Vand og fødsler
Formål
Instruks vedrørende brug af badekar under udvidelsesfase og fødsel i vand.
Begreber
BKQA0 Smertelindring under fødsel ved anbringelse i badekar
BKZB Fødsel i vand
Baggrund
Nogle fødende ønsker at tilbringe en del af udvidelsesfasen i badekar med henblik på afslapning og smertelindring. En del af disse har også et ønske om at føde barnet i vand. Videnskabelige undersøgelser understøtter, at nedsænkning i vand reducerer brugen af epidural analgesi og forkorter udvidelsesfasen. Ydermere viser en af undersøgelserne, at der er en signifikant højere tilfredshed med fødselsoplevelsen blandt de kvinder, der nedsænkes i vand. Der er ikke fundet tegn på negativ påvirkning af moder eller barn.
Indikationer
Brug af badekar er et tilbud til alle fødende kvinder med forventet normalt fødselsforløb til tiden (GA 37+0 til 41+6), herunder også fødsler der er sat i gang på grund af svangerskabets længde og molimina.
Den primære faglige indikation er smertelindring i udvidelsesfasen.
Fødselshjælpernes muligheder for overvågning og assistance må ikke forringes, og kvinden skal oplyses om, at hun skal stå op af karret, såfremt jordemoderen/lægen beder hende om det.
Kontraindikationer for ophold i vand i udvidelsesfasen
| Infektionsfoci på hud eller slimhinder. |
| Temperaturforhøjelse (temperatur rektalt 38,0 eller højere). |
| Indikation for kontinuerlig CTG-overvågning. |
| Morfica givet inden for de sidste 4 timer. |
| Vandafgang >18 timer. |
| Nedsat mobilitet (Her er det jordemoderens vurdering, om det er forsvarligt at nedsænke den gravide i badekarret f.eks. pga. svær adipositas, svær bækkenløsning m.v. Hvis jordemoderen vurderer, at dette er forsvarligt, forudsætter det, at jordemoder rettidigt sørger for, at kvinden kommer op af karret inden uddrivelsesperioden). OBS: Positiv GBS-test er ikke i sig selv en kontraindikation for vandfødsel. |
Kontraindikationer for fødsel i vand
Som ovenfor samt:
| Nedsat mobilitet (=svære at hjælpe ud af badekar, f.eks. svær adipositas eller svær bækkenløsning). |
| Tidligere skulderdystoci. |
Generelle forholdsregler under ophold i vand
1. | Der lyttes hjertelyd efter sædvanlige retningslinjer. |
2. | Hindesprægning foretages på land, for at kunne observere fostervandets farve. |
3. | Kvinden tages op af karret ved: |
- | Grønt vand. |
- | Blødning. |
- | Påvirket hjertelyd. |
- | Vesvækkelse. |
4. | Ved vesvækkelse skal kvinden tages op af karret. Kan fx mobiliseres.
Hun kan komme i karret igen, hvis vearbejdet bliver mere effektivt. |
5. | Kvinden skal drikke rigeligt. |
6. | Ved behov for yderligere smertelindring skal kvinden op af karret, dog kan der i forbindelse med brug af badekar benyttes akupunktur samt steriltvandspapler. |
7. | Hvis kvinden bliver utilpas, skal hun op af karret. (Utilpas: Svimmel, kvalme, opkastning) |
8. | Der skal være en voksen tilstede hele tiden, mens kvinden er i karret. |
9. | Ved planlagt fødsel i vand skal der være en jordemoder tilstede gennem hele uddrivelsesperioden. Foruden jordemoderen skal der være en anden voksen person tilstede. |
10. | Badevandets temperatur holdes mellem 36 grader og 37,5 grader (brug termometer) ved fødsel i vand. |
Fødsel i vand – uddrivningsperiode
Baggrund
I almindelighed udløses normale nyfødtes respirationsrefleks ikke, med mindre de kommer i kontakt med luft, eller der kommer pludselige temperaturændringer.
Hos asfyktiske børn kan respirationsbevægelser udløses allerede under vand (eller intrauterint).
Den nyfødtes respirationsrefleks skal stimuleres inden cirkulationen i placenta ophører. Dette er baggrunden for, at barnet skal op af vandet straks efter fødslen
Mor og barn
1. | Vigtigt: Har barnets hoved været oven for vandet, må det ikke komme i vand igen. Barnet må da fødes på land. |
2. | Caput må kun sidde fremme i 1 ve. Herefter skal barnet fødes i næste ve, ellers kvinden skal op. Der tilkaldes den fornødne hjælp, hvorefter man med fordel hurtigt kan få kvinden op i en foroverbøjet stilling med albue/hænder samt det ene ben op på kanten af karret. |
3. | Nogle kvinder løfter sædet reflektorisk, når caput fødes. Hermed kan caput komme over vandoverfladen. Vær opmærksom på dette. Fx kan jordemoderen holde forsigtigt på kvindens lår, så caput bliver under vand, indtil barnet er født helt. |
4. | Når barnet er født, tages det op til overfladen så tæt på moderen som muligt af hensyn til navlesnoren. Hvis navlesnoren er om halsen eller kroppen, kan barnet vikles ud af navlesnoren, mens det er under vand. Herefter skal barnets hoved straks op af vandet. Den nyfødtes respirationsrefleks skal stimuleres, inden cirkulationen i placenta ophører helt. Barnet lægges op til moderen, tørres af og dækkes til, så det ikke afkøles. Det afnavles herefter. Herefter skal moderen op. |
5. | Placenta fødes på land. |
6. | Ved fastsiddende skuldre, stram navlesnor, påvirket hjertelyd:
Kvinden tages op. |
7. | Barnet er mere cyanotisk og blegt, mens det er under vand. Får normale farver, når det kommer op af vandet. |
8. | Vær opmærksom på, at blødningens størrelse kan være vanskelig at vurdere i vand. |
Personalet
1. | Der skal være en jordemoder og en anden voksen tilstede hele tiden ved fødsel i vand. |
2. | Der anvendes lange handsker (dyrlægehandsker) og rene handsker udenpå eller gerne lange obstetriske handsker for at opnå sikker beskyttelse. |
3. | Brug forklæde/overtrækskittel med fugtbremse. |
4. | Generelle forholdsregler for smitte af blodbårne sygdomme skal altid følges, da der i badevandet kan være tilblanding af blod eller vævsvæske. Det vil sige, at der ved risiko for sprøjt skal anvendes briller og/eller maske. |
5. | Jordemoderen kan evt. sidde på en stol i passende højde. |
Hygiejniske forholdsregler
1. | Vandet skal altid løbe i min. 1 min. fra vandhanen, inden bassinet fyldes med vand. |
2. | Abscesser, sår med pussekretion, herpes i udbrud eller smitsom diarrésygdom må ikke forekomme hos de badende, og personalet må ikke have inficerede sår eller eksemer på hænder og arme. |
3. | Sundhedsstyrelsens generelle forholdsregler mod smitte af blodbårne sygdomme skal altid følges, da der i badevandet kan forekomme tilblanding af blod eller vævsvæsker. |
4. | Badevandet bør skiftes helt ca. hver 4. time, hvis kvinden opholder sig langvarigt i bassinet. |
5. | Ved efterfyldning af karret bør personalet være opmærksom på, at slangen ikke kommer i kontakt med vandet i karret. |
6. | Tømning, rengøring og desinfektion af bassinet skal foretages umiddelbart efter brugen, hvorefter bassinet henstår helt tørt til næste påfyldning. |
7. | Der skal foreligge en skriftlig rengøringsvejledning. |
Rengøring
1. | Bassinet tømmes helt umiddelbart efter brug og skylles efter med rent vand. |
2. | Herefter rengøres bassinet med et neutralt rengøringsmiddel. |
3. | Der skylles efter med rent vand. |
4. | Herefter desinfektion. |
5. | Alle redskaber, der anvendes til bassinet, bør vaskes i instrumentvaskemaskine eller rengøres efter de samme retningslinjer, der gælder for bassinet. |
6. | Brugte klude lægges straks til vask. |
7. | Slanger på bassinets vandhane bør helst undgås eller kunne tørre indvendigt efter brug. |
8. | Ved brug af engangsplastpose, således at direkte kontakt mellem bassinets overflade og badevand undgås, kan desinfetion undlades. Hvis der alligevel kommer vand i direkte kontakt med karret, skal alle punkter fra 1-5 udføres. |
Anlæg og vedligeholdelse
Ombygning og nybygning af fødebassiner bør ske i samråd med det stedlige hygiejneudvalg. Alle overflader i bassinet, inklusiv samlingen mellem bassinet og afløbet, skal være glatte og velholdte. Brugt badevand bør ikke kunne stå stille i fraførende rør og slanger, således at retrograd forurening og kolonisering undgås.
Såfremt ovenstående forholdsregler vedrørende anlæg og vedligeholdelse ikke sikkert kan overholdes, bør bassinet altid fores med en dertil indrettet stor engangsplastpose ved brug, således at direkte kontakt mellem bassinets overflade og badevandet undgås.
Litteratur: Clutt, E.R., Burns, E.: Cochrane review 2011: Immersion in water in labour and birth.
