Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Intravaskulære katetre (5.1)

 

Formål

At forebygge infektioner ved brug af intravaskulære katetre.

Målgruppe

Sundhedsfagligt personale.

Generelt

Retningslinjen er gældende for både voksne og børn.

 

Anvendelse af intravaskulære katetre indebærer en risiko for lokale infektioner i huden ved indstiksstedet og generaliserede infektioner i form af bakteriæmi og septikæmi ved spredning af mikroorganismer fra katetret til blodbanen.

Bakteriæmi relateret til intravaskulære katetre er blandt de mest alvorlige sundhedssektorerhvervede infektioner.

Bakteriæmi forlænger indlæggelsestiden for patienten, giver øget morbiditet og mortalitet samt øgede omkostninger for hospitalet. Infektionsrisikoen øges ved varigheden af katetrets liggetid.

Mulige årsager til infektion

  • • Hudfloraen omring indstiksstedet er hovedkilde til infektioner

  • • Brug af usterile forbindinger

  • • Kateterstudsen, hvortil slangesættet kobles, diverse haner og injektionsmembraner kan også være indgangsport for mikroorganismer i forbindelse med indgift af lægemidler, blodprøvetagning etc. Her er det en kontaminering via personalets hænder, forurening af studsen ved badning samt patientens ekskreter, der fører til kateterrelateret infektion

  • • Mere sjældne smittekilder er infusionsvæsken og hæmatogen spredning.

Definition af begreber

Arteriekatetre anvendes til invasiv trykmåling samt blodprøvetagning

Aseptisk er en procedure, hvor materialer, udstyr, personaleadfærd er reguleret for at reducere den mikrobielle forurening. Personaleadfærd kan være anvendelse af steril teknik eller non-touch teknik

Centrale venekatetre (CVK) kan anvendes til parental ernæring, infusion af vævsirriterende og vævstoksiske stoffer, behandling af mellem- og længerevarende karakter, blodprøvetagninger samt infusion og monitorering ved brug af kredsløbsstøttende medicin

Centrale venekatetre til hæmodialyse anvendes til patienter med kortvarig behov for dialyse <3 uger

Langtidskatetre (tunnelerede katetre og injektionsporte) anvendes til patienter, der har behov for intravenøs adgang gennem måneder eller år

Maksimal steril barriere indebærer brug af sterile éngangshandsker, sterilt helkropsdækkende hulstykke, steril overtrækskittel, operationshue og kirurgisk maske

Midline er et perifert anlagt intravenøst kateter, der typisk er ca. 8-20 cm langt. Anvendes til infusion af vævstoksisk kemoterapi eller vævsirriterende antibiotika længere end 72 timer

Navlearterie- og navlevenekatetre anlægges på neonatale børn

Non-touch teknik omfatter brug af sterile utensilier og rene hænder. Rene handsker kan anvendes som personligt værnemiddel

Perifert indsat centrale venekatetre (PICC) anvendes ved behov for længerevarende intravenøs adgang

Perifere venekatetre (PVK), (Venflon) anvendes ved kortere behandlinger, f.eks. til medikamina, som ikke er vævsirriterende eller vævstoksiske

Pulmonale arteriekatetre anvendes til at udføre hæmodynamiske målinger og følger samme retningslinje som for CVK

Steril teknik indebærer brug af sterile handsker og sterile utensilier

Subkutan kanyle er en kort kanyle, der anlægges, så den kun når ind i det subkutane væv. Anvendes ved behov for hyppige injektioner flere gange i døgnet

Vaskulær injektionsport er et totalt implanteret centralt venøst kateter.

Uddannelse og oplæring

Personale, der anlægger og håndterer intravaskulære katetre, skal have gennemgået et særligt uddannelsesprogram. Uddannelsesprogrammet skal som minimum indeholde

  • • Anlæggelse af katetre

  • • Håndtering af katetre

    • • Overordnet skal alle undervises i korrekt håndhygiejne. Dette gælder både personale, patienter og pårørende

    • • Desuden skal personale undervises i anvendelse af aseptisk teknik og non-touch teknik, før de håndterer intravaskulære katetre.

Undervisning i, viden om og praktisk erfaring med anlæggelse og efterfølgende håndtering af intravaskulære katetre er væsentlige forudsætninger for forebyggelse af kateterrelaterede infektioner.

Valg af katetre

Nogle katetre er beskrevet som antiinfektiøse og er ”coatede” med antibiotika eller med antimikrobielle eller antiseptiske præparater, f.eks. klorhexidin og sølv. Generelt anbefales brug af ”coatede” katetre ikke i sundhedssektoren i Danmark på grund af risiko for udvikling af resistens/krydsresistens samt allergiske reaktioner. Disse katetre kan dog anvendes i helt særlige tilfælde.

Producentens anvisninger for anvendelsestiden af de enkelte intravaskulære katetre skal følges.

Adgangsport, herunder nålefri membran

For at forebygge kateterrelaterede infektioner er det vigtigt at undgå forurening af adgangsporten (kateterstuds eller nålefri membran) og dermed den intraluminale del af katetret. En hyppig infektionsårsag kommer fra adgangsporten, da hyppig og langvarig brug af adgangsporten øger risikoen for mikrobiel forurening

  • • Adgangsporten (kateterstuds eller nålefri membran) skal være desinficerbar og desinficeres mekanisk før og efter anvendelse med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i minimum fem sekunder

  • • Når katetret ikke anvendes, lukkes det med en steril prop, som erstattes med en ny steril prop, hver gang den har været fjernet

  • • Hvis der anvendes prop med nålefri membran, bør denne være med splitseptum og gennemsigtig, så det kan ses, om den er skyllet ren. Ved hæmodialysekatetre anvendes splitseptummembran kun til infusionsadgang

    • • Den nålefri membran bør være flad og tætsluttende uden kanter, så den let kan desinficeres

    • • Prop med nålefri membran bør desuden have direkte væskeflow og være neutral ved frakobling (uden positivt eller negativt tryk). Producentens anvisninger følges

    • • Propper med nålefri membran skal skiftes ved synlig forurening eller synligt blod (efter blodtransfusion eller blodprøvetagning) og producentens anvisning følges for skift af nålefri membran og forlængerslange.

Indløbstid for infusionsvæske, indgift af medicin m.m.

  • • Infusionsvæske tilkoblet patienten må højst anvendes i 24 timer

  • • Ved infusionsvæske, der er tilsat lægemidler, skal infusionen påbegyndes umiddelbart efter opblanding og anvendes inden for det af producenten fastsatte tidsrum, dog højst 24 timer

  • • Præfabrikerede infusionsvæsker indeholdende lipider kan tilsættes vitaminer og sporstoffer i afsnittet, såfremt det foregår med aseptisk teknik. De anbefalede anvendelsestider skal overholdes. Må anvendes ved følgende katetre: CVK, PICC-line, langtidskatetre og vaskulære injektionsporte

  • • Blod og blodprodukter skal anvendes inden for fire timer efter udlevering fra blodbanken

  • • Ampuller skal anvendes umiddelbart efter anbrud, og ampullens hals skal desinficeres med swabs præpareret med ethanol 70-85%, inden den brydes

  • • Hvis der anvendes ampulknækker, skal denne være éngangs

  • • Kanyler, optrækskanyler uden membran og sprøjter må ikke anvendes mere end én gang (heller ikke til den samme patient)

  • • Hvis der anvendes hætteglas, skal indstiksmembranen desinficeres før anbrud og indstik af kanyle med swabs præpareret med ethanol 70-85%

  • • Hætteglas, der indeholder lægemidler uden konserveringsmiddel, kan anvendes op til 24 timer efter anbrud

  • • Hætteglas, der indeholder lægemidler med konserveringsmiddel, kan anvendes op til 28 dage efter anbrud

  • • Hætteglas, der indeholder lægemidler, som personale i afdelingen har tilsat, kan anvendes op til 24 timer efter tilsætning (med mindre kortere holdbarhedstid er angivet af producenten)

  • • Infusionsblandinger med uklarheder, infusionsbeholdere med lækage og produkter med overskredet holdbarhedsdato må ikke anvendes

  • • Efter indgift af lægemidler skal katetret gennemskylles med sterilt saltvand (NaCl 0,9%)

  • • Infusionsvæsken forsynes med etiket, hvorpå der står, hvad der er tilsat, hvilken mængde, dato, klokkeslæt og initialer.

Skift af infusionssæt

  • • Infusionssæt med eventuelle tilkoblinger skal skiftes hvert fjerde døgn. Hvis producenten anviser hyppigere skiftefrekvens, skal denne følges

  • • Infusionssæt med eventuelle tilkoblinger skal skiftes, hvis de har været frakoblet katetret

  • • Transfusionssæt anvendt til blod og blodprodukter må højst anvendes i seks timer

  • • Infusionssæt anvendt til lipidopløsninger skal skiftes inden for 24 timer (inden for den af producenten oplyste holdbarhedstid)

  • • Manipulation af systemet skal begrænses, da infektionsrisikoen øges herved.

Blodprøvetagning

Blodprøver udtaget via katetre skal begrænses, da risikoen for infektion derved øges

  • • Ved blodprøvetagning fra intravaskulære katetre skal der anvendes non-touch teknik eller steril teknik

    • • Ved blodprøvetagning desinficeres adgangsporten før og efter blodprøvetagning med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin, og der anvendes en steril sprøjte/lukket system

    • • Desinficerbar steril prop med nålefri membran skal skiftes ved synligt blod efter blodprøvetagning og bloddyrkning, da den kan være en mulig infektionskilde efter forurening med blod

    • • Efter blodprøvetagning gennemskylles katetret med sterilt saltvand (NaCl 0,9%) og lukkes evt. med antikoagulerende middel afhængig af katetertype, inden ny steril prop eller membran påsættes

  • • PICC og midline katetre er mere sårbare over for trombosedannelse og derfor mindre egnede til udtagelse af blodprøver, hvorfor dette skal minimeres eller frarådes.

Perifere venekatetre (PVK)

Generelt

Perifere venekatetre er forbeholdt behandlinger af kortvarig karakter (dage) med medikamina, som ikke er vævsirriterende eller vævstoksiske.

Anlæggelse og brug af perifere katetre (PVK) indebærer risiko for infektioner i huden ved indstiksstedet og mere alvorlige infektioner i form af bakteriæmi og evt. septikæmi, der kan føre til øget indlæggelsestid, øget morbiditet og mortalitet.

Infektionsrisikoen for alvorlige infektioner er dog noget lavere end ved anvendelsen af CVK.

 

Håndhygiejne

Håndhygiejne (2.1) skal foretages før anlæggelse samt før og efter al kontakt med et PVK.

 

Valg af kateter

  • • Anvend så tynde katetre som muligt, afhængig af karforhold og formål

  • • Katetre af teflon og polyuretan anbefales

  • • Katetre med injektionsport uden membran, anvendes kun kortvarigt umiddelbart efter anlæggelsen, eksempelvis til undersøgelse og behandling

  • • Skorstenen på PVK må kun anvendes umiddelbart efter anlæggelse af PVK af hensyn til bevarelse af sterile forhold. Der kan i stedet anvendes en forlængerslange med desinficerbar adgangsport//trevejshane til indgift af medicin.

 

Valg af indstikssted

  • • Vener på overekstremiteter skal foretrækkes

  • • Vener på ben og i albuebøjning bør undgås, kan dog anvendes i forbindelse med undersøgelse, men fjernes umiddelbart herefter

  • • Hos børn anvendes primært vener på hånd, fod eller skalp.

 

Kateteranlæggelse

  • • Er hårfjernelse påkrævet, anvendes klippemaskine eller saks

  • • Huden desinficeres to gange før venepunktur med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin. Midlet skal tørre mellem de to påføringer og før venepunktur

  • • Er der behov for palpation af indstiksstedet efter huddesinfektion, skal der anvendes sterile handsker (2.1)

  • • Èngangshandsker (2.1) kan anvendes som personligt værnemiddel

  • • Katetret anlægges med non-touch teknik

  • • Efter anlæggelse kontrolleres funktion og beliggenhed ved frit tilbageløb og gennemskylning af katetret med sterilt saltvand (NaCl 0,9%)

  • • Dato for anlæggelse af katetret dokumenteres.

 

Forbinding

  • • Steril gaze eller steril transparent, semipermeabel tætsluttende forbinding anvendes til fiksation af katetret

  • • Forbindingen skiftes, hvis den er fugtig, løs, forurenet eller ved feber af ukendt årsag

  • • Forbinding af steril gaze skal skiftes minimum hver anden dag

  • • Steril transparent, semipermeabel forbinding skiftes minimum hver syvende dag

  • • Hos børn skal risikoen for displacering af katetret ved skift af forbinding veje højere end rutinemæssigt skift af forbinding, dog bør producentens anvisning for maksimal liggetid følges

  • • Ved skift af forbinding anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik med sterile instrumenter. Indstiksstedet må ikke berøres, når forbindingen skiftes

  • • Ved skift af forbinding desinficeres huden én gang med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin – i et område svarende til minimum plastrets størrelse, og hudområdet skal være tørt, før ny steril forbinding sættes over indstiksstedet

  • • Patienter med PVK må ikke gå i karbad eller svømmehal. Ved brusebad skal indstikssted med forbinding, adgangsport og tilkoblinger beskyttes mod vand.

 

Adgangsport

Se under afsnit om ”Adgangsport, herunder nålefri membran”

  • • Hvis der anvendes forlængerslange med nålefri membran, skal denne som minimum skiftes, når PVK skiftes og ellers følges producentens anvisninger

  • • Ved transfusion med blodprodukter skal forlængerslange med nålefri membran dog skiftes sammen med transfusionssættet.

 

Indløbstid for infusionsvæske, indgift af medicin m.m.

Se under afsnit om ”Indløbstid for infusionsvæske, indgift af medicin m.m.”

 

Skift af infusionssæt

Se under afsnit om ”Skift af infusionssæt”.

 

Tilsyn og pleje af kateter og indstikssted

  • • Indstiksstedet palperes dagligt gennem intakt gazeforbinding eller inspiceres ved transparent forbinding

  • • Indstiksstedet inspiceres, hvis der udvikles infektionstegn som ømhed, rødme eller hævelse svarende til indstiksstedet, feber af ukendt årsag eller anden mistanke om kateterrelateret infektion

  • • Det dokumenteres, at der dagligt er foretaget inspektion samt stillingtagen til fortsat anvendelse af katetret.

 

Skift og omlægning af kateter

  • • Katetret skiftes efter individuel klinisk vurdering/skøn – dette gælder såvel børn som voksne, dog følges producentens anvisning

  • • Kateter anlagt uden aseptisk teknik fjernes og omlægges inden for 24 timer

  • • Kateter på underekstremitet og i albuebøjning fjernes, når det er muligt at anlægge det på overekstremitet

  • • Katetret fjernes, når der ikke længere er indikation for det, og indstiksstedet dækkes med steril forbinding.

 

Fjernelse af kateter ved mistanke om infektion

  • • Ved tegn på infektion fjernes kateter, infusionssæt og –væske, og kateterspidsen sendes til dyrkning i henhold til Laboratorievejledningen

  • • Indstiksstedet dækkes med steril forbinding.

 

Blodprøvetagning

Se under afsnit om ”Blodprøvetagning”.

Midline katetre

Generelt

Midline katetre anvendes til infusion af vævsirriterende antibiotika eller vævstoksisk kemoterapi.

Anlæggelse og brug af midline katetre indebærer risiko for infektioner i huden ved indstiksstedet og mere alvorlige infektioner i form af bakteriæmi og evt. septikæmi, der kan føre til øget indlæggelsestid, øget morbiditet og mortalitet.

Et midline kateter er et perifert anlagt intravenøst kateter, som er 8-20 cm langt.

Katetret kan principielt anlægges i alle vener med passende diameter og flow.

 

Fordelene ved midline katetre er

  • • Enkel anlæggelsesteknik uden røntgenkontrol

  • • Færre displaceringer sammenlignet med almindelige PVK

  • • Længere liggetid og færre flebitter sammenlignet med almindelige PVK

  • • Høj patientkomfort (færre stik)

  • • Bedside-anlæggelse.

 

Midline katetre kan ikke anvendes til

  • • Infusionsvæsker med osmolaritet> 500 mOsm/l

  • • Infusionsvæsker med en pH <5 og >9

  • • Total Parenteral Ernæring = TPN.

 

Håndhygiejne

Håndhygiejne (2.1) skal foretages før anlæggelse samt før og efter al kontakt med et midline kateter.

 

Valg af kateter

  • • Katetre af silikone eller polyuretan anbefales

  • • Kateterstørrelse og længde vælges i relation til formål og karforhold.

 

Valg af indstikssted

Valg af indstikssted foretages ud fra en faglig vurdering af karstørrelsen, lokalisation af venen, omliggende strukturer og flowforhold m.m.

Kateteranlæggelse

  • • Anlæggelse kan foregå på sengestue

  • • Er hårfjernelse påkrævet, anvendes klippemaskine eller saks

  • • Katetret anlægges under anvendelse af steril teknik

  • • Ved kateteranlæggelse skal der anvendes maksimal steril barriere

    • • Sterile éngangshandsker (2.1)

    • • Sterilt helkropsdækkende hulstykke

    • • Steril overtrækskittel (6.1)

    • • Operationshue og maske (6.1)

  • • Huden desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin to gange inden indgrebet. Midlet skal tørre mellem de to påføringer

  • • Efter anlæggelse kontrolleres funktion og beliggenhed ved frit blodtilbageløb og gennemskylning af katetret med sterilt saltvand (NaCl 0,9%)

  • • Dato for anlæggelse, valg af vene og katetrets længde dokumenteres.

 

Forbinding

  • • Katetret fikseres ved ekstern suturløs fiksering efter producentens anvisning og indstiksstedet dækkes med en steril tætsluttende forbinding

  • • Ekstern fiksering skal skiftes, når den er løs eller forurenet

  • • Steril gaze eller steril transparent, semipermeabel tætsluttende forbinding anvendes til yderligere fiksation af katetret

  • • Der bør vælges en gazeforbinding, hvis der er blødning eller sekretion fra indstiksstedet

  • • Forbindingen af steril gaze skal skiftes minimum hver anden dag

  • • Steril transparent, semipermeabel forbinding skiftes minimum hver syvende dag

  • • Forbindingen skiftes, hvis den er fugtig, løs, forurenet eller ved feber af ukendt årsag

  • • Hos børn skal risikoen for displacering af katetret ved skift af forbinding veje højere end rutinemæssigt skift af forbinding, dog bør producentens anvisning for maksimal liggetid følges

  • • Ved skift af forbinding anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik. Indstiksstedet må ikke berøres, når forbindingen skiftes

  • • Ved skift af forbinding desinficeres huden én gang med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i et område svarende til minimum plastrets størrelse, og hudområdet skal være tørt, før ny steril forbinding sættes over indstiksstedet

  • • Patienter med midline katetre må ikke gå i karbad eller svømmehal. Ved brusebad skal indstikssted med forbinding, adgangsport og tilkoblinger beskyttes mod vand.

 

Adgangsport

Se under afsnit om ”Adgangsport, herunder nålefri membran”.

 

Indløbstid for infusionsvæske, indgift af medicin m.m.

Se under afsnit om ”Indløbstid for infusionsvæske, indgift af medicin m.m.”.

 

Skift af infusionssæt

Se under afsnit om ”Skift af infusionssæt”.

 

Tilsyn og pleje af kateter og indstikssted

  • • Katetret fjernes, når der ikke længere er indikation for det, og indstiksstedet dækkes med steril forbinding

  • • Indstiksstedet palperes dagligt gennem intakt gazeforbinding eller inspiceres ved transparent forbinding

  • • Indstiksstedet skal endvidere inspiceres, hvis der udvikles infektionstegn som ømhed, rødme eller hævelse svarende til indstiksstedet, feber af ukendt årsag eller anden mistanke om kateterrelateret infektion

  • • Kateter, infusionssæt og infusionsvæske fjernes ved tegn på kateterrelateret infektion.

 

Skift og omlægning af kateter

  • • Katetre skiftes efter individuel klinisk vurdering/skøn – dette gælder såvel børn som voksne

  • • Det skal dagligt vurderes, om der er behov for katetret.

 

Fjernelse af kateter ved mistanke om infektion

  • • Ved tegn på infektion fjernes kateter, infusionssæt og –væske

  • • Kateterspidsen sendes til dyrkning i henhold til Laboratorievejledningen

  • • Indstiksstedet dækkes med steril forbinding.

 

Blodprøvetagning

Se under afsnit om ”Blodprøvetagning”.

Perifert indsat central venekateter (PICC-line)

Generelt

Katetret er et centralt venekateter med et eller flere lumina, som anlægges i venerne, hvor spidsen af katetret er beliggende i nedre tredjedel af vena cava superior.

Katetret anvendes, når perifer venøs adgang ikke er sufficient, og der er behov for længerevarende intravenøs adgang. Derudover findes der specielle PICC-line katetre, som kan anvendes til kontrastindgift ved CT-scanning, idet der er mulighed for forceret injektion.

Anvendelsen for et PICC-line kateter kan variere fra uger til måneder og op til et år. Producentens retningslinje for anvendelsestid skal følges.

 

Håndhygiejne

Håndhygiejne (2.1) skal foretages før anlæggelse samt før og efter al kontakt med et PICC-line kateter.

 

Valg af kateter

Katetertype vælges afhængig af de kliniske indikationer

  • • Katetre af polyuretan eller silikone anvendes

  • • Katetre imprægnerede med antibiotika, antimikrobielle eller antiseptiske midler frarådes

  • • Mindst mulig kateterstørrelse og så få lumina som muligt vælges i relation til formål og karforhold.

 

Valg af indstikssted

Valg af indstikssted foretages ud fra en faglig vurdering af karstørrelse, lokalisation af venen og omliggende strukturer, flowforhold m.m.

 

Anlæggelse af PICC-line kateter

Anlæggelse af PICC-line kateter betragtes som et mindre operativt indgreb og bør derfor anlægges på en operationsstue eller under tilsvarende kontrollerede forhold

  • • Ved kateteranlæggelse skal der anvendes maksimal steril barriere

    • • Sterile éngangshandsker (2.1)

    • • Sterilt helkropsdækkende hulstykke

    • • Steril overtrækskittel (6.1)

    • • Operationshue og maske (6.1)

  • • Er hårfjernelse nødvendig, anvendes klippemaskine eller saks

  • • Huden desinficeres to gange før venepunktur med klorhexidinsprit 0,5%. Midlet skal tørre mellem de to påføringer

  • • Ved brug af ultralyd anvendes et sterilt cover

  • • Dato for anlæggelse dokumenteres.

 

Forbinding

  • • Katetret fikseres ved ekstern fiksering efter producentens anvisning og indstiksstedet dækkes med steril tætsluttende forbinding

  • • Ekstern fiksering skal skiftes, når den er løs eller forurenet

  • • Ved skift af ekstern fiksering anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1). På grund af risiko for displacering af katetret er det vigtigt at undgå træk på katetret under skift af fikseringen. Hos børn og andre patienter, der ikke samarbejder under proceduren, kan det være en fordel at være 2 personer til at skifte ekstern fiksering

  • • Steril gaze eller transparent, semipermeabel tætsluttende forbinding anvendes til yderligere fiksation af katetret

  • • Forbindingen skiftes, hvis den er fugtig, løs, forurenet eller ved feber af ukendt årsag

  • • Der bør vælges en gazeforbinding, hvis der er blødning eller sekretion fra indstiksstedet

  • • Forbinding af steril gaze skal skiftes minimum hver anden dag

  • • Steril transparent, semipermeabel forbinding skiftes minimum hver syvende dag

  • • Hos børn skal risikoen for displacering af katetret ved skift at forbinding veje højere end rutinemæssigt skift af forbinding, dog bør producentens anvisning for maksimal liggetid følges

  • • Ved skift af forbinding anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik. Indstiksstedet må ikke berøres, når forbindingen skiftes

  • • Ved skift af forbinding desinficeres huden én gang med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i et område svarende til minimum plastrets størrelse, og hudområdet skal være tørt, før ny steril forbinding sættes over indstiksstedet

  • • Patienter med perifert anlagte venekatetre (PICC) må ikke gå i karbad eller svømmehal. Ved brusebad skal indstikssted, adgangsport og tilkoblinger beskyttes mod vand.

 

Adgangsport

Se under afsnit om ”Adgangsport, herunder nålefri membran”.

 

Indløbstid for infusionsvæske, indgift af medicin m.m.

Se under afsnit om ”Indløbstid for infusionsvæske, indgift af medicin m.m.”.

 

Skift af infusionssæt

Se under afsnit om ”Skift af infusionssæt”.

 

Tilsyn og pleje af kateter og indstikssted

  • • Indstiksstedet palperes dagligt gennem den intakte forbinding eller inspiceres ved transparent forbinding

  • • Indstiksstedet inspiceres, hvis der udvikles infektionstegn som ømhed, rødme eller hævelse svarende til indstiksstedet, feber af ukendt årsag eller anden mistanke om kateterrelateret infektion

  • • Kateter, infusionssæt og infusionsvæske fjernes ved tegn på kateterrelateret infektion

  • • Anvendes katetret ikke dagligt, skal producentens anvisning for lukning af katetret følges. Lokale instrukser følges

  • • Det vurderes og dokumenteres dagligt, om der er indikation for bevarelse af katetret.

 

Skift og omlægning af kateter

Katetret må ikke skiftes rutinemæssigt for at forebygge kateterrelateret infektion.

 

Fjernelse af kateter ved mistanke om infektion

  • • Katetret skal ikke fjernes på baggrund af feber alene, men kun efter klinisk vurdering/skøn

  • • Ved tegn på infektion fjernes kateter, infusionssæt og –væske

  • • Ved mistanke om kateterrelateret infektion foretages dyrkning fra kateterspids og samtidig foretages bloddyrkning fra katetret og en fra perifer vene i henhold til Laboratorievejledningen

  • • Indstiksstedet dækkes med steril forbinding

  • • Der ventes, så længe den kliniske situation tillader det, med at anlægge kateter. Ved behov for nyt PICC-line kateter anvendes nyt indstikssted.

 

Blodprøvetagning

Se under afsnit om ”Blodprøvetagning”.

Centrale venekatetre (CVK) og pulmonale arteriekatetre

Generelt

Centrale venekatetre kan anvendes til parenteral ernæring, infusionsvæsker af vævsirriterende og vævstoksiske stoffer, behandlinger af mellem- og længerevarende karakter, blodprøvetagninger samt infusion og monitorering ved brug af kredsløbsstøttende medicin.

Pulmonale arteriekatetre følger samme retningslinjer som centrale venekatetre.

 

Håndhygiejne

Håndhygiejne (2.1) skal foretages før anlæggelse samt før og efter al kontakt med et CVK og pulmonalt arteriekateter.

 

Valg af kateter

Der vælges kateter afhængig af den kliniske situation

  • • Katetre af polyuretan, silikone eller teflon anvendes

  • • Mindst mulig kateterstørrelse og så få lumina som muligt vælges i relation til formål og karforhold

  • • For pulmonale arteriekatetre gælder, at heparinbeklædte/coatede katetre skal foretrækkes. Disse er forsynede med sheats, som beskytter katetret mod berøring ved anlæggelse.

 

Valg af indstikssted

  • • Valg af indstikssted skal vurderes i forhold til risiko for mekaniske komplikationer f.eks. pneumothorax, hæmothorax, trombose og luftemboli

  • • Vena subclavia anbefales ud fra en infektionshygiejnisk synsvinkel frem for vena jugularis interna eller externa, som igen vælges frem for vena femoralis

  • • Er patienten i antikoagulationsbehandling anbefales primært vena jugularis interna eller externa.

 

Kateteranlæggelse

Anlæggelse af CVK betragtes som et mindre operativt indgreb og bør som hovedregel foregå på en operationsstue

  • • Er hårfjernelse nødvendig, anvendes klippemaskine eller saks

  • • Ved kateteranlæggelse skal der anvendes maksimal steril barriere

    • • Sterile éngangshandsker (2.1)

    • • Steril helkropsdækkende hulstykke

    • • Steril overtrækskittel (6.1)

    • • Operationshue og maske (6.1)

  • • Huden desinficeres to gange før venepunktur med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin. Midlet skal tørre mellem de to påføringer

  • • Ved brug af ultralyd anvendes et sterilt cover/overtræk, der skal være af en sådan størrelse, så steriliteten opretholdes under proceduren

  • • Katetret sutureres efter lokal instruks

  • • Dato for anlæggelse dokumenteres.

 

Forbinding

  • • Steril gaze eller steril transparent, semipermeabel tætsluttende forbinding anvendes til fiksation af katetret

  • • Forbindingen skiftes, hvis den er fugtig, løs, forurenet eller ved feber af ukendt årsag

  • • Der bør vælges en gazeforbinding, hvis der er blødning eller sekretion fra indstiksstedet. Forbinding af steril gaze skiftes hver anden dag

  • • Steril transparent, semipermeabel forbinding skiftes minimum hver syvende dag

  • • Hos børn skal skift af forbinding veje højere end rutinemæssigt skift af forbinding, dog bør producentens anvisning for maksimal liggetid følges

  • • Ved skift af forbinding anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik. Indstiksstedet må ikke berøres, når forbindingen skiftes

  • • Ved skift af forbinding desinficeres huden én gang med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i et område svarende til minimum plastrets størrelse, og hudområdet skal være tørt, før ny steril forbinding sættes over indstiksstedet

  • • Patienter med centralt anlagte venekatetre (CVK) må ikke gå i karbad eller svømmehal. Ved brusebad skal indstiksstedet med forbinding, adgangsport og tilkoblinger beskyttes mod vand

  • • Forbindinger med klorhexidin anbefales kun til kritisk syge voksne patienter (>18 år) med CVK indlagt på intensivafdelinger eller lignende

    • • Ved ibrugtagning af disse forbindinger anbefales det, at patienterne følges tæt med daglig registrering af eventuelle allergiske reaktioner og tegn på infektion.

 

Adgangsport

Se under afsnit om ”Adgangsport, herunder nålefri membran”.

 

Indløbstid for infusionsvæske, indgift af medicin m.m.

For Centrale venekatetre: Se under afsnit om ”Indløbstid for infusionsvæske, indgift af medicin m.m.”.

Er ikke relevant for Pulmonale arteriekatetre.

 

Skift af infusionssæt

For Centrale venekatetre: Se under afsnit om ”Indløbstid for infusionsvæske, indgift af medicin m.m.”.

Er ikke relevant for Pulmonale arteriekatetre.

 

Skift af tryksæt og skyllevæske

  • • Tryksæt og skyllevæske skal skiftes hvert fjerde døgn, samt ved frakobling af katetret og ved skift og omlægning af katetret.

 

Tilsyn og pleje af kateter og indstikssted

  • • Indstiksstedet palperes dagligt gennem intakt gazeforbinding eller inspiceres ved transparent forbinding

  • • Indstiksstedet inspiceres, hvis der udvikles infektionstegn som ømhed, rødme eller hævelse svarende til indstiksstedet, feber af ukendt årsag eller anden mistanke om kateterrelateret infektion

  • • Kateter, infusionssæt og infusionsvæske fjernes ved tegn på kateterrelateret infektion

  • • Kateter, der ikke er i brug, gennemskylles efter lokale instrukser

  • • Det dokumenteres, at der dagligt er taget stilling til fortsat anvendelse af katetret.

 

Skift og omlægning af kateter

  • • Ved funktionssvigt kan et kateter skiftes over guidewire under sterile forhold, såfremt der ikke er mistanke om eller verificeret infektion

  • • Ved omlægning eller skift af kateter, skal der anvendes maksimal steril barriere

    • • Sterile éngangshandsker (2.1)

    • • Sterilt helkropsdækkende hulstykke

    • • Steril overtrækskittel (6.1)

    • • Operationshue og maske (6.1)

  • • Katetret må ikke skiftes rutinemæssigt for at forebygge kateterrelateret infektion

  • • Ved skift over guidewire, skal det eksisterende kateter inden anvendelse af guidewire desinficeres udvendigt med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin. Der skal skiftes til nye sterile éngangshandsker (2.1) inden håndtering af nyt kateter

  • • Katetret fjernes, når der ikke længere er brug for det, og indstiksstedet dækkes af steril forbinding

  • • For pulmonalt arteriekateter gælder, at dette fjernes eller skiftes inden for fem dage, og indstiksstedet dækkes af steril forbinding.

 

Fjernelse af kateter ved mistanke om infektion

  • • Ved tegn på infektion fjernes kateter, infusionssæt og –væske

  • • Ved mistanke om kateterrelateret infektion foretages dyrkning i henhold til Laboratorievejledningen

  • • Perifer bloddyrkning hos børn foretages efter klinisk vurdering

  • • Indstiksstedet dækkes med sterilforbinding

  • • Der ventes, så længe den kliniske situation tillader det, med at anlægge kateter. Ved behov for nyt CVK anvendes nyt indstikssted.

 

Blodprøvetagning

Se under afsnit om ”Blodprøvetagning”.

 

Parenteral ernæring

Ved katetre med flere løb anvendes det ene løb udelukkende til parenteral ernæring.

Er ikke relevant for pulmonale arteriekatetre.

Centrale venekatetre til hæmodialyse

Generelt

Anvendelse af katetre til hæmodialyse er den mest almindelig årsag til bakteriæmi hos dialysepatienter. Risikoen for bakteriæmi hos patienter med hæmodialyse er syv gange højere end risikoen for patienter med arteriovenøse (AV) fistler.

 

Håndhygiejne

Håndhygiejne (2.1) skal foretages før anlæggelse samt før og efter al kontakt med et CVK.

 

Valg af kateter

  • • Som standard skal der vælges et dobbeltlumenkateter

  • • Såfremt der ikke er mulighed for alternativ vaskulær adgang til intravenøs indgift af lægemidler, ernæring m.v., skal tripellumenkateter vælges uanset forventet liggetid

  • • Til patienter med behov for længerevarende adgang (>3 uger) anvendes et langtidskateter. Se afsnittet omhandlende ”Langtidskatetre til IV-behandling”.

 

Valg af indstikssted

Valg af indstikssted skal vurderes i forhold til risiko for mekaniske komplikationer, f.eks. pneumothorax, hæmothorax, trombose og luftemboli.

 

Kateteranlæggelse

Anlæggelse af hæmodialysekateter betragtes som et mindre operativt indgreb og bør som hovedregel foretages på en operationsstue

  • • Er hårfjernelse nødvendig, anvendes klippemaskine eller saks

  • • Ved kateteranlæggelse skal der anvendes maksimal steril barriere

    • • Sterile éngangshandsker (2.1)

    • • Sterilt helkropsdækkende hulstykke

    • • Steril overtrækskittel (6.1)

    • • Operationshue og maske (6.1)

    • • Huden ved indstiksstedet desinficeres to gange før venepunktur med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin inden venepunktur. Midlet skal tørre mellem de to påføringer

  • • Ved brug af ultralyd anvendes et sterilt cover/overtræk, der skal være af en sådan størrelse, så steriliteten opretholdes under proceduren

  • • Katetret sutureres efter lokal instruks

  • • Dato for anlæggelse dokumenteres.

 

Efter kateteranlæggelse

  • • Håndtering af hæmodialysekatetre må kun foretages af oplært personale

  • • Før dialysetilkobling skal der foretages hånddesinfektion (2.1)

  • • Ved dialysetilkobling/afslutning skal der anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik samt steril afdækning

  • • Gennemskylning af kateterben med sterilt saltvand (NaCl 0,9%)

  • • Lukning af katetret følger lokal instruks.

 

Forbinding

  • • Steril gaze eller steril transparent, semipermeabel tætsluttende forbinding anvendes til fiksation af katetret

  • • Forbindingen skiftes, hvis den er fugtig, løs, forurenet eller ved feber af ukendt årsag

  • • Der bør vælges en gazeforbinding, hvis der er blødning eller sekretion fra indstiksstedet

  • • Forbinding af steril gaze skal skiftes minimum hver anden dag

  • • Steril transparent, semipermeabel forbinding skiftes minimum hver syvende dag

  • • Hos børn skal risikoen for displacering af katetret ved skift af forbinding veje højere end rutinemæssigt skift af forbinding, dog bør producentens anvisning for maksimal liggetid følges

  • • Ved skift af forbinding anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik

  • • Indstiksstedet må ikke berøres, når forbindingen skiftes

  • • Ved skift af forbinding desinficeres huden én gang med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med 70-85% og 0,5% klorhexidin i et område svarende til minimum plastrets størrelse og hudområdet skal være tørt, før ny steril forbinding sættes over indstiksstedet

  • • Patienter med hæmodialysekatetre må ikke gå i karbad eller svømmehal

  • • Ved brusebad skal indstikssted med forbinding, adgangsport og tilkoblinger beskyttes mod vand.

 

Adgangsport

Se under afsnit om ”Adgangsport, herunder nålefri membran”.

 

Indløbstid for infusionsvæske, indgift af medicin m.m.

Når patienten ikke er i dialyse, bør hæmodialysekatetre som udgangspunkt ikke anvendes til infusion eller medicinindgift, medmindre der er et særskilt ben hertil (tripellumen) se da under afsnit om ”Indløbstid for infusionsvæske, indgift af medicin m.m.”.

 

Skift af infusionssæt

Se under afsnit om ”Skift af infusionssæt”.

 

Tilsyn og pleje af kateter og indstikssted

  • • Indstiksstedet palperes dagligt gennem intakt gazeforbinding eller inspiceres ved transparent forbinding

  • • Indstiksstedet inspiceres desuden, hvis der udvikles infektionstegn som ømhed, rødme eller hævelse svarende til indstiksstedet, feber af ukendt årsag eller anden mistanke om kateterrelateret infektion

  • • Kateter, infusionssæt og infusionsvæske fjernes ved tegn på kateterrelateret infektion

  • • Kateter, der ikke er i brug, gennemskylles efter lokale instrukser

  • • Manipulation af hæmodialysekatetret skal begrænses

  • • Det dokumenteres ved hver kontakt, at der er taget stilling til fortsat anvendelse af katetret.

 

Skift og omlægning af kateter

  • • Ved funktionssvigt kan et kateter skiftes over guidewire under sterile forhold, såfremt der ikke er mistanke om eller verificeret infektion

  • • Ved omlægning eller skift af kateter, skal der anvendes maksimal steril barriere

    • • Sterile éngangshandsker (2.1)

    • • Sterilt helkropsdækkende hulstykke

    • • Steril overtrækskittel (6.1)

    • • Operationshue og maske (6.1)

  • • Katetret må ikke skiftes rutinemæssigt for at forebygge kateterrelateret infektion

  • • Ved skift over guidewire, skal det eksisterende kateter inden anvendelse af guidewire desinficeres udvendigt med klorhexidinsprit 0,5%. Der skal skiftes til nye sterile éngangshandsker (2.1) inden håndtering af det nye kateter

  • • Katetret fjernes, når der ikke længere er brug for det.

 

Fjernelse af kateter ved mistanke om infektion

  • • Katetret skal ikke fjernes på baggrund af feber alene, men kun efter klinisk vurdering/skøn

  • • Ved mistanke om kateterrelateret infektion foretages dyrkning i henhold til Laboratorievejledningen

  • • Perifer bloddyrkning hos børn foretages efter klinisk vurdering

  • • Indstiksstedet dækkes med steril forbinding

  • • Der ventes, så længe den kliniske situation tillader det, med at anlægge nyt kateter

  • • Ved behov for nyt hæmodialysekateter anvendes nyt indstikssted.

 

Blodprøvetagning

Se under afsnit om ”Blodprøvetagning”.

Arteriekatetre

Generelt

Arteriekatetre er en undervurderet årsag til kateterrelateret bakteriæmi. Denne risiko mindskes ved valg af indstikssted i arteria radialis frem for arteria femoralis eller arteria axillaris, hvilket gælder for både voksne og børn.

Risikoen for infektion øges efter 4-6 dage, hvorfor tryksæt skiftes hvert fjerde døgn.

 

Håndhygiejne

Håndhygiejne (2.1) skal foretages før anlæggelse samt før og efter al kontakt med et arteriekateter.

 

Valg af kateter

  • • Katetre skal være af teflon eller polyuretan

  • • Katetret skal være af mindst mulig størrelse under hensyntagen til formål og karforhold.

 

Valg af indstikssted

  • • Arteria radialis vælges frem for arteria brachialis, arteria axillaris eller arteria femoralis

  • • Hos børn må arteria brachialis ikke anvendes.

 

Kateteranlæggelse

  • • Huden desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin to gange før arteriepunktur. Midlet skal tørre mellem de to påføringer og før arteriepunkturen

  • • Anlægges under anvendelse af steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1)

  • • Dato for anlæggelse af katetret dokumenteres.

 

Forbinding

  • • Steril gaze eller steril transparent, semipermeabel tætsluttende forbinding anvendes til fiksation af katetret

  • • Forbindingen skiftes, hvis den er fugtig, løs, forurenet eller ved feber af ukendt årsag

  • • Der bør vælges en gazeforbinding, hvis der er blødning eller sekretion fra indstiksstedet

  • • Forbinding af steril gaze skal skiftes minimum hver anden dag

  • • Steril transparent, semipermeabel forbinding skiftes minimum hver syvende dag

  • • Hos børn skal risikoen for displacering af katetret ved skift af forbinding veje højere end rutinemæssigt skift af forbinding, dog bør producentens anvisning for maksimal liggetid følges

  • • Ved skift af forbinding anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik

  • • Ved skift af forbinding desinficeres huden én gang med klorhexidinsprit 0,5% og swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i et område svarende til minimum plastrets størrelse og hudområdet skal være tørt, før ny steril forbinding sættes over indstiksstedet

  • • Patienter med arteriekatetre må ikke gå i karbad eller svømmehal. Ved brusebad skal indstikssted, adgangsport og tilkoblinger beskyttes mod vand.

 

Adgangsport

  • • Adgangsporten (kateterstuds eller nålefri membran) skal være desinficerbar og desinficeres mekanisk før og efter anvendelse med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i minimum fem sekunder

  • • Når katetret ikke anvendes, lukkes det med en steril prop, som erstattes med en ny steril prop, hver gang den har været fjernet

  • • Hvis der anvendes prop med nålefri membran, bør denne være med splitseptum og gennemsigtig, så det kan ses, om den er skyllet ren

  • • Den nålefri membran bør være flad og tætsluttende uden kanter, så den let kan desinficeres

  • • Prop med nålefri membran bør desuden have direkte væskeflow og være neutral ved frakobling (uden positivt eller negativt tryk). Producentens anvisninger følges

  • • Propper med nålefri membran skal skiftes ved synlig forurening.

 

Indløbstid for skyllevæske

  • • Infusions-/skyllevæsken må hænge i fire døgn

  • • Anbrudstidspunktet for infusions-/skyllevæsken dokumenteres.

 

Skift af tryksæt og skyllevæske

Hele tryksættet inkl. slanger, ”flush-device” og skyllevæske skal skiftes hvert fjerde døgn, og hvis katetret skiftes eller omlægges.

 

Tilsyn og pleje af kateter og indstikssted

  • • Indstiksstedet palperes dagligt gennem intakt gazeforbinding eller inspiceres ved transparent forbinding

  • • Indstiksstedet inspiceres, hvis der udvikles infektionstegn som ømhed, rødme eller hævelse svarende til indstiksstedet, feber af ukendt årsag eller anden mistanke om kateterrelateret infektion

  • • Kateter, tryksæt og skyllevæske fjernes ved tegn på kateterrelateret infektion

  • • Det dokumenteres, at der dagligt er taget stilling til fortsat anvendelse af katetret.

 

Skift og omlægning af kateter

  • • Arteriekatetre skal ikke skiftes rutinemæssigt på grund af begrænsede indstiksmuligheder

  • • Arteriekatetre må kun skiftes på klinisk indikation.

 

Fjernelse af kateter ved mistanke om infektion

  • • Ved tegn på infektion fjernes kateter, tryksæt og infusions-/skyllevæske. Kateterspidsen sendes til dyrkning i henhold til Laboratorievejledningen

  • • Indstiksstedet dækkes med steril forbinding.

 

Blodprøvetagning

Se under afsnit om ”Blodprøvetagning”.

Langtidskatetre til IV-behandling

Generelt

Patienter, der har brug for hyppig intravenøs adgang gennem måneder eller år, bør have anlagt et tunneleret kateter med ”cuff” eller en vaskulær injektionsport (port-a-cath). Der findes alternativer ved korterevarende behov (f.eks. PICC-line) eller til hæmodialyse.

 

Der findes to forskellige katetre

  1. 1. Tunneleret kateter med ”cuff” anlægges sædvanligvis i vena subclavia eller vena jugularis interna via en subkutan tunnel, oftest på thorax. Den subkutane tunnel øger afstanden fra hud til blodbane. Cuffen er med til at forankre katetret i subkutis og derved fiksere det samt nedsætte risikoen for migration af mikroorganismer langs kateteret

  2. 2. En vaskulær injektionsport (port-a-cath) er et totalt implanteret centralt venøst kateter, som er placeret i en subkutan lomme, oftest på thorax eller overarmen. Et centralt kateter udgår fra injektionsporten via vena jugularis interna eller vena subclavia. Når injektionsporten ikke er i brug, er denne fuldstændig dækket af hud, hvilket nedsætter risikoen for infektion. Katetret er forbundet med den laveste hyppighed af kateterrelateret bakteriæmi/sepsis, dog afhængig af anvendelse samt patientens diagnose.

 

Tunnelerede centrale venekatetre

Generelt

Tunnelerede katetre kan være med et eller flere lumina, da der på samme tid kan være behov for væsketerapi, medicinindgift og monitorering.

 

Håndhygiejne

Før anlæggelse af katetret skal der udføre kirurgisk hånddesinfektion (2.1).

Håndhygiejne (2.1) skal foretages før og efter al kontakt med et tunneleret kateter.

 

Anlæggelse

  • • Er hårfjernelse nødvendig, anvendes klippemaskine eller saks

  • • Tunnelerede katetre anlægges på en operationsstue og hygiejniske retningslinjer for operative indgreb følges (6.1)

  • • Ved kateteranlæggelse skal der anvendes maksimal steril barriere

    • • Sterile éngangshandsker (2.1)

    • • Steril overtrækskittel, operationshue og –maske (6.1)

    • • Steril afdækning

  • • Huden desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin to gange inden indgrebet. Midlet skal tørre mellem de to påføringer og før steril afdækning

  • • Katetret anlægges i vena subclavia eller vena jugularis interna via en subkutan tunnel, oftest på thorax

  • • Katetret sutureres til hud

  • • Dato for anlæggelse dokumenteres.

 

Forbinding

  • • Steril gaze eller steril transparent, semipermeabel tætsluttende forbinding anvendes til fiksation af katetret

  • • Forbindingen skiftes, hvis den er fugtig, løs, forurenet eller ved feber af ukendt årsag

  • • Der bør vælges en gazeforbinding, hvis der er blødning eller sekretion fra indstiksstedet

  • • Forbinding af steril gaze skal skiftes minimum hver anden dag

  • • Steril transparent, semipermeabel forbinding skiftes hver syvende dag

  • • Hos børn skal risikoen for displacering af katetret ved skift af forbinding veje højere end rutinemæssigt skift af forbinding, dog bør producentens anvisning for maksimal liggetid følges

  • • Ved skift af forbinding anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik. Indstiksstedet må ikke berøres, når forbindingen skiftes

  • • Ved skift af forbinding skal huden omkring indstiksstedet, svarende til minimum plastrets størrelse, samt den del af katetret, der skal dækkes af plaster, desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% én gang eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin, inden ny steril forbinding lægges på

  • • Patienterne må ikke gå i badekar/svømmehal. Ved brusebad skal indstikssted, adgangsport og tilkoblinger beskyttes mod vand.

  • • Tunnelerede katetre, hvor indstiksstedet er helet op, behøver ikke forbinding, men adgangsport og tilkoblinger beskyttes mod vand.

 

Tilsyn og pleje af kateter og indstikssted

  • • I den periode, hvor indstiksstedet dækkes af en forbinding, skal indstiksstedet dagligt palperes for ømhed gennem intakt gazeforbinding eller inspiceres ved transparent forbinding

  • • Ved feber af ukendt årsag eller anden mistanke om kateterrelateret infektion fjernes forbindingen, indstiksstedet tilses, og der podes fra eventuelt sekretion

  • • I tilfælde af infektion dækkes indstiksstedet atter med en steril forbinding, og ved sekretion skal forbindingen være af sugende materiale, f.eks. gazeplaster. Forbindingen skiftes dagligt, til indstiksstedet igen er helet og reaktionsløst

  • • Kateterstuds og tilkoblinger skal beskyttes mod vand ved brusebad

  • • Katetret bør fikseres til huden med et til to smalle plastre for at undgå træk på katetret. Hos patienter med lange katetre, bør kateterstudsen fikseres opad og væk fra forurenede områder som f.eks. ble-region og eventuelle stomier.

 

Adgangsport

Se under afsnit om ”Adgangsport, herunder nålefri membran”.


Indløbstid for infusionsvæske, indgift af medicin m.m.

Se under afsnit om ”Indløbstid for infusionsvæske, indgift af medicin m.m.”.

 

Skift af infusionssæt

Se under afsnit om ”Skift af infusionssæt”.

 

Gennemskylning og lukning af kateter

  • • Katetret gennemskylles med sterilt saltvand (0,9% NaCl) og lukkes med antikoagulerende middel efter brug, jævnfør lokale instrukser

  • • Et tunneleret kateter, der ikke er i brug, bør gennemskylles ugentligt

  • • Proceduren for gennemskylning og lukning af katetret inklusiv skyllemængde samt antikoagulerende middel (præparat, mængde og styrke) skal følge lokale instrukser.

 

Skift og omlægning af kateter

  • • Katetret må ikke skiftes rutinemæssigt for at forebygge kateterrelateret infektion

  • • Ved kateterskift vurderes risikoen for mekaniske komplikationer ved nyt indstik i forhold til infektionsrisikoen ved skift over guidewire

  • • Ved funktionssvigt kan katetret skiftes over guidewire under sterile forhold, såfremt der ikke er mistanke om eller verificeret infektion

  • • Ved omlægning eller skift af kateter skal hygiejniske retningslinjer for operativt indgreb følges som ved anlæggelse (6.1)

  • • Ved skift over guidewire skal det eksisterende kateter inden anvendelse af guidewire desinficeres udvendigt med klorhexidinsprit 0,5%. Der skal skiftes til nye sterile éngangshandsker (2.1) inden håndtering af det ny kateter

  • • Katetret seponeres, når der ikke længere er brug for det.

 

Fjernelse af kateter ved mistanke om infektion

  • • Katetret skal ikke fjernes på baggrund af feber alene, men kun efter klinisk vurdering/skøn

  • • Ved exit-site infektioner, der viser sig som rødme og ømhed omkring katetrets udgangsport i huden og evt. pusdannelse, podes der fra udgangsporten

  • • Ved tunnel- og lommeinfektion, der viser sig ved rødme, varme, ødem og evt. pusdannelse i den subkutane tunnel eller lomme, podes der fra et evt. indstikssted eller hudperforation

  • • Ved mistanke om kateterrelateret infektion foretages dyrkning i henhold til Laboratorievejledningen

  • • Indstiksstedet dækkes med steril forbinding

  • • Der afventes, så længe den kliniske situation tillader det, med at anlægge et nyt kateter. Ved behov for nyt tunneleret kateter anvendes nyt indstikssted så vidt muligt i en anden anatomisk region.

 

Blodprøvetagning

Se under afsnit om ”Blodprøvetagning”.

Vaskulære injektionsporte (port-a-cath)

Håndhygiejne

Før anlæggelse af katetret skal der udføres kirurgisk hånddesinfektion (2.1).

Håndhygiejne (2.1) skal foretage før og efter al kontakt med en intravaskulær injektionsport.

 

Anlæggelse af vaskulær injektionsport

  • • Er hårfjernelse nødvendig, anvendes klippemaskine eller saks

  • • Før anlæggelse af katetret skal der udføres kirurgisk hånddesinfektion (2.1)

  • • Anlæggelse af vaskulær injektionsport betragtes som et mindre operativt indgreb og bør derfor som hovedregel foregå på et operationsafsnit

  • • Ved kateteranlæggelse skal der anvendes maksimal steril barriere

    • • Operationshue, kirurgisk maske og steril kittel (6.1)

    • • Sterile handsker (2.1)

    • • Steril afdækning

  • • Hygiejniske retningslinjer for operative indgreb skal følges (6.1)

  • • Huden desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% to gange inden indgrebet. Midlet skal tørre mellem de to påføringer og før indgrebet

  • • Huden over injektionsporten sutureres eller limes

  • • En ny anlagt, sutureret injektionsport skal være dækket af en steril tætsluttende forbinding i minimum 24 timer efter anlæggelsen

  • • Limes porten, følges producentens anvisning

  • • Dato for anlæggelse dokumenteres.

 

Nåleanlæggelse i vaskulær injektionsport

  • • Der anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik

  • • Huden over membranen desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% to gange eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin. Huden skal tørre mellem de to påføringer, og inden nålen anlægges

  • • Efter nålen er anlagt, og inden steril forbinding påsættes, skal huden desinficeres på ny

  • • Patienter med anlagt nål i injektionsporten må ikke gå i badekar/svømmehal.

 

Forbinding over anlagt nål i injektionsport

  • • Steril gaze eller steril transparent, semipermeabel tætsluttende forbinding anvendes til fiksation af katetret

  • • Forbindingen skiftes, hvis den er fugtig, løs, forurenet eller ved feber af ukendt årsag

  • • Forbinding af steril gaze skal skiftes minimum hver anden dag

  • • Steril transparent, semipermeabel forbinding skiftes minimum hver syvende dag

  • • Hos børn skal risikoen for displacering af katetret ved skift af forbinding veje højere end rutinemæssigt skift af forbinding, dog bør producentens anvisning for maksimal liggetid følges

  • • Ved skift af forbinding anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik

  • • Ved skift af forbinding skal huden omkring nålen, svarende til minimum plastrets størrelse samt den del af nålens infusionsslange, der skal dækkes af plaster, desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% én gang eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin, inden ny steril forbinding lægges på

  • • Ved brusebad skal injektionsport med anlagt nål, forbinding, adgangsport og tilkoblinger beskyttes mod vand.

 

Tilsyn og pleje af kateter, nål og indstikssted

  • • Der skal tages stilling til fortsat anvendelse af nålen efter lokale instrukser

  • • Når der er anlagt nål i injektionsporten, skal denne dagligt palperes for ømhed gennem intakt forbinding eller inspiceres gennem transparent forbinding

  • • Ved feber af ukendt årsag eller anden mistanke om kateterrelateret infektion fjernes forbindingen, indstiksstedet tilses, og der podes fra evt. sekretion. Nålen fjernes efter klinisk vurdering

  • • I tilfælde af lokal infektion i huden dækkes injektionsporten atter med en steril forbinding og ved sekretion skal forbindingen være af sugende materiale, f.eks. gazeplaster. Forbindingen skiftes dagligt, til indstiksstedet atter er helet og reaktionsløst. Det vurderes dagligt, om injektionsporten skal fjernes.

 

Gennemskylning og lukning af injektionsport

  • • Injektionsporten gennemskylles med sterilt saltvand (0,9% NaCl) i en mængde svarende til lokale instrukser

  • • En vaskulær injektionsport, der ikke er i brug, bør gennemskylles ca. hver fjerde uge

  • • Proceduren for gennemskylning og lukning af injektionsporten inkl. skyllemængde samt antikoagulerende middel (præparat, mængde og styrke) skal følge lokale instrukser.

 

Fjernelse af nål i injektionsport

  • • Der anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik

  • • Injektionsporten lukkes med antikoagulerende middel i henhold til lokale anbefalinger. Injektionsporten lukkes ved positivt tryk, inden nålen fjernes

  • • Når nålen er fjernet, dækkes stikkanalen af et sterilt plaster, som kan seponeres efter 24 timer.

 

Skift og omlægning af injektionsport

  • • Vaskulære injektionsporte skiftes ikke rutinemæssigt. Hos børn, der har haft porten i flere år, bør kateterspidsens beliggenhed kontrolleres regelmæssigt (ca. hvert andet år)

  • • Katetret seponeres, når der ikke længere er brug for det.

 

Fjernelse af injektionsport ved mistanke om infektion

  • • Injektionsporten skal ikke fjernes på baggrund af feber alene, men kun efter klinisk vurdering/skøn

  • • Ved portlommeinfektion, der ses som rødme, varme, ødem og evt. pusdannelse i den subkutane lomme, foretages der podning

  • • Hvis der er mistanke om portrelateret infektion, foretages samtidig bloddyrkning fra porten og en perifer vene i henhold til Laboratorievejledningen. Perifer bloddyrkning hos børn foretages efter klinisk vurdering

  • • Huden desinficeres med klorhexidinsprit 0,5%, inden katetret fjernes

  • • Hvis injektionsporten skal fjernes på grund af kateterrelateret infektion, skal der foretages dyrkning fra kateterspids og samtidig foretages bloddyrkning fra katetret og en fra perifer vene i henhold til Laboratorievejledningen

  • • Indstiksstedet dækkes med steril forbinding

  • • Der ventes, så længe den kliniske situation tillader det, med at anlægge ny injektionsport. Ved behov for ny vaskulær injektionsport anvendes nyt anlæggelsessted hvis muligt i en anden anatomisk region.

 

Blodprøvetagning

Se under afsnit om ”Blodprøvetagning”.

Katetre til neonatale børn

Huddesinfektion på neonatale børn før anlæggelse af intravaskulære katetre

Ekstremt for tidligt fødte børn (fødselsvægt <1.000-1.500 gram, født før uge 26), hvis hud endnu ikke er færdigudviklet, har risiko for forbrænding af huden, når der anvendes alkohol til huddesinfektion. Forbrændinger er associeret med en høj morbiditet og mortalitet og forbundet med smerter og stress hos denne gruppe patienter. Der findes ringe evidens på området, hvorfor følgende produkt anbefales for nuværende.

 

Anbefalinger for huddesinfektion

  • • Ved nyfødte under to måneder med fødselsvægt under 1.500 gram

  • • Ved nyfødte under to uger med normal fødselsvægt

anbefales det at bruge Klorhexidin Cetrimid kutanopløsning 0,2-0,1%.

Der desinficeres tre gange, hvor den desinficerende effekt opnås ved 60 sekunder ved de sidste to afvaskninger.

 

Navlearteriekatetre (NAK) og navlevenekatetre (NVK)

Selv om den umbilikale stump er meget koloniseret lige efter fødslen, er det ofte disse kar, der bliver anvendt til anlæggelse af et intravaskulært kateter hos nyfødte. Dette skyldes, at karrene er nemme at kanylere og tage blodprøver fra, og de kan evt. anvendes til monitorering af hæmodynamisk status, hvis dette er nødvendigt.

 

Håndhygiejne

Håndhygiejne (2.1) skal foretages før anlæggelse samt før og efter al kontakt med et NAK og NVK.

 

Valg af kateter

Der vælges kateter afhængig af den kliniske indikation

  • • Katetre af polyuretan, silikone eller teflon anvendes

  • • Katetre med flere lumina giver en øget frekvens af tilfælde med bakteriæmi/sepsis end ved anvendelse af et kateter med et enkelt lumen, hvorfor enkel-lumenkatetre foretrækkes.

 

Valg af indstikssted

Det har ingen infektionshygiejnisk betydning, om det er venen eller arterien, der anvendes. Såvel venen som arterien er lige forurenede, og incidensen af bakteriæmi/sepsis er den samme for begge.

 

Kateteranlæggelse

  • • NAK og NVK skal anlægges med steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1)

  • • Indstiksstedet desinficeres med et egnet huddesinfektionsmiddel til neonatale børn – se anbefalinger for huddesinfektion herover

  • • Det anbefales at placere NAK og NVK over diafragma, da det giver en lavere frekvens af andre vaskulære komplikationer, f.eks. trombose

  • • Antikoagulerende middel bør anvendes i lav dosis ved brug af NAK, og aorta ultralydscannes for at identificere evt. trombose

  • • Der må ikke anvendes cremer eller salve med antibiotika på navlen, da der er risiko for, at der kan opstå svampeinfektion og antibiotikaresistens

  • • Tilsæt antikoagulerende middel til infusionsvæsker, der infunderes i NAK.

 

Forbinding

  • • Steril gazeforbinding anvendes til fiksation af katetret, da tætsluttende transparente filmforbindinger kan forårsage forbrænding af huden

  • • Fikseringsplastret skiftes, hvis det er fugtigt, løst eller forurenet eller ved feber af ukendt årsag

  • • Ved skift af forbinding anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik. Indstiksstedet må ikke berøres, når forbindingen skiftes

  • • Ved skift af forbinding desinficeres huden med et egnet huddesinfektionsmiddel én gang – se anbefalinger for huddesinfektion herover.

 

Adgangsport

Se under afsnit ”Adgangsport, herunder nålefri membran”.

 

Tilsyn og pleje af kateter og indstikssted

  • • Indstiksstedet palperes dagligt gennem intakt gazeforbinding

  • • Indstiksstedet inspiceres, hvis der udvikles infektionstegn som ømhed, rødme eller hævelse svarende til indstiksstedet, feber af ukendt årsag eller anden mistanke om kateterrelateret infektion

  • • Kateter, infusionssæt og infusionsvæske fjernes ved tegn på kateterrelateret infektion

  • • Det vurderes og dokumenteres, at der dagligt er taget stilling til fortsat anvendelse af katetret.

 

Skift og omlægning af kateter

NAK og NVK kan replaceres ved dysfunktion (replacering er manipulation med katetret, det vil sige, at man trækker katetret en smule tilbage uden at føre det ind igen)

  • • Liggetid for NAK og NVK besluttes lokalt

  • • Fjern NAK og NVK når der ikke længere er brug for katetret.

 

Fjernelse af kateter ved mistanke om infektion

  • • Fjern og undlad at genplacere NAK, hvis der er tegn på infektion, vaskulær insufficiens i underekstremiteterne eller tegn på trombose

  • • Fjern og undlad at genplacere NVK, hvis der er tegn på infektion eller tegn på trombose

  • • Ved tegn på infektion sendes kateterspidsen til dyrkning

    • • Katetrets indstikssted desinficeres med Klorhexidin Cetrimid kutanopløsning 0,2-0,1%

  • • Herefter følges Laboratorievejledningen.

Subkutane kanyler

Generelt

En subkutan kanyle er en kort kanyle, der anlægges, så den kun når ind i det subkutane væv. Den kan anlægges hos patienter, der har behov for hyppige injektioner flere gange i døgnet og er mere skånsom end intramuskulær injektion, og man undgår intravenøs medicingivning samt risiko for intravenøs flebitis. Kontinuerlig subkutan indgift af medicin og væske er en simpel og ofte komplikationsfri procedure for patienten. Kanylen placeres et sted på kroppen, som er let tilgængeligt, og hvor blodgennemstrømningen skønnes god.

 

Håndhygiejne

Håndhygiejne (2.1) skal foretages før anlæggelse samt før og efter al kontakt med en subkutan kanyle.

 

Valg af indstikssted

Nålen kan placeres følgende steder

  • • Forsiden af thorax, mellem sternum og umbilicus (maveskindet)

  • • For- eller ydersiden af låret

  • • Ydersiden af overarmen kan anvendes, hvis huden er varm.

 

Kanylen må ikke placeres i områder med ødem, behåring, udslæt eller infektion.

 

Anlæggelse af den subkutane kanyle

  • • Huden desinficeres i et område på ca. 5x5 cm. Hudområdet desinficeres to gange med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og klorhexidin 0,5%. Desinfektionsmidlet skal tørre mellem de to påføringer, før huden perforeres

  • • Kanylen fikseres med steril forbinding

  • • Dato for anlæggelse af kanylen dokumenteres.

 

Adgangsport

  • • Adgangsporten (kateterstuds eller nålefri membran) skal være desinficerbar og desinficeres mekanisk før og efter anvendelse med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og klorhexidin 0,5% i minimum fem sekunder

  • • Når katetret ikke anvendes, lukkes det med en steril prop, som erstattes med en ny steril prop, hver gang den har været fjernet.

 

Indløbstid for infusionsvæsker

Se under afsnit om ”Adgangsport, herunder nålefri membran”.

 

Tilsyn og pleje af kanyle og indstikssted

  • • Indstiksstedet observeres ved hver injektion eller mindst én gang i døgnet for rødme, ødem, sivning og pus

  • • Hvis der løber blod tilbage i slangen, omplaceres nålen

  • • Det dokumenteres, at der dagligt er taget stilling til fortsat anvendelse af kanylen

  • • Indstiksstedet inspiceres, hvis der udvikles infektionstegn som ømhed, rødme eller hævelse svarende til indstiksstedet, feber af ukendt årsag eller anden mistanke om kateterrelateret infektion

  • • Kanyle, infusionssæt og pumpe fjernes ved tegn på kateterrelateret infektion

  • • Ved brusebad dækkes kanylen af et vandtæt badeplaster.

 

Skift af kanyle

  • • Kanylen skiftes hver tredje-femte døgn

  • • Kanylen skiftes straks ved tegn på hudirritation eller infektion

  • • Visse præparater er lokalirriterende, hvilket hos nogle patienter giver anledning til hyppigere skift af kanyle

Tilsætning af lægemidler til infusionsvæsker

Se retningslinje (5.1.7).

Ampuller, hætteglas, sprøjter og kanyler

Se retningslinje (5.1.8).

Referencer

Infektionshygiejne ved brug af ampuller, hætteglas, sprøjter, kanyler og infusionspumper til injektion og infusion

https://hygiejne.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/retningslinjer/informationsmateriale/3407-31-infektionshygiejne-ved-brug-af-ampuller-haetteglas-sprojter-kanyler-mm.pdf?la=da

 

Central Enhed for Infektionshygiejne. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 2013

https://hygiejne.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/retningslinjer/nir/nir-desinfektion.pdf?la=da

 

Central Enhed for Infektionshygiejne. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af intravaskulære katetre

https://hygiejne.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/retningslinjer/nir/nir-iv-katetre.pdf?la=da