der kan tages de nødvendige forholdsregler (”tung” præmedicinering med benzodiazepin, anden anæstesiologisk teknik etc.)
• Tilbud til patienten om ved behov at henvende sig til anæstesiafdelingen.
Spørgsmål til afdækning af evt. huskeanæstesi
Hvad var det sidste, du huskede, før du faldt i søvn?
Hvad var det første, du huskede, da du vågnede op?
Kan du huske noget imellem de to perioder?
Har du drømt under operationen?
Hvad var det mest ubehagelige ved bedøvelsen?
Gennem disse spørgsmål kan det i nogle tilfælde afdækkes, hvornår i forløbet patienten har erindring; præoperativt, peroperativt eller postoperativt.
Mål for samtaleforløbet
At patienten opnår realistisk erkendelse af oplevelsen, er fri for angst og symptomer, som kan relateres til huskeanæstesien.
At patienten fremover kan modtage hospitalsbehandling herunder operative indgreb i generel anæstesi.
Referencer
Bergman IJ, Kluger MT, Short TG. Awareness during general anaesthesia: a review of 81 cases from Anaesthetic Incident Monitoring Study. Anaesthesia 2002; 57:549-556.
Bischoff P, Rungshagen I. Awareness during general anesthesia. Dtsch Artzebl Int 2011; 108(1-2): 1-7.
Ghoneim MM. Awareness during Anesthesia. Anesthesiology 2000; 92: 597-602.
Heier T, Steen PA. Awareness in anaesthesia: Incidence, consequences and prevention. Acta Anaesthesiologica Scandinavica 1996;40(9):1073-86.
Leslie K, Davidson AJ. Awareness during anesthesia: a problem without solutions? Minerva Anesthesiol. 2010; 78(8): 624-8.
Nielsen JS, Thøgersen B, Ørding H. Søvndybdemonitorering en medicinsk teknologivurdering – sammenfatning. Sundhedsstyrelsen 2007.
Sandin RH, Enlund G, Samuelsson P, Lenmarken C. Awareness during anaesthesia: a prospective case study. Lancet 2000; 355:707-11.
Sebel PL et al. The Incidence of Awareness During Anesthesia: A Multicenter United States Study. Anesht Analg 2004; 99: 833-9.
Kriseberedskab – information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation.
