Beskrivelse

Ændringer i kropstemperaturen er en vigtig indikator for sundhed og sygdom. Temperaturmåling er en basal observation i klinisk praksis og en vital værdi, der sammen med respirationsfrekvens, iltmætning (saturation), systolisk blodtryk, puls og bevidsthedsniveauindgår i Tidlig opsporing af kritisk sygdom - TOKS.

Kroppens kernetemperatur reguleres i hypothalamus, der registrerer ændringer i blodets temperatur. På denne måde reguleres temperaturen i de vitale organer til mellem 36-38 °C. Temperaturen kan måles invasivt og non-invasivt. Invasiv måling finder oftest sted på intensive afsnit, idet den måles i oesophagus, arterie pulmonalis eller blæren. I sengeafsnit og ambulatorie foretages en non-invasiv måling.

Denne instruks omhandler non-invasive temperaturmåling.

Rektal termometer anses som den mest akkurate non-invasive metode til at afspejle kropstemperaturen.

Feber defineres som en kropskernetemperatur ≥ 38° C. Normaltemperaturen varierer imidlertid hos raske personer, og forskellige feberdefinitioner anses derfor som værende acceptable.

Kliniske tegn på temperaturforhøjelse hos patienten er vigtig observation sammen med temperaturmåling, ligesom en måling, der ikke afspejler de observationer man gør hos patienten, bør give anledning til refleksion og evt. kontrolmåling.

Hos ældre patienter ses det, at 20-30% med en svær infektion ikke får feber. De debuterer med diffuse og uspecifikke symptomer som forvirring, uro, træthed, inkontinens og nedsat appetit. Således kan cerebrale ændringer og ændring i funktionsniveau give anledning til at mistænke infektion, trods fravær af feber.

Screening for temperaturforhøjelse

Der er evidens for at øretermometer kan anvendes til screening for temperaturforhøjelse.

Flere studier viser, at øretermometer med præcision kan detektere hvorvidt patienten har temperaturforhøjelse. Øretermometer er et sikkert måleinstrument såfremt temperaturen er ≤ 37.4 C. Det betyder, at målinger med øretermometer der er ≥ 37,5˚ C bør kontrolleres med rektaltermometer.

Studier viser, at anvendelse af øretermometer (Braun ThermoScan Pro 4000 og 6000) kan reducere antallet af rektalmålinger med op til 78% hos indlagte patienter.

Måling af temperatur med øretermometer

For at måle temperaturen så nøjagtigt som muligt, kræves en korrekt placering af øretermometeret, da der på spidsen af øretermometeret er en forvarmet infrarød sensor, som registrerer varmestrålingen fra det væv, som sensoren peger mod.

Nedenstående vejledning er rettet mod øretermometeret Braun Pro 6000 som er det nyeste og mest præcise øretermometer og ligeledes det termometer der anvendes i Region Nordjylland aktuelt.

• • Tag termometeret ud af holderen ved at tage fat i den nederste del af termometeret

Termometeret tænder automatisk. Display viser to stiplede linjer

• • Sæt en ny beskyttelseshætte på. Dette gøres hver gang der skal foretages en temperaturmåling

  • • For at påsætte en beskyttelseshætte sættes termometeret ned i toppen af pakken i en vinkel på 90 ˚

• • Startknappen på termometeret bliver grøn og termometeret bipper én gang og tre stiplede linjer fremkommer i displayet

• • Placer spidsen af termometeret fast i øret. Spidsen skal pege mod den modsatte tinding. Hold termometeret stille og tryk på startknappen, apparatet bipper en gang, hvilket indikerer at måling påbegyndes. Der er en måletid på 2-3 sek. pr måling

• • Når temperaturen er målt, høres et langt bip, ExacTemp lampe lyser grøn og temperaturen kan aflæses i displayet

• • Beskyttelseshætte fjernes ved at trykke på ejectknappen og den kasseres

For visuel visning og vejledning omkring brug og anvendelse af termometeret se  Braun Welch Allyn Pro 6000 Thermometer vejledning

Et studie viser, at patientens øre skal ligge frit 5 minutter før måling. Således skal også ørepropper eller høreapparater fjernes minimum 5 minutter før temperaturmålingen.

Brug ikke øretermometer når patienten har udtalt ørevoks (okkluderende) eller inflammation i øregangen.

Ifølge Brauns manual kan måling af øretemperatur ikke anvendes ved temperatur ≤ 35.7°C.

Måling af temperatur med rektaltermometer

Den normale temperatur i rektum ligger mellem 34,4-37,8 °C og ofte få tiendedele grader over kernetemperaturen. Temperaturen i rektum har en forsinket respons i forhold til kernetemperaturen på op til 20 minutter, hvorfor en høj temperatur målt med øretermometer vil kunne vise sig senere ved en rektal måling.

I forbindelse med shock, hvor de perifere kar trækker sig sammen, kan der ligeledes være en forsinket respons i forhold til den reelle kropskernetemperatur

Aktuelt anbefales anvendelse af Omron digitaltermometer Flex Temp Smart med bøjelig spids til anvendelse af temperaturmåling i rektum.

• • Patienten lejres på siden

• • Beskyttelsesovertræk sættes på termometeret og forbliver på under selve målingen

• • Eksplorationscreme påføres evt. på termometerets spids

• • Termometeret tændes og er klar når displayet viser Lc =Lav Celcius

• • Termometeret placeres i rektum 2-5 cm proximalt med retning mod navlen

• • Målingen er færdig, når termometeret ”bipper” (måletid ca. 10 sekunder)

• • Temperaturen aflæses og noteres

• • Efter målingen rengøres termometret i skyllerummet se afsnittet ”Rengøring”

Anvendelsen af rektalmåling kræver relevante hygiejniske forskrifter for at undgå kontaminering.

Øvrige non-invasiv temperaturmåling metoder

Oral temperaturmåling

Oral temperaturmåling kan anvendes i de tilfælde, hvor patienten er i stand til at samarbejde. Præcisionen af målingen afhænger af korrekt placering i den sublinguale lomme, føde og væskeindtag.

Det anbefales ikke at anvende oral temperaturmåling hos konfuse, bevidstløse og meget motorisk urolige patienter. Iøvrigt anbefales forsigtighed hos patienter med sarte slimhinder og læsioner i mundhulen.

Oralmåling afspejler temperaturen i hypotalamus, fordi temperaturen i den sublinguale lomme reflekterer temperaturen i arteria carotis externa, der forsyner det temperaturegulerende center, hypothalamus, med blod. Oralmåling ligger gennemsnitlig 0,5°C lavere end kropskernetemperaturen.

SpotOn ZHF

SpotOn ZHF måler temperaturen ved at skabe en isotermisk passage, der etableres ved at isolere målestedet på panden, således at varmetab fra omgivelserne fjernes. Dette muliggør, at huden under isoleringen varmes op til kropskernetemperaturen. Når varmetransformationen fra kropskernen til det isolerede hudområde på panden er etableret, afspejler temperaturen under den isolerende sensor kropskernetemperaturen. Studier indikerer, at metoden kan anbefales, men er omkostningstung.

Aksil temperaturmåling

Der findes ikke større arterier eller termoreceptorer i aksillen, hvorfor det i realiteten er temperaturen i huden der måles. Aksilmåling ligger gennemsnitligt 1,2°C under kernetemperaturen. Metoden kan ikke anbefales.

Pandetermometer

Pandetermometer måler indirekte temperaturen i den temporale arterie ved at måle pandens hudtemperatur. Temperaturen i pandehuden kan variere på grund af sved, makeup, creme, mængden af subkutant fedt og placering af måleinstrument. Studier viser at pandetermometer ikke er præcist nok til at kunne angive en korrekt temperaturmåling. Metoden kan ikke anbefales.

Generelt anbefales det, at der opsøges viden, såfremt man ønsker at anvende alternative termometre, da der kontinuerligt kommer nye målemetoder og apparater.

Flowchart

Se bilag.

Rengøring

Se venligst Digitale termometre (8.6) (rn.dk)

Rektal termometer: Hvis der er mistanke om at termometeret ikke længere måler præcist kasseres det. Det er kendt, at termometerets præcision kan påvirkes af den gentagne henstilling i desinfektionsvæsken Sekusept.

Øretermometer: Termometre rengøres efter brug i skyllerummet med vand og sæbe. Ved synlig forurening desinficeres yderligere med et spritholdigt middel (fx. ethanol 70-85%). Termometeret må ikke rengøres med gennemvædet serviet eller klud, da der derved er risiko for at væske trænger ind i termometeret.

Linsevindue og probe må kun rengøres med spritholdigt middel (fx. ethanol 70-85%).

• • Hvis termometret anvendes til flere patienter, kan rengøring og evt. desinfektion foregå efter endt anvendelse, men der skal påsættes ny beskyttelseshætte mellem hver patient.

Apparatet tåler ikke klor, og skal derfor ikke anvendes hos patienter med clostridie difficile eller norovirus. Her anbefales rektaltermometer.

Dokumentation

Temperaturmåling dokumenteres i EPJ SFI "Central temperaturmåling".

Den målte værdi angives og evt. målemetode. Der skal ikke tillægges noget til den målte temperatur.

Målgruppe – modtagelse

Instruksen og anbefalinger omkring temperaturmåling er målrettet voksne indlagte og ambulante patienter.

Formål

At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i klinisk praksis hos voksne hospitalspatienter. Dette med en overvejelse om hvorvidt der er tale om screening for temperaturforhøjelse eller hvorvidt der er behov for en akkurat og præcis non invasiv temperaturmåling.

Metode

Anbefalingerne i ovenstående instruks bygger på et litteraturstudie samt resultatet af studiet “A measurement of non-invasive rectal and ear temperature on inpatients > 18 years old: A cross sectional comparative study” gennemført på Aalborg UH, juni 2021. Der vil fremadrettet blive udgivet artikler i relation til studiet.

Referencer

Bijur, P. E., Shah, P. D., & Esses, D. (2016). Temperature measurement in the adult emergency department: oral, tympanic membrane and temporal artery temperatures versus rectal temperature. Emergency Medicine Journal, 33(12), 843-847.

Braun Thermoscan PRO 6000 Ear Thermometer Brochure: https://www.welchallyn.com/content/dam/welchallyn/documents/upload-docs/Product-Literature/Brochure/MC13565_BraunPRO6000_brochure_WR.pdf

Jastrup, S. & Rasmussen, D. (2022). Klinik – Grundbog I Sygepleje, Munksgaard

Mogensen, C., Vilhelmsen, M., Jepsen, J., et al. (2018) Ear measurement of temperature is only useful for screening for fever in an adult emergency department. BMC Emergency Medicine18, 51. https://link.springer.com/article/10.1186/s12873-018-0202-5

Salota V., Slovakova Z., Panes C., Nundlall A., Goonasekera C. (2016) Is postoperative tympanic membrane temperature measurement effective? British journal of nursing

Sund-Levander, M., & Grodzinsky, E. (2013). Assessment of body temperature measurement options. British Journal of Nursing, 22(15), 880-888. https://www.magonlinelibrary.com/doi/abs/10.12968/bjon.2013.22.16.942

Thaysen H V., Thurah de A. (2016) Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter. Center for Kliniske Retningslinjer https://cfkr.dk/media/352048/Non-invasiv%20temperaturmåling%20hos%20voksne%20indlagte%20patienter.pdf