Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Infektionshygiejniske forholdsregler ved brug af eksterne dræn (5.7)

 

Generelt

Retningslinjen gælder for dræn, der anvendes til evakuering af blod og vævsvæsker og til sikring af fri passage af sekreter og ekskreter fra organer. Retningslinjen omfatter både en generel infektionshygiejne for alle dræn og en særlig infektionshygiejne for thoracale og eksterne cerebrale dræn.

Brug af dræn indebærer en risiko for infektion. Et dræn er et fremmedlegeme, som holder en indgangsport åben for mikroorganismer, specielt fra patientens egen hudflora. Risikoen for infektion er afhængig af tekniske, personale- og patientrelaterede faktorer. Risikoen for infektion reduceres ved kort liggetid, brug af lukkede drænagesystemer og dræn, der placeres i særskilt incision.

Generel infektionshygiejne ved brug af dræn

  • • Ved anlæggelse og håndtering af dræn skal der anvendes aseptisk teknik

  • • Håndhygiejne (2.1) skal udføres før og efter kontakt med dræn

  • • Drænagesystemet skal placeres under anlæggelsesniveau, så tilbageløb undgås, med mindre andet er anført af producenten.

Anlæggelse af dræn

Dræn anlægges, hvis muligt, på en operationsstue eller et tilsvarende overtryksventileret rum, hvor retningslinjen Præ-, per- og postoperativ infektionsforebyggelse (6.1) følges.

Ved anlæggelse af dræn enten på en operationsstue, i et røntgenrum eller lignende følges nedenstående:

  • • Der bør vælges indstikssted uden læderet hud, og huden skal være synlig ren

  • • Af hensyn til forbindingens fiksering kan det være nødvendigt at foretage hårfjernelse svarende til forbindingens størrelse. Hårfjernelse foretages med klipper eller saks. Éngangsskraber må ikke anvendes, da den læderer huden

  • • Operatøren skal foretage kirurgisk hånddesinfektion (2.1)

  • • Operationshue, kirurgisk maske (2.2) og steril kittel eller sterile ærmer skal anvendes

  • • Sterile éngangshandsker (2.1) skal anvendes

  • • Huden ved indstiksstedet desinficeres to gange med klorhexidinsprit 0,5%. Midlet skal tørre mellem de to påføringer og før drænet anlægges. En indvirkningstid på mindst 2 minutter anses for afgørende for at opnå den ønskede effekt.

    • • Huddesinfektion ved for tidligt fødte børn (fødselsvægt <1000-1500 g, født før 26.uge) følges retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)

  • • Steril afdækning skal anvendes

  • • Drænet skal tilkobles et lukket, sterilt drænagesystem, tømbart eller ikke-tømbart

  • • Drænet fikseres til huden, således at det ikke kan bevæge sig i indstikskanalen, evt. ved hjælp af suturer

  • • Indstiksstedet skal dækkes med steril, tætsluttende forbinding

  • • Ved anvendelse af ultralydsudstyr i forbindelse med drænanlæggelse anvendes sterilt overtræk på ultralydshovedet. Der anvendes steril gel. Efterfølgende foretages rengøring, desinfektion og sterilisation af ultralydsudstyret se (5.9)

  • • Anlæggelse dokumenteres.

Tilsyn og pleje af dræn

Der skal fastsættes en procedure for tilsyn med drænet, som indbefatter observation af drænet og patienten for infektionstegn:

  • • Forbindingen skal skiftes, hvis den bliver løs, fugtig eller forurenet

  • • Ved skift af forbinding skal der anvendes sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik

  • • Hvis der ved skift af forbinding er blod eller sekret ved indstiksstedet, afvaskes huden med sterilt saltvand og desinficeres efterfølgende med klorhexidinsprit 0,5%. Ved afvaskning skal der anvendes sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik

  • • Indstiksstedet skal dækkes med steril, tætsluttende forbinding

  • • Indstiksstedet beskyttes med en væsketæt afdækning under brusebad

  • • Drænagesystemet skal holdes lukket og må kun brydes på lægelig indikation og ved skift af drænagesystem. Hvis drænagesystemet skal brydes, gælder samme infektionshygiejniske retningslinjer som ved skift og tømning af drænagesystem

  • • Prøver til analyse skal udtages ved hjælp af aseptisk teknik.

Skift og tømning af drænagesystem

  • • Ikke-tømbart drænagesystem skal skiftes, når sufficient vakuum ikke kan opretholdes, og/eller drænageposen/beholderen er fyldt

  • • Tømbart drænagesystem bør tømmes, inden det er ¾ fyldt. Der skal anvendes éngangshandsker (2.1), og studsen aftørres med sugende papir (cellstof, éngangshåndklæde eller lignende)

  • • Inden dræn og drænagesystem skilles ad, skal drænsamlingen desinficeres med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85% eller klorhexidinsprit 0,5%)

  • • Ved skift af drænagesystem skal der anvendes aseptisk teknik

  • • Drænet skal tilkobles et nyt sterilt drænagesystem.

Fjernelse af dræn

Afdelingen skal fastsætte kriterier for fjernelse af dræn.

  • • For at minimere risikoen for infektion forårsaget af drænet bør det fjernes, så snart brugen ikke længere er indiceret.

  • • Ved drænfjernelse skal der anvendes éngangshandsker (2.1)

  • • Blod eller sekret ved indstiksstedet kan aftørres med sterilt saltvand. Ved aftørring skal der anvendes sterile éngangshandsker (2.1) eller non touch teknik

  • • Hvis indstiksstedet sutureres, desinficeres huden to gange med klorhexidinsprit 0,5%. Der anvendes sterile instrumenter og sterile éngangshandsker (2.1)

  • • Indstiksstedet skal dækkes med en steril tætsluttende forbinding, indtil drænkanalen er lukket.

Tegn på drænrelateret infektion

  • • Stillingtagen til behandling

  • • Hvis drænspidsen sendes til dyrkning, skal indstiksstedet desinficeres med klorhexidinsprit 0,5%, inden drænet fjernes. Forsendelse i henhold til Laboratorievejledningen.

 

Bortskaffelse af drænagesystemer

  • • Ikke-tømbare drænagesystemer bortskaffes som klinisk risikoaffald

  • • Tømbart drænagesystem kan bortskaffes som dagrenovation, hvis indholdet er udtømt i bækkendekontaminator.

Supplerende infektionshygiejne ved thoracale dræn

Følgende skal overholdes ud over de generelle retningslinjer for anlæggelse, pleje og vedligeholdelse af dræn

Anlæggelse af dræn

  • • Drænagesystemer med vandlås skal fyldes med steril væske efter producentens anvisninger.

Skift og tømning af drænagesystemet

  • • Ikke-tømbart drænagesystem skiftes efter producentens anvisninger, minimum hver 7. dag og når beholderen er ¾ fyldt.

Supplerende infektionshygiejne ved eksterne cerebrale dræn

Eksterne cerebrale dræn bliver ud over evakuering af blod og cerebrospinalvæske anvendt til monitorering af det intracranielle tryk.

Følgende skal overholdes ud over de generelle retningslinjer for anlæggelse, tilsyn og pleje af dræn

Anlæggelse af dræn

  • • Drænet skal anlægges på en operationsstue, og operationshue, maske, sterile handsker og steril kittel skal anvendes.

  • • Drænet skal tilkobles et sterilt drænagesystem og/eller et sterilt trykmålingssæt.

Tilsyn og pleje

  • • Ved skift af forbinding desinficeres huden omkring indstiksstedet med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%). Klorhexidin skal anvendes med forsigtighed, da det virker neurotoksisk

  • • Er hårfjernelse nødvendig i forbindelse med skift af forbinding, skal denne foretages med steril klipper

  • • Sivning af cerebrospinalvæske fra indstiksstedet udgør en infektionsrisiko. Stillingtagen til behandling.

  • • Rutinemæssige skyl bør undgås grundet risiko for infektion. Skylning bør kun foretages på en specifik indikation og skal være lægeordineret

Skift og tømning af drænagesystem

  • • Drænagesystem, trykmålingssæt og tilkoblinger skiftes ikke rutinemæssigt.

Fjernelse af dræn

  • • Ved drænfjernelse skal der anvendes sterile éngangshandsker (2.1)

  • • Indstiksstedet lukkes med suturer. Huden desinficeres to gange med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%). Klorhexidin skal anvendes med forsigtighed, da det virker neurotoksisk. Der anvendes sterile instrumenter og sterile éngangshandsker (2.1)

  • • Indstiksstedet dækkes derefter med en steril tætsluttende forbinding.

Tegn på drænrelateret infektion

Hvis drænspidsen sendes til dyrkning, skal indstiksstedet desinficeres med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%), inden drænet fjernes. Klorhexidin skal anvendes med forsigtighed, da det virker neurotoksisk. Forsendelse i henhold til Laboratorievejledningen.

Prøvetagning og indgift af medicin/væske

Brud på drænagesystemet begrænses mest muligt

  • • Før prøvetagning/indgift foretages udvendig mekanisk desinfektion af prøvetagningsporten/injektionsporten i 5 sekunder med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%). Klorhexidin skal anvendes med forsigtighed, da det virker neurotoksisk. Hvis der anvendes prøvetagningsport/injektionsport med prop, skal der påsættes ny steril prop efter afslutning af proceduren

 

Referencer

  1. 1. Informationsmateriale om infektionshygiejniske forholdsregler ved brug af eksterne dræn. Statens Seruminstitut, Central Enhed for Infektionshygiejne. 2018

  2. 2. Solomkin JS, Mazuski J, Blanchard JC, Itani KMF, Ricks P, Dellinger EP, Allen G, Kelz R, Reinke CE, Berríos-Torres SI, Centers for Disease Control and Prevention Guideline for the Prevention of Surgical Site Infection, 2017, JAMA Surg.

  3. 3. Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Dansk Ortopædisk Selskab, 2008.

  4. 4. Nelson CL, Evarts CM, Andrish J, Marks K. Results of infected total hip arthroplasty. Clin Orthop 1980; 147:258-61

  5. 5. Bader MK, Littlejohns L, Palmer S. Ventriculostomy and intracranial pressure monitoring: In search of a 0 % infection rate. Heart Lung 1995; 24:166-172.

  6. 6. Gurusamy KS, Koti R, Davidson BR. Routine abdominal drainage versus no abdominal drain-age for un-complicated laparoscopic cholecystectomy. Cochrane database Syst Rev 2013; 9. [A].

  7. 7. Parker MJ, Livingstone V, Clifton R, McKee A. Closed suction surgical wound drainage after orthopaedic surgery. Cochrane database Syst Rev 2007; published online Jan. [A].

  8. 8. Jesus EC, Karliczek A, Matos D, Castro AA, Atallah AN. Prophylactic anastomotic drainage for colorectal surgery. Cochrane database Syst Rev 2004; published online Jan. [A].

  9. 9. Mangram AJ, Horan TC, Pearson ML, Silver LC, Jarvis WR. Guideline for Prevention of Surgical Site Infection, 1999. Centers for Disease Control and Prevention (CDC) Hospital Infection Con-trol Practices Advisory Committee. Am J Infect Control 1999; 27: 97–132. [D√].

  10. 10. Berríos-Torres SI, Umscheid CA, Bratzler DW, et al; Centers for Disease Control and Prevention Guide-line for the Prevention of Surgical Site Infection, 2017. Pkt. 5, pkt. 5.1 og pkt. 7b.