Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter

Beskrivelse

Ændringer i kropstemperaturen er en vigtig indikator for sundhed og sygdom, og temperaturmåling er en basal observation i daglig klinisk praksis og et af de elementer der indgår i Tidlig opsporing af kritisk sygdom - TOKS.

Kroppens kernetemperatur reguleres i hypothalamus, der registrerer ændringer i blodets temperatur. På denne måde reguleres temperaturen i de vitale organer til mellem 36-38°C.

Feber defineres som en kropskernetemperatur > 38° C. Normaltemperaturen varierer imidlertid hos raske personer, og forskellige feberdefinitioner anses derfor som værende acceptable.

Temperaturmåling

På baggrund af litteraturgennemgang i den kliniske retningslinje Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter anbefales det:

 

  • • At der anvendes rektaltermometer til fastsættelse af feber (digital RECTAL – ORANGE).

Rektalmåling anses for at afspejle kroppens kernetemperatur og opfattes af mange som værende referencestandarden blandt non-invasive temperaturmålingsmetoder. Den normale temperatur i rektum ligger mellem 34,4-37,8 °C og er ofte få tiendedele grader over kropskernetemperaturen. Temperaturen i rektum har tillige en forsinket respons i forhold til kernetemperaturen (op til 20 min.). I forbindelse med shock, hvor de perifere kar trækker sig sammen, kan der ligeledes være et forsinket respons i forhold til den reelle kropskernetemperatur. Anvendelsen af rektalmåling kræver overholdelse af relevante hygiejniske forskrifter for at undgå kontaminering, herunder spredning af

Clostridium Difficile. Se Termometer, (8.6)

 

  • • Alternativt anvendes oraltermometer til fastsættelse af feber (digital ORAL – BLÅ).

Oralmåling afspejler temperaturen i hypotalamus, fordi temperaturen i den sublinguale lomme reflekterer temperaturen i arteria carotis externa, der forsyner det temperaturegulerende center, hypothalamus, med blod. Oralmålingen ligger gennemsnitlig 0,5°C lavere end kropskernetemperaturen.

Oral temperaturmåling er en sikker og bekvem alternativ målemetode i de tilfælde hvor rektal temperaturmåling og kernetemperatur ikke måles. Det forudsætter, at patienten er i stand til at samarbejde, idet præcisionen af målingen er afhængig af forhold vedrørende termometrets korrekte placering i den sublinguale lomme, samt føde- og væskeindtag i forbindelse med temperaturmålingen.

 

  • • Såfremt rektal eller oraltemperaturmåling ikke vurderes mulig, kan øretermometer anvendes. Dette dog med det forbehold, at studier viser at øretermometre ikke er sikre at anvende, i forhold til at detektere feber hos patienten. Vær særlig opmærksom på at ørevoks og hovedtelefoner kan påvirke måleresultatet, ligesom det kan være svært at placere øretermometret korrekt i øregangen.

Målgruppe – modtagelse

Den voksne patient der skal have målt temperatur.

Formål

At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab, der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen.

Problemstilling

Kropskernetemperaturen måles mest præcist invasivt. Imidlertid er invasiv temperaturmåling ved brug af blærekathetermåling oftest kun mulig hos intensive patienter, og temperaturen måles derfor som oftest ved hjælp af non-invasive målemetoder. Der findes imidlertidig flere non-invasive målemetoder (rektal-, oral-, øre- og temporalpandetermometre) der hævder at afspejle kropskernetemperaturen. I regi af Center for Kliniske Retningslinier- Clearinghouse er alle disse non-invasive målemetoder, vurderet via litteratur gennemgang med henblik på at finde frem til hvilken non-invasiv temperaturmålemetode der anbefales.

 

Metode

Anbefalingerne sker på baggrund af revideret klinisk retningslinje, hvor der er foretaget en systematisk litteratursøgning i forhold til non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter.

Referencer

Thaysen, H. V. og Thurah, A.: Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter