Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Øjenundersøgelse af barn/patient i MR scanner på Aalborg Sygehus Syd

Formål

At koordinere et undersøgelsesforløb med så få gener som muligt for barnet/patienten.

Beskrivelse

Øjenlæge og sygeplejerske undersøger barnet/patienten i MR scanneren.

Forberedelse

Alle børn/patienter som skal have foretaget øjenundersøgelse i MR scanneren i generel anæstesi på Aalborg Sygehus Syd, skal bookes i bookingsystemet under ”Sygeplejerske gul gruppe” dagen før undersøgelsen.

Sygeplejerskerne i gul gruppe skal hver dag orientere sig i bookingsystemet under ”Sygeplejerske gul gruppe”, om der er børn/patienter, som skal have foretaget en øjenundersøgelse i MR scanneren. I booking findes frem til den læge, som skal undersøge barnet. Den pågældende læges sekretær har journal eller henvisning.

Aftal med den undersøgende læge hvordan undersøgelsen skal forløbe og hvilke undersøgelsesredskaber, som skal medbringes.

På undersøgelsesdagen kl. 08.00 ring til Røntgenafdelingen tlf. 23 240, for at sikre at undersøgelsen ikke er aflyst.

Vi aftaler med personalet på MR stuen, hvornår vi skal komme og dryppe barnet/patienten med øjendråber i henhold til standard for dilatation. Når barnet/patienten er dryppet aftales det med personalet, at de skal kontakte os 10 minutter før øjenlæge og øjensygeplejerske skal komme. Personalet skal kontakte os på gul gruppes tlf. 24 227.

Sygeplejersken går tilbage til afdelingen og gør tingene klar, der skal bruges.

Undersøgelsesredskaberne tages fra stue 52, hvis denne er optaget, pak i kufferter fra ”trafikundersøgelsesstuen” på 8.sal. En god idé er at samle tingene på at rullebord.

Undersøgelsesredskaberne vil ofte være:

  • • Indirekte oftalmoskop (pandelampen) inkl. 20 og 28 D linserne

  • • Direkte oftalmoskop

  • • Retinomax inkl. ladestation

  • • Spaltelampe håndholdt

  • • Evt. Perkins tonometer (hentes fra trafikundersøgelsesstuen på 8 sal), husk fluorescein dråber

  • • Evt. håndholdt funduskamera. Er altid klar i fotorummet på 8. sal, pose til transport er under bordet. Husk navnet fotograferes først. Ved returnering informer fotografen om at kameraet har været brugt, så overfører fotografen billederne til computeren.

Husk at tjekke at alt fungerer inden afgang. Ved undersøgelsen gør sygeplejersken de forskellige ting klar til lægen, så den tid barnet/patienten er i narkose ikke forlænges unødigt.