Præhospital - Indbringelse af patienter med afvigende adfærd

Formål

At sikre:

• • Patienter med psykiske sygdomme, udviklingshæmning eller anden afvigende adfærd en god, korrekt, effektiv og koordineret præhospital behandling.

• • Korrekt visitation til de anførte patienter, i henhold til deres aktuelle sygdomsbillede og behandlingsbehov.

• • Inddragelse af patienten, pårørende eller værge i behandlingen og visitation i størst muligt omfang.

• • Den nødvendige inddragelse af relevante samarbejdspartnere fra andre institutioner og myndigheder

Målgruppe

Ambulancebehandlere, paramedicinere og læger med tilknytning til ambulancetjenesten i Region Nordjylland.

Udførelse

Patienter som har en psykisk sygdom, er udviklingshæmmede eller på anden måde har en adfærd, som afviger fra den gennemsnitlige patients adfærdsmønstre, kræver ambulancepersonalets særlige opmærksomhed.

Klinisk billede

Den psykiske sygdom kan være kendt eller vise sig for første gang. Patienten kan udover sin kroniske eller akut forværrede psykiske sygdom lide af kroniske eller akutte somatiske sygdomme, som kan have betydning for patientens behandling og visitation.

Der bør altid overvejes, om patientens aktuelle tilstand kan henføres til akut eller kronisk somatisk sygdom. Patientens sygehistorie optages omhyggeligt, og patienten behandles primært efter ABCDE – principperne. Ved klinisk undersøgelse bør man prøve at udelukke akutte somatiske tilstande (bl.a. hypoglykæmi, forgiftninger, intrakranielle blødninger, apopleksi, intrakranielle tumorer).

Kommunikation med psykisk syge eller psykisk påvirkede patienter kan være vanskelig, da patienten opfatter verden omkring ham anderledes end det vi anser for at være normalt. Patienten kan føle sig truet og uforstået af sin omverden. Samtidig mangler patienten ofte indsigten i sin tilstand og i behandlingsbehovet. Derfor kan patienten opleve ambulancemandskabets ageren og ytringer anderledes end hensigten er.

Det gælder først og fremmest om at acceptere patienten i den tilstand som patienten befinder sig i og med den adfærd patienten viser. Ved indfølende og aktiv lytning uden diskussioner og modargumenter, kan ambulancemandskabet prøve at få patienten til at føle sig tryg. På den måde kan det lykkes at inddrage patienten i beslutningen om, at en undersøgelse / indlæggelse vil give patienten mulighed for at komme ud af den aktuelle utrygge og ubehagelige situation.

Man kan med patientens accept forsøge at inddrage andre personer, som patienten har tillid til: Pårørende, værge, venner, plejepersonale eller naboer til at overbevise patienten om fordelene af den planlagte behandling eller indbringelse.

Nogle gange kan det være nødvendigt, også at overbevise de nærmeste pårørende om behandlingens / indlæggelsens nødvendighed.

Samarbejde med andre institutioner og myndigheder

Da det ved akutte tilstande kan være vanskeligt at skelne mellem somatiske og psykiske årsager, og da ambulancemandskabet kun råder over begrænsede undersøgelses- og behandlingsmuligheder, rådføres der telefonisk med læge på nærmeste akutlægebil.

Hvis patienten vedvarende afviser en indlæggelse, skal en akutlæge kontaktes.

Er patienten til fare for sig selv eller andre, opfører sig truende og aggressiv, skal politiet tilkaldes, da ambulancemandskabet ikke har hjemmel til at bruge magt over for patienten.

I givet fald kan kontakt til andre myndigheder eller institutioner blive nødvendigt, så som kommune, daginstitutioner, bofællesskaber eller et ambulant psykiatriteam. Kontakten skabes via AMK-vagtcentralen.

Samtykke, inhabile patienter

Så vidt overhovedet muligt bør der indhentes patientens accept til behandling og indlæggelse. I akutte tilfælde vil patientens stiltiende accept også anerkendes som samtykke.

Ved børn under 15 år er det den, som udøver forældremyndigheden, som skal samtykke i behandling. Unge mellem 15 og 17 år kan selv tage beslutningen om samtykke, såfremt de har klart forståelse af situationen. Hvis ikke det er tilfældet, er det indehaveren af forældremyndigheden, som giver samtykke.

Ved vedvarende inhabile patienter bør man om muligt indhente værgens samtykke.
I svære akutte tilfælde sættes behandlingen i gang med hensyn til patientens tarv, hvorefter man snarest muligt informerer værgen eller de ansvarlige personer.

Tvangsindlæggelse

Tvangsindlæggelse sker på baggrund af, at patienten er til fare for sig selv og andre; den skal altid ordineres af en læge og bekræftes og gennemføres af politiet efter en særlig procedure jf. loven om brug af tvang i psykiatrien. Ordination af tvangsindlæggelse foretages i udgangspunktet af patientens egen læge, dennes afløser eller lægevagten. Kun undtagelsesvis kaldes akutlægebilerne til tvangsindlæggelse. Ambulancemandskabets opgave er, under transport af tvangsindlagte patienter, at opfylde patientens behandlingsmæssige og legemlige behov, samt at omgås patienten med omsorg, respekt og værdighed under iagttagelse af egen sikkerhed.

Visitation

Visitationen følger de regionale visitationsretningslinjer. Patienter med kronisk psykisk sygdom og akut somatisk sygdom visiteres til den relevante somatiske afdeling.

Er man i tvivl om årsagen til patientens tilstand og om visitationen, bør ambulancemandskabet henvende sig til læge på akutlægebil eller AMK-vagtcentralen.

Referencer

• • Sundhedsloven kap 5 om patienters medinddragelse i beslutninger

• • Sundhedsloven kap 9 – Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysning

• • SST vejledning nr. 9494 Sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende; https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=9166

• • Retningslinje vedr. Informeret samtykke til behandling

Retningslinje vedr. Inddragelse af patient og pårørende.