Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Præ- og postoperativ sygepleje til den hjerteopererede patient

 

Indlæggelse1

Modtagelse af patienten i afdeling T1

Præoperative undersøgelser2

Indlæggelsessamtale2

Tilsyn3

Medicinering3

Aftenen før operation er patienten i afdelingen eller på Patienthotellet3

Morgenen på operationsdagen4

Postoperativ sygepleje til den hjerteopererede patient4

Observationer4

Administrative opgaver5

Medicinordination5

Smertebehandling5

Rutineundersøgelser6

Fysioterapi6

Sårpleje6

Sollys/ar7

Paceelektroder7

Mobilisering7

Endokarditprofylakse9

Kostvejledning9

Psykisk pleje9

Psykisk reaktion10

Udskrivelsen af den hjerteopererede patient10

Fysisk aktivitet11

Sårpleje efter udskrivelsen11

Medicin efter udskrivelsen11

Patienter med indopereret mekanisk klap12

Patienter med indopereret biologisk klap + mitralplastik12

Endokarditprofylakse efter udskrivelsen12

Ambulant kontrol13

Kostvejledning13

Sundhedsfremme13

Støtteforening14

Plejeplan / udskrivelsesplan i den elektroniske patientjournal14

 

Indlæggelse

Alle indkaldte hjertekirurgiske patienter indlægges dagen før planlagt operation kl. 08

samt på fredage kl. 08 før planlagt operation mandag.

 

Modtagelse af patienten i Afsnit T

Inden patienten ankommer til Sengeafsnittet, er det planlagt, hvem der skal være patientens kontaktsygeplejerske og dermed tage imod patienten og dennes eventuelle pårørende.

Når patienten ankommer til Afsnittet henvender han/hun sig på kontoret, og sekretæren byder velkommen og viser videre til dagligstuen. Hvis patienten ikke faster, tilbydes denne drikkevarer og eventuel morgenmad. Sekretæren sørger samtidig for at patienten får identitetsarmbånd på, samt registrerer dette i Clinical Suite. Samtidig præsenteres og udleveres velkomstpjece og forberedelsesprogram til patienten.

Hvis patienten skal have taget røntgen af thorax præoperativt, tages dette fra morgenstunden, og patienten går i Røntgenafdelingen umiddelbart efter ankomsten til Afsnittet.

Sekretæren orienterer kontaktsygeplejersken og denne hilser på patienten.

Præoperative undersøgelser

Blodprøver

Type + BAC/BF-test.

Hæmoglobin, leukocytter, CRP, trombocytter, væsketal (natrium, kalium, creatinin, calcium (total), carbamid, carbondioxid (total)), INR, APTT og AT (antithrombin)

Profil i Labka: Hjertept., indlæggelse.

Blodsukker x 1 præoperativt samt blodsukker klokken 06 på operationsdagen på patienter med diabetes mellitus.

Hvis patienten er i dialyse og indstillet til nyretransplantation skal blod filtreres - ringe i blodbank (sekretær).

 

Andre undersøgelser

Røntgen af thorax i 2 planer, hvis tidligere undersøgelse er ældre end 3 måneder, dog afhængigt af det kliniske forløb.

EKG 12 afledninger.

Højde, vægt og urinstiks for leukocytter, glukose, albumin, blod og nitrit

Blodtryk måles i begge arme.

 

Indlæggelsessamtale

Der afvikles indlæggelsessamtale i samtalerum eller under lignende rolige forhold. Det er vigtigt at vælge lokaliteter, hvor samtalen ikke overhøres eller forstyrres af andre i Afsnittet. En tom sengestue eller undersøgelsesrum kan benyttes.

Samtalen afholdes med henblik på:

  • • At patient og kontaktsygeplejerske lærer hinanden at kende. Der følges op på allerede tilsendt og udleveret materiale og laves aftaler for dagens videre forløb. Der er mulighed for aftaler om specielle hensyn fremadrettet (fx hjælpemidler, specialkost etc.)

  • • At finde frem til patientens ressourcer og behov

  • • At indgå aftaler om, hvilke pårørende sygeplejersken må udtale sig til om patientens tilstand. Der noteres også telefonnumre på pårørende (minimum to). Det aftales, hvem der skal ringes til efter operationen og ellers følges hjertetjeklisten og indlæggelsessamtale som guide gennem dagen

  • • At påbegynde en fremadrettet og målrettet plejeplan

  • • At udføre KRAM-screening inklusiv tryksårsscreening og ernæringsscreening - eventuel oprettelse af problem

  • • Forberedelse af patienten til operation

  • • Forberedelse til operationen påbegyndes individuelt med udgangspunkt i indlæggelsessamtalen

  • • Det er vigtigt at kende patientens opfattelse af egen sygdom og forventninger til indlæggelsen før selve informationen påbegyndes

  • • Patienten informeres med udgangspunkt i hjertetjeklisten og indlæggelsessamtalen

  • • Kvinder: Ved bryststørrelse svarende til C/D-skål eller derover benyttes støttende BH. Der tages mål og BH sendes med på operationsgangen

  • • Patienter med BMI (Body Mass Index) over 35 og patienter med vedvarende hoste skal anvende hostesele. Der tages mål og denne sendes med på operationsgangen

  • • Det noteres i patientbilledet i Clinical Suite hvilken pårørende operatøren skal kontakte efter operationen. Denne noteres som kontaktrækkefølge nummer 1.

  • • Pårørende til patienter både i og udenfor regionen kan tilbydes overnatning på patienthotellet mod betaling.

Tilsyn

  • • Anæstesilægetilsyn med ordination af præmedicin, anden relevant medicin og eventuel ordination af tandbeskytter sker dagen før operationen kl. 13.00. Udfyldt tjekliste lægges på forhånd i journalen. Denne lægges i narkosebakken

  • • Vejledning og undervisning af fysioterapeut i Fysioterapien. Patienten afhentes af portør

  • • Samtale med intensivsygeplejerske i Afsnit T

  • • Alle patienter vil blive set af/gennemgå samtale med operatøren (eller dennes stedfortræder) senest aftenen før operationen

  • • Ved diabetes mellitus har sekretæren lavet en henvisning til endokrinolog med henblik på postoperativt tilsyn

 

Medicinering

På indlæggelsesdagen gennemgås patientens medicin af journalskrivende læge og eventuelle ændringer noteres.

Ofte skal acetylsalicylsyrebehandlingen ophøre 5 dage inden planlagt operation. Skulle patienten have overset informationen herom i indkaldelsespapirerne, skal behandlingen ophøre straks ved indlæggelsen og operatøren vurderer om operationen kan gennemføres.

Resten af vanlig medicin hjemmefra tages som oftest uændret sidste præoperative døgn.

Klappatienter: INR bør være < 2,5. Ved en højere værdi kontaktes bagvagt eller operatøren.

 

Aftenen før operation er patienten i Afsnittet eller på Patienthotellet

Alle patienter skal have klippet hår af brystkassen foran samt i begge lysker. Patienter til koronar bypass kirurgi skal yderligere have klippet begge ben (arm ved brug af radialisgraft).

Se bilag: Præoperativ klipning

  • • Der fjernes eventuel neglelak

  • • Sikre sig at smykker kan tages af (gælder også piercinger)

  • • Brusebad ifølge vejledning BAD før OPERATION < 24 timer før operation. Kan også gøres om morgenen på operationsdagen. Sengen redes op til operation efter brusebadet.

  • • Tilbyde natmad samt 2 proteindrikke

  • • Faste i henhold til narkoseskema (der skelnes mellem lang og kort faste). Patienter med diabetes mellitus ordineres lang faste = faste fra midnat

Morgenen på operationsdagen

  • • Smykker, ur, piercingsmykker m.m. tages af og sammen med andre værdigenstande låses de inde i patientens skab. Dette låses af ved afhentning af patienten, og nøglen opbevares i medicinrummet, indtil patienten kommer retur til Afdelingen

  • • kl. 06 drikker patienten 0,4 l Præ-Op-Drik, hvis patienten har almindelig fasteregime.

  • • Patienten får den på tjeklisten ordinerede præmedicin

  • • Endvidere gives den af narkoselægen ordinerede hjertemedicin

  • • Patienterne skal have 3 liter ilttilskud efter præmedicin og hovedgærdet eleveres ca. 30 grader

  • • Patienter, der skal have GIK-drop eller anden intravenøs indgift, får så vidt muligt anlagt venflon i højre hånd aftenen før operationen, ellers på operationsmorgenen

  • • GIK-drop på patienter med diabetes mellitus opstartes klokken 7 efter ordination

 

Postoperativ sygepleje til den hjerteopererede patient

Modtagelse af patienten fra Thorax Intensivafdeling (TIA)

Patienten kommer retur fra TIA, når der ikke længere er behov for intensiv observation og behandling, hvilket oftest er 1. postoperative dag.

 

Modtagelsen er planlagt på forhånd efter telefonisk aftale med afdeling TIA, således at en sengeplads i afdeling T er klar med telemetriovervågning. Sygeplejersken sikrer sig, at ilt og begge sug fungerer samt at posen med genoplivningsudstyr er plomberet.

 

Der modtages rapport fra TIA-sygeplejerske og læses i den elektroniske patientjournal om patienten, for derigennem at sikre sig et optimalt kendskab til operationsforløbet og det første postoperative døgn. Hos patienter, der har ligget på TIA i flere døgn, gives en mere fyldestgørende rapport. På baggrund heraf planlægges den postoperative sygepleje i samarbejde med patienten.

 

Observationer

  • • Blodtryk, puls, telemetriovervågning, respirationsfrekvens og iltsaturation observeres og vurderes. Der bestemmes observationsgrad efter standard eller ordination alt afhængigt af patientens tilstand

  • • Observation af venflon (evt. centralt venekateter (CVK)), blærekateter (KAD) og eventuelle sonder og dræn mm.

  • • Dræn seponeres oftest på TIA aftenen før eller 1. postoperative dag

  • • Sårenes placering og forbindinger observeres for gennemsivning/blødning

  • • Væskebalance, eventuelle korrektioner aftales med læge

  • • Patientens bevidsthedsniveau vurderes: Klar, relevant, konfus mm.

  • • Der planlægges tiltag ud fra afvigelser

 

Administrative opgaver

  • • Ajourføre den elektroniske patientjournal

  • • Svar fra røntgenundersøgelser kendes med hensyn til behandling med fysioterapeut inklusiv Continuous Positive Airway Pressure (CPAP) og positive expiratory pressure (PEP)

  • • Udskrive EKG fra telemetriskærmen ved arytmier til journalen

  • • Påbegynde væskebalanceskema

  • • Bestille blodprøver til næste dag ifølge standard. Se bilag: Plejeplan, hjerter, ellers efter ordination ved ønske om yderligere blodprøver enten næste dag eller samme dags aften

  • • Vagtstuens elektroniske patienttavle opdateres med patientens data

 

Medicinordination

Efter patientens ankomst til sengeafsnittet sættes patientlabel på forvagtens opgaveliste, med henblik på gennemgang af patientens medicin og afstemmer denne i medicinmodulet.

I den mellemliggende tid følges medicinordinationerne fra Afdeling TIA.

 

Følgende er generelt:

  • • Antibiotika i 48 timer, hvor 1. dosis altid gives ved anæstesiens indledning:

  • • Zinacef 1,5 g x 3

  • • Gentamicin 240 mg x 1 (gives som engangsdosis på OP)

  • • Magnyl (75mg) genoptages ved alle koronar (CABG) patienter

  • • AK-behandling iværksættes ved mekanisk hjerteklapopererede patienter med Marevan iht instruks: Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme

  • • Antianginøs medicin efter lægeordination

  • • Kolesterolsænkende medicin genoptages eller ordineres

  • • Smertestillende medicin fast og til p.n efter standard og lægeordination

  • • Der opstartes laxantiabehandling 1. dag vesper efter standard

  • • Øvrige medicinordinationer

Smertebehandling

Patienten skal være respirations- og hostesufficient og tilstræbes at være smertefri i hvile.

Patienten visuel analog scores (VAS scores) hvad angår smerter i hver vagt, dog ikke hvis patienten sover.

 

Link: Smertevurdering og behandling af smerter hos patienter indlagt i Hjerte- Lungekirurgisk Afdeling

Mobiliseringen kan ikke gøres smertefrit, men hensigtsmæssige bevægelser og stillinger, vejledende guidninger ved fysioterapeut og sygeplejerske samt relevante hjælpemidler er en god ikke-medikamentel forebyggende smertebehandling.

 

Smertebehandlingen tager udgangspunkt i udarbejdede standarder for området, og indsigt i årsager og sammenhænge og kendskab til patientens erfaring med smerter, vaner og psyke i øvrigt bør bevirke, at relevant behandling ordineres ud fra den enkelte patients sygehistorie og aktuelle situation.

 

Husk smertebehandling er andet end medicin. Det kan også være mobilisering, stillingsændring/lejring, massage, varmepude, musik og et varmt brusebad.

 

Den medikamentelle smertebehandling er altid lægeordineret og al medicin, der er ordineret, skal indskrives i medicinmodulet (dokumentation).

 

Medicinsk smertebehandling er tablet Paracetamol, tablet Brufen Retard og tablet Morfin efter gældende standard.

Det er vigtigt, at patienten medinddrages i sin smertebehandling. Allerede ved indlæggelsessamtalen opfordres patienten til at sige til ved smerter, og patienten introduceres til brug af VAS score postoperativt.

 

Rutineundersøgelser

I henhold til standardplejeplan udarbejdet for afdelingens forskellige patientgrupper.

Bilag: Plejeplan, hjerter.

 

Fysioterapi

Alle patienter mobiliseres de første døgn samt laver respirationsøvelser med en fysioterapeut. Postoperativt opstår der ofte atelektase svarende til venstre underlap, denne skal “mobiliseres” væk. Ved sekretproblemer instruerer fysioterapeut patienten i brug af CPAP, PEP eller sekretløsende respirationsøvelser. Se endvidere afsnittet om mobilisering.

 

Sårpleje

  • • 1. dag postoperativt: Operationsforbindingen tilses. Skifte ved behov.

  • • 2. dag postoperativt: Forbindinger seponeres efter 48 timer, hvis sårene er tørre.

  • • 2. dag postoperativt: Sårene må vaskes med vand - gerne brusebad. Eventuelle forbindinger skiftes efter behov (inden gennemsivning af forbinding).

  • • 5. dag postoperativt: Sårene må vaskes med uparfumeret sæbe.

  • • 14. dag postoperativt: Drænsuturer fjernes. Observer drænsteder og sår/cikatricer for infektionstegn.

  • • 18. dag postoperativt: Hvis der er lukket med agraffer fjernes disse hos egen læge (der udleveres agraftang ved udskrivelsen fra Afdelingen).

Vær opmærksom på om patienten kender tegnene på infektion (rødme, ømhed, varme og hævelse) før udskrivelsen fra Afdelingen.

Obs. tynde mennesker kan i nogle tilfælde mærke cerclagetrådene.

Ved fortsatte gener kan disse fjernes tidligst et ½ år efter operationen.

 

Sollys/ar

Patienten informeres om, at de nye ar er særligt udsatte i forbindelse med sollysets påvirkning det første halve år postoperativt. Det anbefales derfor at undgå direkte sol på arrene det første halve år og brug af solcreme faktor 20 – 25 herefter.

 

Efter udskrivelsen skal patienten fortsat vaske sårene med vand og uparfumeret sæbe samt benytte uparfumeret creme, når alle sårskorper er væk, og såret er tørt. Dette for at smidiggøre arret.

 

Telemetriovervågning

Alle hjerteopererede patienter skal telemetriovervåges i minimum tre døgn postoperativt. Telemetrien kan herefter seponeres såfremt der ikke har været arytmier.

Ved supraventrikulære arytmier, ventrikulære arytmier og alle gren- og AV-blok aftales til stuegang om telemetrien skal bibeholdes. Som udgangspunkt skal telemetrien opretholdes i minimum 24 timer efter sidste event.

Der skal være iv-adgang så længe patienten er på telemetriovervågning.

 

OBS: Patienter som er opereret for endocarditis skal vedvarende være telemetriovervåget i minimum 14 døgn ved aortaklapendocarditis og minimum tre døgn ved mitralklapendocarditis. Som udgangspunkt er endocarditispatienter på telemetri indtil overflytning til Kardiologisk Afdeling.

 

Patienter, som har intern pacemaker: Telemetri bibeholdes indtil den interne pacemaker er tilbagestillet i Paceambulatoriet.

 

Paceelektroder

Når hjerteoperationen afsluttes hæftes to elektroder på henholdsvis atrier og ventrikler med en sutur. Elektroderne samles herefter til én ledning, der er tunnelleret ud gennem huden. Elektroderne med den hvide studs er ventrikelelektroder, atrieelektroderne har blå studs.

Elektroderne anvendes til:

Diagnostik - der kan tages atrieafledt EKG på atrieelektroderne.

Behandling – der kan tilkobles en ekstern pacemaker ved f.eks. bradykardi og 2. eller 3. grads AV-blok.

Behandling - der kan fast-rates på atrieelektroderne ved atriflagren

 

Elektroderne seponeres efter standard (3. eller 4. postoperative døgn), hvis der ikke ses arytmier.

 

Obs. INR ved patienter i AK-behandling skal være < 2,5 når paceelektroderne fjernes.

Paceelektroderne fjernes ved at løsne knuden let fra huden med en pincet. Træk i knuden til elektroden slipper myokardiet, og elektroderne klippes til sidst.

Herefter observeres for eventuel sivning og infektion. Patienten skal forblive i afsnittet 4 timer efter, at paceelektroderne er fjernet.

 

Mobilisering

Formålet er, at patienten mobiliseres hurtigst muligt efter gældende standard og herved forebygges immobilisationens mulige komplikationer, og der stiles imod, at patienten er selvhjulpen ved udskrivelsen. I forbindelse med mobilisering er smertebehandlingen en vigtig faktor, så vær derfor opmærksom på, at patienten skal være smertefri i hvile samt respirations- og hostesufficient.

Sammen med fysioterapeuten informerer og instruerer sygeplejersken patienten i hensigtsmæssig lejring og forflytning ved sternotomi, og i hvorledes de daglige gøremål kan udføres.

Før udskrivelsen er patienten sammen med fysioterapeuten ude at gå på trapper.

Patienter, der har fået foretaget nedre ministernotomi følger ikke sternumregimet og må bevæge sig indenfor smertegrænsen.

 

Følgende sternumregime er gældende for patienter, der har fået lavet fuld sternotomi, samt øvre mini-sternotomi:

Sternumregime:

For sternotomerede hjertepatienter anbefales det, at bilaterale armbevægelser, hvor begge arme føres bagud, til siderne eller over skulderhøjde, helt undgås i minimum 10 dage efter operationen og til operationsarret over sternum er helet op. Herefter må disse bilaterale armbevægelser udføres til smertegrænsen indtil der er gået 8 uger efter operationen, hvis ikke andet er ordineret.

 

Mobilisering fra siddende til stående stilling, tunge løft og anden bevægelse som belaster overkroppen skal foregå med albuerne ind til kroppen og kun til smertegrænsen i 8 uger. Løft over 4 kg. (2 kg. I hver hånd) betragtes som tunge løft. Det betyder eksempelvis, at patienten ikke må benytte sengegalge eller sengebånd til at komme ind og ud af sengen. Albueteknik anvendes ved stillingsændringer fra liggende til siddende stilling og omvendt.

  • • Brystbenet får mest ro, når patienten ligger på ryggen under hvile og søvn de første 5 døgn efter operationen. Det er dog tilladt at ligge på siden i tilfælde af, at patienten ikke kan finde hvile på anden måde.

Patienterne skal udøve sternumstøtte i forbindelse med hoste, dvs. at patienten krydser armene og tager fat med hænderne omkring den nederste del af brystkassen. Hos kvinder bruges støttende BH og hos øvrige patienter med BMI > 35 og/eller vedvarende hoste skal benytte sternumsele.

 

Hyppige gåture af stadig længere varighed anbefales.

 

Patienten må i de første otte uger efter operationen ikke selv køre bil eller cykle på almindelig cykel på grund af nedsat koncentrations- og reaktionsevne. Patienten må dog gerne bruge motionscykel.

  • • Nogle patienter får spændinger i nakke/skulderregion. Fysioterapeuten er opmærksom på dette og instruerer patienten i hensigtsmæssige øvelser og lejringer og i brug af eventuelle varme pakninger.

 

Efter de 8 uger er der ingen restriktioner i forhold til brystbenet.

 

Mobilisering de første dage efter operationen:

1. Postoperative dag

Patienten mobiliseres til stol, gerne ud at stå/gå på gulvet x 1 i hver vagt. Els/el i 2 timer.

Hjælp til personlig hygiejne.

2. Postoperative dag

Mobilisering til stol og gåtur x flere, minimum x 1 i hver vagt - dag og aften. Els/el 3½ time.

Gerne personlig hygiejne på badeværelset med hjælp.

De følgende dage gradvis stigende mobilisering i samarbejde med patienten.

4. Postoperative dag

Selvhjulpen ved personlig hygiejne samt frit mobiliseret i Afdelingen. Før udskrivelsen skal patienten kunne gå på trapper.

 

Gode råd til patienten vedrørende mobilisering:

Det er ønskeligt, at patienten oplever daglige fremskridt.

 

Modsat før operationen må patienten nu gerne blive forpustet til talegrænsen, få sved på panden og føle pulsen stige.

 

I forbindelse med udskrivelsen anbefales patienten daglige gåture med langsom øgning af længde og varighed.

 

Det tager 3-6 måneder at genopbygge en god kondition.

 

Link: Postoperativ mobilisering af patienter, som har fået foretaget fuld sternotomi i forbindelse med en hjerteoperation

 

Endokarditprofylakse

Hjerteklapopererede patienter har i højere grad end andre risiko for at blive ramt af endokardit.

Der findes et udvalg af pjecer og kort omkring AK-behandling og endokarditprofylakse. Disse pjecer udleveres til patienten før udskrivelsen og der informeres herudfra.

 

Kostvejledning

Alle patienter får under indlæggelsen superkost for at få dækket energi- og proteinbehovet postoperativt. De første 10 dage efter operationen har patienten ekstra stort ernæringsbehov og skal derfor ikke tilbydes lipidsænkende kost.

 

Det anbefales, at patienten drikker 3 glas P-drik dagligt.

Kostvejledning til CABG patienter skal sikre, at patienten får forståelse for principperne vedrørende den lipidsænkende kost, som patienten skal påbegynde eller genoptage efter udskrivelsen.

Pjecer omkring hjertevenlig kost udleveres efter behov.

Patienten har mulighed for at kontakte diætist via Hjerteforeningen efter udskrivelsen.

I Hjerteforeningen forefindes flere relevante kogebøger.

I forbindelse med deltagelse i hjerterehabilitering efter udskrivelsen tilbydes patient og pårørende også undervisning og vejledning af diætist.

 

Postoperativt kan nogle patienter have kvalme.

Antiemetika efter ordination og sygeplejeinterventioner af forskellig art (f.eks. fravalg af bestemte kostemner).

 

Psykisk pleje

For mange hjertepatienter gælder det, at de gennem en længere eller kortere periode præoperativt har levet en tilværelse med mange begrænsninger i forhold til deres tidligere liv.

De har måske afstået fra mange ting som for eksempel sport, selskabelighed, arbejde, indkøb, rengøring, havearbejde og måske ophørt med at være seksuelt aktive.

Ventetiden op til operationen kan være præget af angst. Angst for smerter, for at få en blodprop i hjertet i ventetiden og for at dø. Denne angst kan immobilisere patienten yderligere medfølgende andre komplikationer - myoser, gastritis, almen dårlig helbredstilstand og faldende kondition.

Hele familien kan have tilegnet sig dette mønster i en sådan grad, at den kan være med til at fastholde patienten i dette - også efter operationen.

 

Således handler den psykiske pleje også om, at vi taler med patienten om henholdsvis ”sygerollen” og den aktive rolle man skal genvinde efter operationen, nemlig bedst mulig tilbagevenden til sit tidligere liv og dermed også de kendte roller fra tidligere, måske med lidt naturlige korrektioner. Her kan det således være hensigtsmæssigt at medinddrage de pårørende. For eksempel ved pårørendesamtalen, der holdes sammen med patienten og pårørende inden udskrivelsen fra og ellers løbende under indlæggelsen.

 

En aktiv og social tilværelse kan sammen med motion, rygeophør, hjertevenlig kost og medicinsk behandling være med til at forlænge patientens liv.

 

Psykisk reaktion

Under indlæggelsen og efter udskrivelsen er det almindeligt kendt, at patienten ofte vil opleve meget skiftende humør med psykiske op- og nedture. Der vil efterhånden blive længere mellem svingningerne for oftest at svinde helt efter måneder op til et år herefter. Det må betragtes som en reaktion på ventetiden, måske akut forløb, operation og postoperative forløb. Der kan ses sammenhæng mellem, at jo mere akut et forløb er jo stærkere psykisk reaktion ses ofte postoperativt. I månederne og op til flere år efter en hjerteoperation er hjerteopererede patienter i særlig risiko for at udvikle en depression.

 

Det er vigtigt at tale med patienten og pårørende sammen om de psykiske reaktioner og tegn på eventuel begyndende depression.

 

 

Udskrivelsen af den hjerteopererede patient

Udskrivelse af patienten er en proces, der starter ved indlæggelsen.

I forbindelse med indlæggelsessamtalen afdækkes eventuelle behov, som kan få betydning for udskrivelsen og planlægningen heraf. Vigtigt at disse er skrevet i den elektroniske patientjournal. Herudover er det hensigtsmæssigt, at informere patienten ved indlæggelsessamtalen om, at de kan forvente udskrivelse efter 4-7 dage til hjemmet alt efter deres tilstand eller overflyttelse til hjemsygehus på 5. dagen postoperativt.

 

Selve udskrivelsesfasen påbegyndes under individuel hensyntagen, ofte på 2. - 3. dagen postoperativt. Planlægningen/informationen sker med udgangspunkt i den enkelte patients situation og behov med skriftlig støtte fra udskrivningspjecen ”Hjemme igen” og eventuelt ”Hjertebogen” fra Hjerteforeningen. Man sikrer sig, at patienten modtager pjece og eventuelt bog nogle døgn før udskrivelsen eller ved eventuel overflyttelse. Endvidere følges og udfyldes tjeklisten i den elektroniske patientjournal under ”Udskrivelse”.

 

Selve udskrivelsesforløbet afsluttes med en udskrivelses- og pårørendesamtale på dagen eller et par dage før udskrivelsen mellem patientens sygeplejerske, patient og dennes pårørende med henblik på:

 

  • • Generel vurdering af hele indlæggelsesforløbet

  • • Sikre at patienten nu er klar til udskrivelsen, herunder har fået forståelse for de seneste dages mange informationer

  • • Patienten må forberedes på, at der kan komme en psykisk reaktion efter udskrivelsen

  • • Informere patienten om muligheden for udbetaling af sum fra ”Kritisk Sygdom” afhængig af forsikringsforhold

  • • Sikre at patienten er henvist til hjerterehabilitering

  • • Informere patienten om evt. ambulant kontrol

 

 

Fysisk aktivitet

Det er helt normalt, at patienten oplever udtalt træthed efter udskrivelsen på grund af det ubevidst øgede aktivitetsniveau men også den lavere hæmoglobin efter operationen. Forventes normaliseret efter 6 til 8 uger ved hjælp af eventuel jerntilskud.

 

Det er vigtigt, at patienten kommer i gang igen og får motion dvs.:

  • • Gør brug af det af fysioterapeuten udleverede hjemmeprogram.

  • • Går ture dagligt og langsomt øger længden af turen.

  • • At patienten instrueres i at komme ud af sengen ved hjælp af albueteknik.

  • • Vejledes i at hvile ind imellem.

  • • I stadigt stigende omfang deltager i det hjemlige og sociale liv.

  • • Sig til patienten, at det er forventeligt at blive forpustet og træt i forbindelse med anstrengelser, at det er i orden at hvile mellem aktiviteterne, og at det er vigtigt at kende og lytte til sin krop.

  • • De første 8 uger bruges anbefalinger fra sternumregime. Se tidligere afsnit: Mobilisering.

  • • Patienterne må ikke køre bil men må gerne være passager med sikkerhedssele.

  • • Patienterne må ikke køre på cykel men må gerne benytte motionscykel.

  • • Genoptagelse af arbejde sker i samråd med T-læge i Ambulatoriet eller i samråd med egen læge. Dette sker ofte efter 8-12 uger med gradvis opstart afhængig af arbejdspladsens art og aftaler.

 

Sårpleje efter udskrivelsen

Efter udskrivelsen skal patienten fortsat vaske sårene med vand og en uparfumeret sæbe. Endvidere må patienten benytte uparfumeret creme, når såret er helt tørt og sårskorperne er faldet af. Det er ikke nødvendigt med plaster. Disse nye ar er særligt udsatte ved sollysets påvirkning det første halve år - husk derefter brug af solcreme faktor 20 - 25 og undgå direkte sollys på arrene.

 

Medicin efter udskrivelsen

  • • Patienter, der har fået foretaget en bypass operation ordineres tablet Magnyl 75 mg livslangt. Ved ulcusanamnese kan ændres til enteromagnyl 100 mg.

  • • Hvis arteria radialis er anvendt som graft, skal patienten behandles med calciumantagonist i 3-6 måneder.

  • • Det er vigtigt, at patienten ved udskrivelsen er bekendt med, hvilken medicin han/hun får, hvorfor og hvordan denne virker samt hvilke bivirkninger, der eventuelt måtte være.

  • • Der udskrives ajourført medicinoversigt fra FMK, som udleveres til patienten.

  • • De fleste patienter udskrives med smertestillende medicin i form af tablet Paracetamol suppleret med tablet Brufen Retard og tablet Morfin efter behov ifølge standard.

  • • Patienten skal informeres om kun at tage smertestillende i en kortere periode efter udskrivelsen og have begyndt aftrapning inden den eventuelle ambulante kontrol efter ca. 1 måned. Vi tilbyder at lave aftrapningsskema som er vejledende for patienten. Dette gennemgås før udskrivelsen.

  • • Har patienten haft behov for sovetabletter under indlæggelsen, skal der informeres om bivirkninger med hensyn til eventuelt søvnbesvær de første døgn efter ophør hermed.

  • • Udlevér en medicinseddel til patienten samt aftrapningsliste for smertestillende medicin.

  • • Vær opmærksom på, om patienten skal have recept på ny medicin lagt ud på serveren. Der ophældes medicin til de første dage efter udskrivelsen.

 

Patienter med indopereret mekanisk klap

Livslang AK-behandling med tablet Marevan.

Patienten skal i den sammenhæng informeres om:

  • • Virkning og bivirkninger

  • • Interaktion med andre præparater

 

Ved udskrivelsen udleveres:

  • • AK- kort, som patienten altid skal bære på sig

  • • Pjecer til vejledning af patienten: Fra Hjerteforeningen (om hjerteklapsygdom, medicin, kosthensyn og eventuelle komplikationer)

  • • AK-skema til patienten selv, til egen læge og til Afdelingens AK-mappe, hvis patienten skal følges fra Afdelingen den første tid.

  • • Ordination af tablet Marevan, recept og eventuel medicin til de første dage efter udskrivelsen

  • • Aftal kontroldato for INR hos egen læge. INR-kontrol kan som nævnt i særlige tilfælde i en kort periode foregå via Afsnit T (AK-mappe på det store kontor)

  • • Stillingtagen til om patienten skal henvises til selvmonitorering

 

Patienter med indopereret biologisk klap + mitralplastik

Efter lægelig vurdering evt. AK-behandling i 3 måneder, sammen med/eller tablet Magnyl livslangt. Se instruks: Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme

 

Endokarditprofylakse efter udskrivelsen

Alle klappatienter skal have information om:

  • • Hvad endokardit er og hvordan man får det.

  • • Hvilke symptomer patienten skal være opmærksom på. Patienten skal blandt andet reagere på feber af uforklarlige årsager igennem flere dage og kontakte egen læge.

  • • Patienten skal have forebyggende antibiotisk behandling ved indgreb, hvor slimhinder eller hud beskadiges, som for eksempel ved tandrensning samt ved bakterielt udløste infektioner eksempelvis halsbetændelse (såvel læger som tandlæger udskriver recepter).

Patientens egen forebyggelse:

  • • Patient med egne tænder skal sørge for god daglig tandhygiejne samt tandlægebesøg minimum 2 gange årligt.

  • • Patient med protese skal sikre god mundpleje af mundhulen, og protesen må ikke gnave og derved lave hul i mundslimhinden.

  • • AK- patientkort skal fremvises ved alle undersøgelser og operationer.

  • • Relevante pjecer, som tidligere er beskrevet, udleveres og bruges om udgangspunkt for informationen om ovenstående.

 

Ambulant kontrol

Patienter, der har fået foretaget såvel klap- som bypassoperation indkaldes ofte til ambulant kontrol i Hjerte- Lungekirurgisk Ambulatorium ca. en måned efter udskrivelsen. Man skal være opmærksom på, om tiden i ambulatoriet skal bestilles med røntgen af thorax eller uden. Den ambulante tid sendes til patientens E-Boks. Endvidere ses klappatienter 3 - 6 måneder efter operationen i Kardiologisk Ambulatorium eller hos hjemsygehusets egne kardiologer.

 

I Hjerte- Lungekirurgisk Ambulatorium møder patienten en læge og sygeplejerske fra Sengeafdelingen. Der er afsat 20 minutter pr patient, og der bookes dobbelttid ved større sårskift og anden længerevarende procedure.

 

  • • Patienten får målt BT og taget EKG, tilset sår og foretaget eventuelt forbindingsskift.

  • • Medicinen gennemgås, revideres og eventuelt seponeres enkelte præparater.

  • • Røntgen af thorax ses og vurderes.

  • • Der spørges ind til patientens oplevelse af at være hjemme igen, fremgang og opheling men også problematikker med udgangspunkt i udskrivningsnotat, med fokus både på fysik samt psyke og der planlægges ud fra disse.

  • • Endelig sikrer man sig, at patienten er henvist til hjerterehabilitering.

 

Kostvejledning

Alle bypasspatienter bør vælge lipidsænkende kost livslangt. Ved udskrivelsessamtalen taler vi med patienten og dennes pårørende om hidtidige kostvaner og anbefalingerne for de fremtidige kosthensyn, ligesom vi i hverdagen løbende taler med patienten og kostanbefalingerne både den energirige de første 14 dage postoperativt men også den lipidfattige herefter.

 

Patient/pårørende tilbydes undervisning af diætist i forbindelse med postoperativ hjerterehabilitering på tilknyttede sygehus. Desuden er der mulighed for vejledning ved diætist i Hjerteforeningen ved henvendelse dertil.

 

Sundhedsfremme

Patienten informeres om vigtigheden af fortsat at forebygge åreforkalkning (venegrafterne er særligt udsatte), dvs.:

  • Undgå rygning.

  • Regulering af forhøjet blodtryk til normalområdet.

  • Regulering af eventuel sukkersyge.

  • Fysisk aktivitet ved at opstarte og vedligeholde motion (husk at lysten driver værket).

  • Alkohol i moderate doser.

  • Eventuelt vægttab samt hjertevenlig og lipidsænkende kost.

 

Støtteforening

Mange patienter oplever udskrivelsen som foruroligende og glædelig på samme tid. De kan være nervøse ved at skulle forlade de ”trygge rammer” for at komme hjem og selv skulle klare sig og forholde sig både til tiden, der er gået og rekreationen den næste tid. Patienten informeres om at kunne ringe til afdeling T ved eventuelle tvivlsspørgsmål. Telefonen besvares af sygeplejersker fra afdeling T. Dette kan virke beroligende for både patienten og dennes familie. Endvidere kan patienten henvises til Hjerteforeningen.

Plejeplan / udskrivelsesplan i den elektroniske patientjournal

Ved patientens udskrivelse skal sygeplejestatus/sygeplejediagnoser og færdiggøres. Mål der endnu ikke er evalueret skal færdiggøres, og der afsluttes med en udskrivelsessamtale/ pårørendesamtale.

Plejeplanen skal bruges igen, når patienten kommer i Hjerte- Lungekirurgisk Ambulatorium, derfor skal planen indeholde eventuelle aftaler, som skal følges op på i Ambulatoriet.

 

Af udskrivningsplanen skal fremgå:

  • • Dato for udskrivelsen eller overflyttelse med tidspunkt og aftaler

  • • Tid i ambulatoriet (med eller uden røntgen af thorax) og eventuelle problemer, der skal tages op i denne sammenhæng

  • • Medicin ved udskrivelsen

  • • Kontrol hos egen læge

  • • At patienten er henvist til hjerterehabilitering i Aalborg eller ved nærmeste sygehus i regionen, der tilbyder hjerterehabilitering

  • • Specielle observationer eller aftaler.