Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Arbejdsopgaver og kompetence for sygeplejersker i Reumatologisk Ambulatorium – Medicinsk Afdeling, RHN

 

Målgruppe

Patienter, som registreres i DANBIO, Arthritis Rheumatoides (RA), Psoriatic Arthritis (PsA), Juvenile Idiopathic Arthritis (JIA), Spondylarthropathia (SpA).

 

Sygeplejersken* har kompetence til (vedr. medicin)

  • • At opstarte Methotrexatbehandling efter ordination fra lægen og ifølge opstartsregime

  • • At justere Methotrexatbehandlingen og eventuelt skifte over til subkutan behandling.
    Doseringsrammen ligger fra 7,5 mg til 25 mg en gang ugentlig. Vurderingen af justeringen vil ske ud fra de kliniske fund, laboratoriesvar og patientens egne oplysninger

  • • At opstarte Folinsyrebehandling i forbindelse med Methotrexatbehandling

  • • At justere Folinsyrebehandlingen.
    Doseringsrammen ligger fra 5 mg ugentlig til 30 mg ugentlig. Vurderingen af justeringen vil ske ud fra de kliniske fund, laboratoriesvar og patientens egne oplysninger

  • • At opstarte Arava/Leflunomidbehandling efter ordination fra lægen og ifølge opstartsregime

  • • At justere Arava/Leflunomidbehandlingen.
    Doseringsrammen ligger fra 10 mg daglig til 20 mg daglig. Vurderingen af justeringen vil ske ud fra de kliniske fund, laboratoriesvar og patientens egne oplysninger

  • • At opstarte Salazopyrinbehandling eller hydroxyklorokinfosfat (Plaquenil) efter ordination fra lægen og ifølge opstartsregime

  • • At justere Salazopyrinbehandling eller hydroxyklorokinfosfatbehandlingen.
    Vurderingen af justeringen vil ske ud fra de kliniske fund, laboratoriesvar og patientens egne oplysninger

  • • At opstarte Allopurinolbehandling efter ordination fra lægen og ifølge opstartsregime

  • • At justere Allopurinolbehandlingen.
    Vurderingen af justeringen vil ske ud fra de kliniske fund, laboratoriesvar og patientens egne oplysninger

  • • At opstarte Colchicinlbehandling efter ordination fra lægen

  • • At justere Colchicinbehandlingen.
    Vurderingen af justeringen vil ske ud fra de kliniske fund, laboratoriesvar og patientens egne oplysninger

  • • At opstarte Prednisonbehandling inkl. små kure (ca. 2 uger), efter ordination fra lægen.
    En lille kur består af følgende: 10 mg daglig, aftrappes med 2,5 mg hver 3. dag indtil 0. Ved patienter, der i forvejen er i behandling eller aftrapning, kan sygeplejersken justere behandlingen med 2,5-5 mg daglig, afhængig af patientens behov

  • • At opstarte behandling med biologiske midler såsom: Infliximab (Remicade, Inflictra, Remsina), Etanercept (Enbrel, Benepali), Adalimumab (Humira, Imraldi), Certolizumab pegol (Cimzia), Golimumab (Simponi), Rituximab (Mabthera, Rixathon), Tocilizumab (RoActemra), Sarilumab (Kevzara), Anakinra, Abatacept (Orencia), Secukinumab (Cimzia), Ustekinumab (Stelara), Ixekizumab (Taltz) efter ordination fra lægen

  • • At justere behandling med biologiske midler.
    Vurderingen af justeringen vil ske ud fra de kliniske fund, laboratoriesvar og patientens egne oplysninger

  • • At opstarte behandling med præmedicin (Antihistamin, Steroid og Paracetamol) ifm. behandling med Rituximab

  • • At opstarte behandling med JAK-hæmmer såsom Tofacitinib (Xeljanz) eller Baricitinib (Olumiant) efter ordination fra lægen

  • • At justere Tofacitinib eller Baricitinib behandlingen.
    Vurderingen af justeringen vil ske ud fra de kliniske fund, laboratoriesvar og patientens egne oplysninger

  • • At opstarte behandling med Apremilast (Otezia) efter ordination fra lægen

  • • At justere Apremilast behandlingen.
    Vurderingen af justeringen vil ske ud fra de kliniske fund, laboratoriesvar og patientens egne oplysninger

  • • At ordinere Ibuprofen uden foregående ordination fra lægen.
    Det forventes, at sygeplejersken overvejer bivirkninger og kontraindikationer før ordinationen. Ibuprofen kan gives i doser op til 1.600 mg/døgn daglig (den efterfølgende dag skal det ordineres af lægen)

  • • At ordinere Paracetamol uden foregående ordination fra lægen.
    Det forventes, at sygeplejersken overvejer bivirkninger og kontraindikationer før ordinationen. Paracetamol kan gives i doser op til 4.000 mg/døgn

  • • At opstarte Lansoprazolbehandling (eller Pantoprazol) efter ordination fra lægen.
    Lansoprazol (eller Pantoprazol) gives mod bivirkninger af eller som forebyggende behandling i forbindelse med non-steroide anti-inflammatoriske drugs (NSAID) og Prednisonbehandling. Dosis Lansoprazol 15–30 mg/døgn (Pantoprazol 20-40 mg/døgn)

  • • At opstarte Alendronatbehandling efter ordination fra lægen, normal 70 mg/uge

  • • At opstarte D-vitaminbehandling og kalktilskud efter ordination fra lægen og ifølge opstartsregime

  • • At vaccinere patienter med pneumokok- og haemophilus influenzae type B vaccine (Hib-vacciner) før start på biologisk behandling.

 

Særlige forhold ved medicin dosering af hjemmeplejen

  • • Når patienten kommer til opfølgningsbesøg og det konstateres, at patienten får doseret medicin af hjemmeplejen, kontaktes hjemmesygeplejersken elektronisk via Korrespondancer og (hvis nødvendigt) telefonisk, når der er ændringer i den doserede medicin

  • • Når patienten kommer til opstart af medicin og det konstateres, at der er behov for hjælp til medicindosering, kontaktes hjemmesygeplejersken elektronisk via Korrespondancer

  • • Der noteres i journalen, at der skal være hjælp til medicindosering.

 

Sygeplejersken* har yderligere kompetence til

  • • Modtagelse af patienter og være behjælpelig med udfyldning af The Health Assessment Questionnaire (HAQ) og Bath Ankylosing Spondylitis (BAS)-skemaer og på touch screen

  • • Opmåling af patienter med SpA efter BAS-skema eller DANBIO skærm

  • • Selvstændige kliniske kontroller af patienter med RA, SpA, PsA i behandling med Disease modifying anti-rheumatic drugs (DMARD), såvel som biologisk medicin, JAK hæmmere og Apremilast

  • • 1. gangs undersøgelser ved rygpatienter, der skal have foretaget MR-scanning med forudgående journalnotat af læge

  • • Gennemgang og udlevering af journalkopi til Rygambulatoriets patienter

  • • At give svar på blodprøver

  • • At give svar på røntgen efter lægens anvisning

  • • At give svar på BMD-måling (bone mineral density) efter lægens anvisning

  • • Ved store afvigelser – ved abnorme værdier og målinger – kontaktes den ansvarlige læge.

 

Andre opgaver for sygeplejersken i Reumatologisk Ambulatorium

  • • Gennemsyn af blodprøver generelt – ved abnorme værdier kontaktes den ansvarlige læge og efterfølgende patienten

  • • Bestille relevante laboratorieprøver

  • • Besvare henvendelser fra patienter, pårørende, hjemmesygeplejersker og relevante samarbejdspartnere per telefon

  • • Aftale eller flytte kontroltider, akut- og subakuttider

  • • Journalføre kontroller og ordinationer

  • • Registrere alle patientkontakter

  • • Medicinblanding, dropanlæggelse og infusion til patienter, der har været til kontrol hos lægen, herunder Infliximab, Orencia (Abatacept), RoActemra (Tocilizumab), Ilomedin og Rituximab

  • • Udlevere medicin herunder Arava/Leflunomid, Methotrexate, Adalimimab, Etanercept, Golimumab (Simponi), Certolizumab pegol (Cimzia), Tocilizumab (RoActemra), Abatacept (Orencia), Anakinra, Secukinumab (Cosentyx), Ustekinumab (Stelara), Apremilast (Otezla), Baricitinib (Olumiant), Tofacitinib (Xeljanz), Ixekizumab (Taltz), Sarilumab (Kevzara)

  • • Indregistrere til DANBIO

  • • Undervise på informationsmøder for patienter og pårørende

  • • Udlevere materiale til patienter før urinmikroskopi og fæcesprøve opsamling

  • • Modtage og centrifugere ledvæsker før undersøgelse i polarisationsmikroskop.

 

*Krav til sygeplejerskens uddannelse

  • • Minimum 1 års erfaring som gigtsygeplejerske i Reumatologisk Ambulatorium

  • • Gennemgået mindst et kursus i hvert af følgende: ledbedømmelse, BAS-opmåling, RA, SpA, PsA, kommunikation, DANBIO, DMARD, biologisk behandling

  • • Gennemgået mindst 2 kurser i tolkning af prøvesvar. Mindst 40 timer/år dokumenteret uddannelse i reumatologi inkl. viden om nye lægemidler

  • • Bestået e-læringsmodul vedr. Medicinmodul og FMK.