Visitering/overflytning

De præhospitale beredskab eller praktiserende læge skal visitere patienter, mistænkt for viral hæmoragisk feber, direkte til Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Der er en risiko for, at patienter henvender sig direkte til en af Regionens Akutmodtagelser. Indtil overflytningen skal nedenstående forholdsregler følges i Akutmodtagelsen.

Ved mistanke om viral hæmoragisk feber skal bagvagt på Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital kontaktes, og patienten skal visiteres direkte til Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby

• • Mellem 8.00 og 18.00 kontaktes bagvagt på Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, tlf. 97 66 00 00

• • Mellem 18.00 og 8.00 kontaktes bagvagt på Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby, tlf. 40 45 97 34.

Målgruppe

Personale ansat i Region Nordjyllands Akutmodtagelser og dertil knyttede Rengørings- og Logistikafdelinger.

Generelt

Viral hæmoragisk feber omhandler sjældne sygdomme, som forekommer i Afrika.

Crimean-Congo-hæmoragisk feber forekommer dog også i Østeuropa og Østen. Viral hæmoragisk feber er ikke påvist i Danmark.

Under viral hæmoragisk feber hører sygdommene

• • Ebola sygdom

• • Lassafeber

• • Marburgsygdom

• • Crimean-Congo-hæmoragisk feber.

Smittemåde

Viral hæmoragisk feber smitter ved direkte og indirekte kontakt med blod, sekreter og ekskreter. Smittevejen er formodentlig ikke luftbåren. Mennesker smitter kun, hvis de har viral hæmoragisk feber i udbrud, hvilket vil sige tydelige symptomer på sygdommen.

De første symptomer på f.eks. ebola er feber, muskelømhed, træthed, hovedpine og ondt i halsen. Senere kan der komme opkastninger, diarre, blødninger og organsvigt.

Isolation

Ved mistanke om viral hæmoragisk feber, skal patienten straks isoleres på enestue.

Stue

• • Enestue

• • Bækkenstol med éngangsbækken skal anvendes

• • Stofbetrukne møbler fjernes fra stuen

• • Unødigt udstyr fjernes fra stuen.

Adgang til stuen og besøgende

• • Personale på stuen skal begrænses til så få, som det er fagligt forsvarligt

• • Et personalemedlem holder vagt uden for stuen for at sikre, at ingen uvedkommende får adgang

• • Pårørendes adgang til stuen skal vurderes i den enkelte situation

• • Pårørende som opholder sig i isolationsenheden betragtes som isoleret sammen med patienten og må kun opholde sig i isolationsenheden

• • Der udleveres kirurgisk maske, som patienten selv tager på

• • Visiteres patienten til Skejby, skal pårørende følge med dertil

• • Afsnittet skal føre logbog over de personer, der har været på stuen.

Værnemidler som skal benyttes (bilag)

• • Badehætte

• • Elefanthue

• • Visir

• • FFP3 maske

• • Barrierekittel

• • 2 sæt handsker

• • Gummistøvler.

Følgende ting skal som minimum medbringes på stuen

• • 1 sæt handsker

• • Badesandaler

• • Støvleknægt

• • Gul klinisk risiko affaldsspand.

Påklædning af værnemidler uden for stuen (bilag)

Personalet skal være oplært i påklædning og aftagning af værnemidler

• • Påklædning af værnemidler kræver assistance af en hjælper for at sikre, at værnemidlerne er korrekt påtaget

• • Hjælperen skal opholde sig uden for isolationsstuen under hele forløbet og assistere ved behov

• • Beskyttelse af håret med badehætte – langt hår samles i knold

• • Elefanthuen tages på

• • Gummistøvlerne tages på

• • Første sæt handsker tages på

• • Kitlen påtages og lukkes med velcro i nakke

• • Kitlen skal være godt overlappet i ryggen og bind derefter kitlen i siden

• • Manchetten på ærmet trækkes ud over hænderne

• • Andet sæt handsker tages på ud over manchetterne

• • FFP3 maske tages på, trækkes godt ned under hage og klemmes til over næseryg

• • Visiret tages på til sidst.

Aftagning af værnemidler på stuen (bilag)

• • Kitlen bindes op

• • Kitlen trækkes stille og roligt i bryststykket for at løsne velcroen

• • Enkeltvis trækkes et ærme ad gangen fri af skulderen

• • Ærmerne krænges enkeltvis ned til underarmene med vrangen ud

• • Kitlen rulles med vrangen ud til en bylt

• • De yderste handsker tages af sammen med ærmerne på kitlen

• • Nye handsker tages på

• • FFP3 maske, visir og al hovedbeklædning tages af i én bevægelse ved at tage fat med en hånd i nakken og trække

• • Yderste sæt handsker trækkes af

• • Gummistøvlerne trækkes af enkeltvis, eventuelt ved hjælp af støvleknægt, og der trædes direkte i badesandalen

• • Sidste sæt handsker tages af, så kontamination fra ydersiden ikke sker

• • Værnemidlerne kasseres i gul klinisk risiko affaldsspand, som lukkes og bliver på stuen

• • Affaldsspanden skal tydeligt markeres med dato, klokkeslæt og navn på virus

• • Inden stuen forlades, udføres hånddesinfektion.

Umiddelbart efter stuen er forladt, udføres håndvask og hånddesinfektion.

Det anbefales at tage et brusebad inklusiv hårvask samt skift af arbejdsdragt.

Rengøring af stue

Før rengøring påbegyndes, skal stuen henstå tom og afspærret, indtil det er be- eller afkræftet, at det er viral hæmoragisk feber

• • Hvis diagnosen afkræftes, kan stuen åbnes og rengøres på vanlig vis uden særskilte foranstaltninger

• • Hvis diagnosen bekræftes, skal nedenstående procedure følges.

Før rengøring

• • Rengøringspersonalet anvender værnemidler som øvrigt personale. Se afsnit om værnemidler

• • Medtag kun det højst nødvendige udstyr på stuen. Rengøringsudstyr kasseres efter brug i gul klinisk risiko affaldsspand.

Rengøring og desinfektion

• • Inventar, kontaktpunkter og vandrette flader eksklusiv lofter rengøres med vand og sæbe. I en ny arbejdsgang desinficeres med et klorholdigt produkt

  • • Godkendt til dette formål er

  • • En klorholdig brusetablet, f.eks. Actichlor plus, opløst i én liter vand, som har en koncentration på 1000 ppm. Produktet må kun blandes med vand. Holdbarheden af brugsopløsningen fremgår af producentens oplysninger

  • • Éngangsklude med klor, som har en koncentration på 1000 ppm aktiv klor. Før anvendelse af kludene følges producentens vejledning, der er beskrevet på pakningen

• • Den desinficerende effekt opnås ved at holde emnerne fugtige i mindst 2-10 minutter (se producentens anvisning).

Spild af organisk materiale

• • Ved spild med blod, vævsvæsker, sekreter og ekskreter optørres først med absorberende materiale

• • Derefter rengøres med vand og sæbe

• • Til slut desinficeres med klorholdige klude, som har en koncentration af klor på 10.000 ppm (se bestillingsliste)

  • • På grund af den høje koncentration af klor på 10.000 ppm skal der af arbejdsmiljømæssige hensyn anvendes åndedrætsværn med specielt filter til partikler og klor (se bestillingsliste)

    • • Er det nødvendigt at skifte til åndedrætsværn under rengøringen, skal punktet ”Aftagning af værnemidler inden stuen forlades” følges

    • • På grund af klordampe skal stuen

      • • Ved mekanisk komfortventilation henstå 2 timer inden ibrugtagning (luftskift ca. 4 gange i timen)

      • • Alternativt kan der laves gennemtræk i rummet i 15 minutter.

Snavsetøj

Snavsetøj kasseres i gul klinisk risiko affaldsspand.

Udstyr

Alt udstyr, der har været anvendt på stuen, kasseres i gul klinisk risiko affaldsspand, f.eks. termometre og blodtryksapparat.

Seng, dyne, pude, madras, og gardiner

• • Dyne, pude og gardiner kasseres i gul klinisk risiko affaldsspand

• • Seng og madras rengøres og desinficeres efterfølgende med et klorholdigt produkt på 1000 ppm, inden disse flyttes fra isolationsenheden.

Affaldshåndtering

• • Rengøringen kontakter umiddelbart efter endt rengøring Logistikafdelingen, som straks afhenter affald på stuen

• • Affaldet skal transporteres til et aflåst rum og henstå i minimum 6 døgn (f.eks. ebola-virus har overlevelsestid på op til 6 døgn)

• • Det aflåste rum er anvist af logistikafsnittene

• • Plan for transport fra isolationsstue til affaldsrum skal udarbejdes af Logistikafsnittet efter gældende regler

• • Affaldsspande skal mærkes med dato og tidspunkt, så det tydeligt fremgår, hvornår disse har henstået 6 døgn

• • Affald bortskaffes som klinisk risikoaffald efter de 6 døgn og efter gældende regler for transport af klinisk risikoaffald.

Spildevand

Vand og kloropløsningen hældes i afløbet på stuen.

Referencer

SSI.dk – Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. 5. udgave 2016.

Tilgængelig på: https://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-%20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Supplerende.ashx. Hentet 28-11-2017.

SST.dk – Sundhedsstyrelsens retningslinjer om håndtering af ebola. Information til sundhedsprofessionelle. 07-01-2016

Tilgængelig på: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/~/media/D6290B2E2A7D4364988FA4BF581ECB03.ashx. Hentet 28-11-2017.

SSI.dk – Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndhygiejne. 1. udgave. 2013

Tilgængelig på https://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-%20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Haandhygiejne.ashx. Hentet 28-11-2017.

Arbejdsmiljøhåndbogen i Region Nordjylland.

Tilgængelig på http://personalenet.rn.dk/personale/Arbejdsmiljoehaandbog/Sider/default.aspx. Hentet 28-11-2017.

Bekendtgørelse nr. 788 af 27. juni 2014 om vejtransport af farligt gods.

Tilgængelig på https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/09F4B351-ADD8-4FA2-8E2D-DE9741E7B94A/0/Bkg_nr_788_27062013_rev.pdf. Hentet 28-11-2017.