Vurdering af bivirkninger ved brug af antipsykotisk medicin
Instruksen er baseret på UKU bivirkningsskalaen og med opmærksomhed på metabolisk syndrom (se retningslinjer vedr. metabolisk syndrom).
Beskrivelse
| Værdier | Monitoreringsfrekvens |
Tjekliste metaboliske samt kardiovaskulære risikofaktorer Vurderes ifølge skema | Vægt, højde (x 1 ved start), taljeomfang og BMI Jf. KRAM-screening og KRAM intervention for voksne | Monitorering før start af antipsykotisk behandling, efter 2 uger, 4 uger, 8 uger, 12 uger herefter ved behov og minimum x 1 årligt (se bilag). |
Blodsukker (HbA1c) BT Jf. Metabolisk syndrom | Monitorering før start af antipsykotisk behandling, efter 12 uger herefter ved behov og minimum x 1 årligt (se bilag). |
EKG (QTC interval) Lipider (HDL , LDL, Tri-glycerid og chol) Jf. Metabolisk syndrom | Monitorering før start af antipsykotisk behandling, efter 2 uger og 12 uger herefter ved behov og minimum x 1 årligt (se bilag). |
Scoring | Bivirkninger/symptomer | Monitoreringsfrekvens |
Scoring for bivirkningssymptomer: (Score 0-3) Vurderes ifølge skema | Dystoni/muskeltrækninger | Monitorering før start af antipsykotisk behandling, efter 2 uger, 4 uger, 8 uger, 12 uger, herefter ved behov og minimum x 1 årligt (se bilag). |
Hyperkinesier/bevægeforstyrrelser |
Akatisi/indre uro |
Parkinsonisme: rysten/langsomme bevægelser/stivhed i muskulaturen |
Mundtørhed, akkomodationsforstyrrelser, urinretention, forstoppelse |
Ortostatisk svimmelhed |
Menstruationsforstyrrelser |
Galactoré |
Seksuelle problemer/nedsat lyst |
Sedation/træthed |
Øget spytflåd |
Vægtstigning efter start af behandling af antipsykotika |
Fremgangsmåde
Skema for monitorering findes under bilag.
Ved de løbende kontroller udfylder behandlingspersonalet (læge/sygeplejerske) skemaet, og sikre at monitoreringsværdierne dokumenteres i EPJ og at bivirkningerne vurderes og dokumenteres mhp. den fortsatte behandling. Som minimum skal det sikret at alle bivirkninger dokumenteres og følges op.
Vejledning til scoring af bivirkninger
Tjeklisten er baseret på UKU bivirkningsskalaen og med opmærksomhed på metabolisk syndrom.
Neurologiske bivirkninger
1. Dystoni, akut eller tardiv
Akutte former for dystoni i form af toniske kontraktioner, lokaliseret til én eller flere muskelgrupper, især i ansigt, hals og/eller tunge.
Tardive former er sjældne men ses i form af vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner specielt i øjen- og nakkemuskler
Scoringsmuligheder:
0 = Ingen eller tvivlsom dystoni.
1 = Ganske lette eller kortvarige trækninger, f.eks. i kæben eller halsens muskulatur.
2 = Mere udtalte kramper af længere varighed og/eller med mere udbredt lokalisation.
3 = Udtalte former, f.eks. okulogyre kriser eller opistotonus.
2. Dyskinesier
Ufrivillige bevægelser, der oftest afficerer den orale region i form af det såkaldte bucco-lingvo-mastikatoriske syndrom. Det ses ofte også lokaliseret
til ekstremiteter, særligt fingrene, sjældnere til krops- og respirationsmuskulatur. Ses både akut, men også i taradive former, som forekommer hyppigere.
Scoringsmuligheder:
0 = Ingen eller tvivlsom dyskinesi.
1 = Lette dyskinesier, der kun periodisk er til stede.
2 = Moderat udtalte dyskinesier, der er til stede det meste af tiden.
3 = Svære dyskinesier, til stede det meste af tiden, med f.eks. udtalte tungeprotrusioner, mundåbninger, ansigtsdyskinesier og eventuelt med inddragelse af ekstremiteter.
3. Akatisi
En subjektiv følelse af og objektive tegn på uro i muskulaturen, især i benene, således at patienten har svært ved at holde sig i ro. Vurderingen skal baseres på både kliniske tegn under interviewet og på patientens oplysninger.
Scoringsmuligheder:
0 = Ingen eller tvivlsom akatisi.
1 = Let akatisi, men patienten kan dog, uden at anstrenge sig, sidde stille.
2 = Moderat akatisi, men patienten kan dog med anstrengelse blive siddende under
interviewet.
3 = Patienten må rejse sig op en eller flere gange under interviewet pga. akatisi.
Autonome bivirkninger
4. Parkinsonisme
Består af tremor (rysten), bradykinesi (langsomme bevægelser) og øget tonus/rigiditet (stivhed i muskulaturen).
Scoringsmuligheder:
0 = Ingen eller tvivlsomme parkinson symptomer
1 = Let parkinsonisme, fx let rysten, eller let nedsat medsving af arm under gang
2 = Moderat parkinsonisme, tydelig generende rysten, bevægeindskrænkning eller middelsvær stivhed.
3 = Svære parkinson symptomer med klar ukontrollerbar rysten, ”maskeansigt” eller udtalt stivhed vurderet ved modstand ved passiv bevægelse fx i albueleddet. Desuden tandhjulsrigiditet.
Autonome bivirkninger
5. Mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention eller akkomodationsforstyrrelse.
Ved akkomodationsforstyrrelser forstås vanskelighed med at se tydeligt på nært hold (med eller uden briller), hvor patienten ser godt på længere afstand.
Scoringsmuligheder:
0 = Ingen eller tvivlsomt til stede.
1 = Klart til stede, men kræver ingen særlige modforanstaltninger.
2 = Generende og behandlingskrævende.
3 = Svært invaliderende gener
6. Ortostatisk svimmelhed
Svaghedsfornemmelse, sortnen for øjnene og øresusen, stigende til besvimelse ved overgang fra liggende eller siddende til stående stilling. Kan objektiviseres med ortostatisk blodtryksmåling.
Scoringsmuligheder:
0 = Ingen eller tvivlsomt til stede.
1 = Klart til stede, men kræver ingen særlige modforanstaltninger.
2 = Generende, men kan modvirkes ved langsom og/eller etapevis overgang til stående stilling.
3 = Truende besvimelse eller egentlige tilfælde af besvimelse trods forsigtig stillingsændring, evt. med tendens til svimmelhed af denne type, så længe patienten befinder sig i oprejst stilling.
Hormonelle bivirkninger
7. Menstruationsforstyrrelser, amenoré
Hypomenoré, oligomenoré og amenoré gennem de sidste 3 måneder
Scoringsmuligheder:
0 = Ingen eller tvivlsom reduktion i frekvens eller styrke af menstruationsblødningerne.
1 = Hypomenoré, dvs. at blødningerne er svagere end normalt, men med normale intervaller.
2 = Oligomenoré, dvs. at intervallerne mellem blødningerne er forlænget i forhold til det normale, og blødningernes styrke er eventuelt svagere end normalt.
3 = Amenoré, dvs. at menstruationsblødningerne er udeblevet i mere end 3 måneder.
8. Galactoré
Brystspænding eller øget mælkeproduktion i mammae uden for amningsperioder (kan også ses hos mænd)
Scoringsmuligheder:
0 = Ingen galactoré.
1 = Galactoré til stede, men i ganske let grad og ikke generende.
2 = Galactoré til stede i moderat grad og opleves som noget generende.
3 = Galactoré er udtalt og klart generende.
9. Seksuelle forstyrrelser, nedsat seksuallyst
Spørg også ind til erektil dysfunktion, forsinket ejakulation og orgastisk dysfunktion
Scoringsmuligheder:
0 = Ingen eller tvivlsom nedsættelse af seksuallyst, erektion, kontrol af eller evne til orgasme.
1 = Let nedsat seksuallyst, erektionsevne, kontrol af sædafgang eller evne til orgasme, men ikke til gene for patienten.
2 = Klar nedsættelse i patientens lyst til og interesse for seksuelt samvær, erektionsevne, kontrol af sædafgang eller evne til orgasme, således at det er et problem for patienten.
3 = Når lysten, interesse og evne er så indsnævret, at seksuelle aktiviteter er meget nedsat eller ophørt.
Psykiske bivirkninger
10. Sedation, søvnighed
Evnen til at holde sig vågen om dagen. Vurderingen baseres på kliniske tegn ved interviewet.
Scoringsmuligheder:
0 = Ingen eller tvivlsom søvnighed.
1 = Let søvning/døsig i mimik og tale.
2 = Mere søvnig/døsig, gabende, tilbøjelig til at falde hen ved pauser i samtalen.
3 = Vanskeligt at holde patienten vågen, respektivt at vække denne
11. Øget spytsekretion
Scoringsmuligheder:
0 = Ingen eller tvivlsom øgning af spytsekretionen
1 = Klart til stede, men ikke generende
2 = Generende, behov for spytning eller jævnlig synkning af spyt, kun undtagelsesvis savlen
3 = Hyppig eller konstant savlen, evt. med ledsagende talebesvær.
Metabolisk syndrom
12. Vægtstigning efter start af antipsykotika
Scoringsmuligheder:
0 = Ingen eller tvivlsom vægtøgning
1 = 1-2 kg. vægtøgning gennem den sidste måned
2 = 3-4 kg. vægtøgning gennem den sidste måned
3 = Over 4 kg. vægtøgning gennem den sidste måned
Der gennemføres laboratorieprøver af:
• Blodsukker (ikke fastende HbA1c eller fastende)
• Lipider (HDL værdi og Tri-glyderid værdi)
• EKG
Disse objektiviseres ved:
• Vægt
• Højde
• Taljeomfang (normalt < 80 cm for kvinder, normalt < 94 cm for mænd)
• BMI (Body Mass Index). BMI beregnes ved at dividere vægten (kg) med højden (i meter) x højden (i meter). BMI < 18,5 = Undervægtig,
BMI 18,5-25 = Normalvægtig,
Definition af begreber
International Diabetes Federation (IDF) har netop udarbejdet en ny operationel definition af metabolisk syndrom, som kan anvendes i den daglige klinik verden over.
For at opnå diagnosen metabolisk syndrom skal en person diagnosticeres med følgende:
| • | Central fedme (defineret som livvidde ≥ 94 cm for europide mænd og ≥ 80 cm for europide kvinder, med etnisk specifikke værdier for andre grupper) (Med livvidden mener man omkredsen af abdomen målt midt imellem ribbenskurvaturen og crista iliaca i stående stilling.) |
| | |
Plus to vilkårlige af de følgende fire faktorer:
| • | Forhøjet triglyceridniveau ≥ 1,7 mmol/l eller specifik behandling for denne lipidabnormalitet |
| • | Reduceret højdensitetslipoproteinkolesterol: ≤ 1,03 mmol/l for mænd og ≤ 1,29 mmol/l for kvinder eller specifik behandling for denne lipidabnormalitet |
| • | Forhøjet blodtryk: systolisk ≥ 130 eller diastolisk ≥ 85 mmHg eller behandling for tidligere diagnosticeret hypertension |
| • | Forhøjet fasteplasmaglukose ≥ 5,6 mmol/l eller tidligere diagnosticeret type 2-diabetes (Ved fasteplasmaglukose > 5,6 mmol/l anbefales oral glukosetoleranstest, men det er ikke nødvendigt for at definere tilstedeværelsen af syndromet.) |
For yderligere se Metabolisk syndrom
Målgruppe – modtagelse
Patienter over 18 år der påbegynder eller er i behandling med antipsykotisk medicin.
Formål
At patienter i antipsykotisk behandling løbende får monitoreret bivirkninger i behandlingsforløbet med henblik på at de får korrekte type og dosis af antipsykotisk medicin.
Referencer
Det metaboliske syndrom i daglig klinik, Professor Henning Beck-Nielsen (Ugeskrift for Læger 172/23, juni 2010)
UKU, Skandinavisk Selskab for Psykofarmakologi – Udvalg for Kliniske Undersøgelser (UKU). Nord Psykiatri Tidsskrift 1986, 14:147-158. Oslo.
Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser, vejledning nr. 9276 af 6. maj 2014. Ministeriet for Sundhed og forebyggelse. https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=163024.
National klinisk retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning. Sundhedsstyrelsen 22. maj 2015.
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/A267F05263354D4FA085A12BE3310DCF.ashx
