Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Dysplasia vaginae

 

Formål

At sikre, at dysplasia vaginae bliver udredt på ensartet og korrekt vis

Beskrivelse

Baggrund:

En sjælden prækankrose.
Ses først og fremmest hos patienter med samtidig cervikal dysplasi eller patienter, som tidligere er behandlet herfor. Kan således typisk ses hos patienter, som tidligere er hysterektomerede med baggrund i cervix-prækankrose som vaginaltopslæsion.
Vaginal dysplasi giver ingen symptomer og skal detekteres ved vaginal/cervix-cytologi.
Patienter med abnorm cervixcytologi og vedvarende normal cervixhistologi bør mistænkes for vaginal prækankrose.

Udredning:

Diagnosen baseres på histologi. Der foretages biopsitagning, kolposkopivejledt. Kolposkopi af vagina er tidskrævende og biopsitagningen ofte smertefuld, hvorfor undersøgelserne oftest foretages i generel anæstesi. Anvendelse af jod/jodkalium (Lugol's væske) og efterfølgende kolposkopi under anvendelse af eddikesyre af de jod-negative områder kan gøre kolposkopien lettere og mindre tidskrævende.

Behandling:

Behandlingen af vaginal dysplasi er primært laservaporisation. I sjældne tilfælde kan kirurgisk resektion komme på tale. Såfremt biopsier giver mistanke om invasion foretages altid kirurgisk resektion med henblik på en sikker histologisk diagnose.

Laserbehandling udføres på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg Sygehus Nord.

Kontrol:

Kontrollen indbefatter normalt kontrol hver 4. måned i 2 år og herefter årlige kontroller. Efter 5 år afsluttes kontrollerne.

 

Koder

DN890 let dysplasi i vagina

DN891 moderat dysplasi i vagina

DN892 svær dysplasi i vagina

DN893 dysplasi i vagina uden specifikation

DD072 carcinoma in situ vagina