Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Pilonidalcyster

 

Formål

At sikre optimal behandling af patienter med pilonidalcyster.

 

Definition af begreber

Pilonidalcyste/pilonidalsinus: En kronisk betændelsesproces i eller nær crena ani, ofte med flere fistelåbninger og en større eller mindre subkutan kavitet (1)

Pilonidalabsces: Pilonidalcyste med akut opblussen af infektion og abscesdannelse.

Patogenese: En sygdoms opståen og udvikling.

Beskrivelse

Patogenese

Lidelsen findes især hos yngre voksne, 3 gange så hyppigt hos mænd som hos kvinder. Årsagen menes at være hår som trænger ind igennem huden og forårsager kronisk og akut inflammation. Medvirkende årsager synes at være kraftig kropsbehåring og dyb crena ani. I mange tilfælde findes større eller mindre mængder hår i kaviteten.

 

Behandling

Pilonidalabsces

Patienten henvises med akut absces svarende til – eller nær ved – crena ani. Det er vigtigt at modtagende læge gør sig klart om det drejer sig om en regulær pilonidalabsces eller om der er tale om en perianal absces, idet bl.a. lejring af patienten til incision er forskellig for de to tilstande.

 

Primær behandling er incision af abscessen. Det er vigtigt at incisionen lægges parallelt med crena ani, men så vidt muligt i så god afstand fra denne som muligt, så man undgår en cikatrice i selve crena (langsommere heling, flere recidiver). Om nødvendigt må man fjerne et længdeovalært stykke hud over abscessen for at sikre sufficient drænage, men der skal ikke gøres forsøg på at ekscidere selve abscessen i sundt væv.

 

Abscessens inderside skrabes for granulationsvæv med tør gazevisker eller lignende, og der lægges Aquacell eller saltvandsmesche.

 

Meschen fjernes dagen efter og patienten kan så udskrives, idet han skal bruse absceskaviteten grundigt med håndbruser 2 gange dagligt. Sættes til kontrol i ambulatoriet efter 2 – 4 uger.

 

Da disse patienter har tendens til langsom heling og en betydelig recidivfrekvens skal de altid følges ambulant til såret er fuldstændig helet.

 

Pilonidalcyster uden akut absces

Patienten vurderes i ambulatoriet af kirurg med specielt kendskab til lidelsen. Princippet i behandlingen varierer alt efter lidelsens omfang.

 

Patienter med et par mindre fistler og en mellemliggende fistelgang

Der indsprøjtes methylenblåt igennem fistelåbningerne, hvorefter den mellemliggende fistelgang ekscideres in toto ved dissektion langs væggen – den overliggende hud spaltes ikke.

 

Hvis man vælger at lukke fistelåbningerne skal der gives profylaktisk antibiotika og suturerne fjernes i ambulatoriet efter 10 – 14 dage. Ellers ilægges Aquacell og der skylles og kontrolleres som ved pilonidalabscesser.

 

Patienter med større fistelsystemer, recidiver og andre komplicerede tilfælde

Princippet i behandlingen er, at man udjævner den dybe crena ani og samtidig flytter cikatricen væk fra denne – ud lateralt (men parallelt med crena). Der findes flere operationsmetoder, hyppigst Bascombs operation eller Karydakis operation. Sidstnævnte anvendes som standard på Kirurgisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel.

 

Operationen foregår under antibiotikadække. Cystekavitet og fistler ekscideres in toto (normalt helt ned til præsakralfascien) gennem en ovalær incision parallelt med – men lateralforskudt i forhold til – crena ani. Såret lukkes i flere lag på en måde så cikatricen ligger lateralt for crena og furen udglattes. Dræn lægges som oftest, og fjernes normalt når der er en produktion under 20 ml – dog tidligst efter 2 døgn.

 

Patienten kan normalt udskrives efter 1 – 2 dage (evt. længere hvis der er mange smerter). Er der anlagt sugedræn kan patienten udskrives med dette hvis han/hun er tryg ved det. Skal så komme på Afdeling 106 til drænfjernelse når døgnproduktionen i drænet er under en vis mængde. Dette skal angives i operationsbeskrivelsen og anføres ved udskrivelsen. Det skal også aftales at patienten skal henvende sig på afdelingen 4 dage efter udskrivelsen, såfremt drænet ikke har kunnet fjernes forinden, da vi i så fald må revidere situationen.

 

Patienten ses i ambulatoriet efter 6 - 8 dage og ved behov, idet det til tider er nødvendigt at fjerne et par af suturerne pga. infektion. Suturfjernelse sker i ambulatoriet efter 14 dage (til tider mere) pga. tendens til langsom heling.

 

Generelt postoperativt

Patienten opfordres til god hygiejne og afbrusning, så der ikke samler sig hår, hudrester og ”fnuller” i crena ani. Hårfjernelse/barbering af området anbefales traditionelt, men effekten er usikker og proceduren af gode grunde besværlig – i nogle tilfælde kan anvendes hårfjerningscreme, som dog hos nogle kan give irritation.

 

Referencer

1 Kirurgisk Kompendium, 3 udgave, 2003