Hæmodialysepatienter indlagt på andre afdelinger på Hjørring Sygehus

Speciel sygepleje til hæmodialysepatienter

Speciel sygepleje til hæmodialysepatienter1

Åbningstider i dialyseafdelingen1

Hæmodialysebehandling2

Patientbefordring2

Kost2

Vægt2

Væskerestriktion2

Døgnurinmåling2

Blodtryksmåling2

Blodprøver/drop3

Medicin3

Vaskulær adgangsvej3

Dialyse–CVK4

Blodtransfusion4

Med denne vejledning vil hæmodialyseafdelingen orientere om speciel sygepleje til dialysepatienter, der er indlagt/behandles på andre afdelinger på sygehuset.

Åbningstider i dialyseafdelingen

Ved behov for akut dialysebehandling henvises til vagthavende bagvagt på Nyremedicinsk afdeling – kodenummer 88-335.
 

Personalet og sygeplejestuderende er altid velkomne til at komme og se afdelingen og høre om
dialysebehandling. Ring venligst i forvejen på tlf. nr. 97641771, så det kan planlægges.

Hæmodialysebehandling

Hæmodialysebehandling foregår som oftest 3 gange ugentligt og varer 3-5 timer afhængig af den enkelte patients behov. Dialysetiderne aftales med den koordinerende sygeplejerske på lokalnummer 41771.

Patientbefordring

I tilfælde af akut indlæggelse skal I være opmærksomme på, om patienten normalt benytter
patientbefordring og i så fald afbestille transporten og/eller give dialyseafdelingen besked.
Ved udskrivelsen: kontakt sekretæren på dialyseafdelingen på lokalnummer 41772, der genbestiller kørsel.

Kost

Dialysepatienten har ofte for højt kalium og fosfat i blodet, da de ikke længere udskiller disse elektrolytter gennem nyrerne. Dette betyder begrænsning i kosten af fx mængden af mælkeprodukter samt frugt og grøntsager.
Som regel er patienterne på fuldkost med kalium og fosfatrestriktioner afhængig af deres blodprøvesvar.
 

Vægt

Patienten skal vejes umiddelbart før hver hæmodialysebehandling. Vægten bruges
til at vurdere væsketræk. Patienten vejes normalt i dialyseafsnittet, hvis der ikke kræves portørhjælp til dette.

Væskerestriktion

De fleste dialysepatienter har væskerestriktion på grund af nedsat eller ophørt diurese. Det er en hovedregel, at patienten må drikke en mængde svarende til diuresen + 700 ml i døgnet.
Eksempel: Hr. Hansen tisser 700 ml/døgn, må derfor drikke 1400 ml/døgn. Se i øvrigt i lægejournalen vedrørende ordination af maksimal væske per os.

Døgnurinmåling

Plejepersonalet fra afdelingen udleverer en dunk fra afdelingen samt seddel med dato for urinopsamling. Der kan fx samles urin fra den 23.01. kl. 06.00 til den 24.01. kl. 06.00. Den
første vandladning den 23.01. kl. 06.00 opsamles ikke. Herefter opsamles al urin inklusive sidste vandladning den 24.01. kl. 06.00. På denne måde er døgnurinopsamlingen helt præcis.

Blodtryksmåling

Der må aldrig måles BT i den arm, patienten har sin arteriovenøse fistel/graft til dialyse, da det kan ødelægge patientens vaskulære adgangsvej.

Blodprøver/drop

Der må ikke tages blodprøver eller lægges drop i den arm patienten har sin arteriovenøse fistel/graft til dialyse.

Blodprøver må kun tages på patientens håndryg. Det er vigtigt, at bioanalytikerer informeres herom. Dette gælder begge arme, og hos patienter med arterio-venøs shunt må der slet ikke tages prøver i denne arm.
Vi er gerne være behjælpelige med at tage blodprøven på patienten på dialysedage ved dialysestart.

Send venligst laboratoriesedler med patienten.

Medicin

Doseringen af medicin til nyrepatienter kan være anderledes for præparater, der udskilles via
nyrerne.

Medicindosis kan være én på dialysedage og en anden på andre dage.

• • Aldrig magnesiiumholdige afføringsmidler eller syreneutraliserende midler, da nyrepatienter ikke kan udskille magnesium.

• • Fosfatbindere (f.eks. Calciumcarbonat, Osvaren og Sevelamercarbonat) udleveres fra dialyseafdelingen. Fosfatbindere tages altid sammen med maden.

• • Aldrig i.m. injektioner lige før og 6 timer efter dialysen, da patienten får heparin/innohep under dialysebehandlingen og derfor har øget risiko for hæmatomdannelse/blødning.

Skal der gives medicin i forbindelse med dialysebehandlingen, bedes det sendt med patienten, fx. antibiotica i.v.

Vaskulær adgangsvej

Hæmodialyse kræver adgang til patientens blodbane. Dette kan opnås enten ved en fistel/graft eller via et dobbeltløbet dialysekateter i vena jugularis. En fistel eller en shunt er en subkutan
anastomose mellem en arterie og en vene. Den vil ofte være anlagt i patientens underarm. Den øgede blodgennemstrømning vil bevirke synligt forstørrede vener på armen. En graft er en fistel, hvor man har indopereret et protesemateriale, da patientens vener har været for dårlige.
Kun uddannet dialysepersonale må kanylere i patientens fistel/graftarm. Der må ikke bruges nogen form for afklemning/stase med elastikbind, blodtryksmanchet eller lignende, da
det kan ødelægge fistlen/graften.
Plastrene over kanyleindstikstederne fjernes ca. 6 timer efter dialysen.

Ved blødning fra kanyleindstiksteder gøres følgende:

• • Med steril gazemeche/tampon komprimeres med en finger direkte på hullet, indtil blødningen er standset. Det varer ca. 15-30 minutter, sjældent længere.

• • Der må ikke komprimeres kraftigere end der fortsat kan føles pulsation distalt for indstikstedet.

Dialyse–CVK

Midlertidigt eller permanent dialysekateter. En del patienter dialyseres via CVK. Forbindingen over kateteret bliver skiftet ved hver hæmodialyse og kateterbenene bliver hepariniseret med heparin 5000 ie/ml eller Taurolock efter hver dialyse for at undgå koagulation mellem dialyserne.
CVK'et må ikke anvendes til andet end dialysebehandling. Hvis kateteret ikke bruges til dialyse skal det gennemskylles og hepariniseres minimum x 1/uge. Bør kun udføres af dertil uddannet personale.
Nogle patienter har et Dialyse-CVK med 3 ben, hvoraf det tyndeste er beregnet til medicinindgift, infusioner m.m. Dette må gerne benyttes, men der er specielle krav til hepariniseringen efter brug, så kontakt venligst dialyseafdelingen, før det tages i brug.

Blodtransfusion

De fleste dialysepatienter får erythropoietin i forbindelse med dialysebehandlingen og har en
acceptabel hæmoglobinværdi på 6,8 til 7,4 mmol/l. Skal patienten have blodtransfusion, er det muligt at give blodet i forbindelse med dialysebehandlingen.

Transfusioner gives altid i samråd med Nyremedicinsk læge.

Ved tvivlsspørgsmål er I altid velkomne til at kontakte os. Vi håber denne pjece vil være en hjælp i forbindelse med pleje/behandling af hæmodialysepatienter i jeres afdeling.

Venlig hilsen

Personalet i Hæmodialysen