Præhospital beredskabsplan

Formål

At sikre, at regionens præhospitale system kan omstilles og udvides, hvis der sker større og komplekse hændelser, hvor beredskabsplanerne aktiveres.

At der kan skaffes yderligere materielle og personalemæssige ressourcer, og at den nødvendige beslutningskompetence aktiveres både i organisationen og eksternt.

Målgruppe

Alle medarbejdere og ledere i den præhospitale organisation.

Definition af begreber

AMK: Akut Medicinsk Koordinationscenter er den funktion i regionen, der varetager den operative ledelse og koordinering af den samlede sundhedsfaglige indsats ved større ulykker eller katastrofer. Ved sådanne hændelser er AMK indgangen til hele regionens sundhedsvæsen. AMK ledes af en AMK-læge. Funktionen som AMK-læge bemandes af læger fra regionens akutlægebiler, hvorfor de har et indgående kendskab til håndtering af et skadested samt ISL-SUND funktionen.

AMK-læge: Den speciallæge der i den konkrete situation leder AMK.

AMK-vagtcentral: Modtager bestillinger på alle former for ambulancekørsel og liggende patientransport. Giver sundhedsfaglig rådgivning til indringere. Beslutter respons. Disponerer alle præhospitale enheder. Desuden varetager AMK-vagtcentralen Regional Fælles Visitation af patienter som henvises fra almen praksis til indlæggelse på regionens somatiske hospitaler. AMK-vagtcentralen støtter AMK og AMK-læge ved større ulykker og katastrofer.

CBRNE: C (kemisk), B (biologisk), R (radiologisk), N (nukleart), E (eksplosioner) – beredskabshændelser forårsaget af ulykke/terror med C, B, R, N og/eller E stoffer.

ISL SUND: Indsatsleder sundhed – ISL-SUND.
Har det øverste ansvar for sektor sundhed i et indsatsområde og indgår i skadestedsledelsen sammen med Indsatsleder Politi og Indsatsleder Brand. ISL-SUND er informant til akut medicinsk koordinationscenter (AMK), som varetager de koordinerende beslutninger, som ISL-SUND viderebringer til indsatsledelsen.

Herudover skal ISL-SUND tilse visitationen af patienterne til de relevante hospitaler i koordination med AMK, der har overblikket over ressourcerne i hele det område, der måtte påvirkes af en større ulykke.

Triagering: system til systematisk hastegradsvurdering til at afgøre, i hvilken rækkefælge patienterne skal prioriteres og hvor hurtigt de har brug for medicinsk behandling.

Lokal Beredskabsstab (LBS): Nedsættes af enten Nordjyllands Politikreds eller af Midt- og Vestjyllands Politikreds afhængig af skadested. Politidirektøren er formand og relevante beredskabsmyndigheder indkaldes, herunder Region Nordjylland, som vil være repræsenteret ved repræsentant fra Den Præhospitale Virksomhed. LBS har både et operationelt og et strategisk niveau.

Beskrivelse

Aktivering af den præhospitale beredskabsplan

Forudsætningen for aktiveringen af planen er, at AMK eller andre på AMK-vagtcentralen modtager et varsel eller alarm omhandlende en hændelse, som kan få større betydning, i et sådant omfang, at det daglige beredskab ikke kan håndtere opgaven.

Alarmering indgår til AMK-vagtcentralen via 112-opkald eller direkte til AMK-vagtcentralen, fra de præhospitale enheder eller samarbejdspartnere.

Når AMK-vagtcentralen får melding om en sådan hændelse, kontakter de telefonisk vagthavende AMK-læge, hvorefter AMK-lægen tager stilling til aktivering af beredskabsplanen. AMK-lægen varsles fra AMK-vagtcentralen ved hændelser med et større antal tilskadekomne, som nødvendiggør aktivering af flere akutsygehuse.

Ved større hændelser i andre regioner, hvor der er brug for assistance fra Sundhedsvæsenet, vil der blive rettet henvendelse til AMK-vagtcentralen i Region Nordjylland og denne vil aktivere AMK. AMK koordinerer herefter den samlede sundhedsberedskabsindsats i Region Nordjylland.

AMK-læge varsler og alarmerer relevante hospitaler i regionen ved følgende hændelser

• • Hændelser der kan udvikle sig til en beredskabshændelse

• • Hændelser hvor behov for særlig information af hospitaler eller befolkningen

• • skønnes at være hensigtsmæssigt

• • Større hændelser med mange tilskadekomne/involverede

• • Større hændelser hvor et hospital orienterer AMK om, at hospitaler har aktiveret egen beredskabsplan

• • Større hændelse og ulykker på særlige lokaliteter f.eks. lufthavnen

• • Afvarsling af beredskabet

Vagthavende AMK-læge kan henvende sig til regionens hospitaler på tre måder:

1. 1. Alarmering med angivelse af omtrentligt antal tilskadekomne (skadearter) som hospitalet forventes at skulle modtage

1. 2. Varsling med melding om ulykkens art og om hospitalet evt. skal modtage patienter. Varslingen, der alene indebærer en underretning, vil inden for en kortere tid enten blive afblæst eller afløst af alarmering.

1. 3. Information om en beredskabshændelse i regionen, som ikke direkte involverer et antal hospitaler.

Alle henvendelser fra eksterne samarbejdspartnere og myndigheder om beredskabshændelsen henvises til og behandles af vagthavende AMK-læge.

Indkaldelse af personale på AMK-Vagtcentralen

Når AMK-læge er aktiveret indfinder vedkommende sig på AMK-vagtcentralen, hvorfra hændelsen styres.

Der indkaldes 2 sundhedsfaglige visitatorer til assistance for AMK-lægen og yderligere en sundhedsfaglig visitator til meldingsmodtagelse fra 112.

Alarmering af eksterne samarbejdspartnere

AMK vurderer om eksterne samarbejdspartnere skal alarmeres.

Opgaver for AMK-lægen

AMK har den overordnede operationelle koordination af indsatsen under en beredskabshændelse og samarbejder med ISL-SUND. AMK samarbejder med Teknisk disponent om rekvirering af de præhospitale ressourcer. Hvad AMK iværksætter afhænger af hændelsen og hændelsens omfang, og kan omfatte følgende:

• • Varsling eller alarmering af hospitaler og evt. AMK i andre regioner.

• • Aftale visitationsprincipper i samarbejde med ISL-SUND, således at der sker en hensigtsmæssig fordeling af syge/tilskadekomne til regionens hospitaler og eventuelt hospitaler i andre regioner.

• • Aktivere det psykosociale beredskab.

• • Evt. udsendelse af forbindelsesofficer til den Lokal Beredskabsstab (LBS).

• • Indhente løbende oplysninger fra hospitaler om modtagekapacitet.

• • Samarbejde med eksterne parter, herunder naboregioner, kommuner, Sundhedsstyrelsen, politiet, mv.

• • Beslutte hvornår beredskabsplanen skal deaktiveres.

• • Informere ledelsen:

  • • Direktøren for Den Præhospitale Virksomhed

  • • Den Præhospital lægefaglig direktør

  • • AMK-Vagtcentralchefen

Håndtering af information om beredskabshændelsen

Indgangen til aktivering af vagthavende AMK-læge er AMK-vagtcentralen, som døgnet rundt besvarer og videreformidler telefonopkald om beredskabshændelser til AMK-lægen.

AMK-vagtcentralen overvåger også AMK e-mail og ringer øjeblikkeligt til vagthavende AMK-læge, når en e-mail indløber. Her kan der komme vigtige meddelelser fra Sundhedsstyrelsen, som kræver øjeblikkelig aktion.

Koordination og samarbejde

Målet med koordinering er bedst mulig udnyttelse af ressourcer og kapaciteter, så konsekvenserne af hændelsen kan begrænses, og situationen normaliseres hurtigst muligt. Samtidig skal koordinationen sikre, at der er overensstemmelse mellem handlinger og kapacitet i indsatsområdet og på hospitalerne.

AMK er ansvarlig for at sikre koordination med og information af hospitalerne om følgende forhold:

• • Aktivering af hospitalernes beredskabsplaner.

Anmodning om bistand fra eksterne samarbejdspartnere. Såfremt beredskabshændelsen også berører flere af regionens hospitaler og/eller kritiske samfundsfunktioner, vil bistanden blive koordineret via AMK, AMK-vagtcentralen og den lokale beredskabsstab.

• • Ved ekstraordinær udskrivning til kommunerne kan AMK involveres i den initiale kontakt til kommunerne. Herefter koordinerer det enkelte hospital udskrivningerne.

Kommunikation

Målet med kommunikationsindsatsen er at sikre:

• • Konkret og håndterbar information til hospitalerne og befolkningen om hændelsen, så de kan agere hensigtsmæssigt.

Beredskab for konventionelle hændelser

Opgaver for AMK-vagtcentralen:

• • Visitation og disponering af ambulancer, akutlægebilen. Akutlægehelikopter efter gældende disponeringsvejledning (Danske Indeks for Akuthjælp)

• • Indkaldelse af ekstra personale

• • Rekvirere bistand fra andre regioner.

• • AMK-vagtcentralens tekniske disponenter skaffer det nødvendige antal ambulancer og genetablerer beredskabet i samarbejde med AMK. Der tilkaldes om nødvendigt frivagter og der rekvireres hjælp fra andre regioner. Se ”SOP – Større hændelser”

• • Det vurderes og besluttes, om der skal indkaldes ekstra læger til præhospital indsats.

Opgaver for ISL-SUND:

ISL-SUND indgår i indsatsledelsen og har den sundhedsfaglig ledelse i indsatsområdet. Alt udsendt sundhedsfagligt personale referer til ISL-SUND i indsatsområdet. Indtil ISL-SUND (læge på akutlægebil) er fremme, har først ankomne ambulancebehandler/paramediciner det sundhedsfaglige ansvar i indsatsområdet.

• • ISL-SUND samarbejder med AMK om visitation af patienterne

• • ISL-SUND samarbejder med den øvrige indsatsledelse om en effektiv afvikling af skadestedet

Beredskab for CBRNE-hændelser

Opgaverne for det præhospitale beredskab:

• • Triagering, behandling og stabilisering af patienter med smitsomme sygdomme (B)

• • Triagering, behandling og stabilisering af kemisk forurenede (C), stråleskadede patienter (R/N) og patienter, der er skadet som følge af eksplosion (E).

• • Anmode redningsberedskabet om rensning af patienter inden præhospital transport.

• • Orientering af sygehusene om mulige forurenede/smittede selvhenvendere.

• • Rekvirering eventuelt støtte ved ekspertberedskaberne[1] i samarbejde med ISL-Brand.

Ved en CBRNE-hændelse samarbejder ISL-SUND med repræsentant fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som kan vurdere den sundhedsmæssige risiko ved hændelsen.

ISL-SUND skal i samarbejde med den øvrige indsatsledelse sikre, at patienterne er renset inden de transporteres væk fra indsatsområdet.

• • AMK koordinerer den operative indsats i samarbejde med ISL-SUND og hospitalerne.

• • AMK kan anmode om rådgivningsstøtte fra CBRNE-ekspertberedskaberne.

• • AMK kan også anmode om rådgivningsstøtte fra regionens hospitaler med ekspertise på området, fx Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Beredskab for lægemidler

Opgaverne for det præhospitale beredskab:

• • Sikre tilstrækkelig forsyning af medicin og utensilier til præhospital behandling.

• • Transport af antidoter fra speciallager.

Leverandørerne er ansvarlige for at sikre den tilstrækkelige og korrekte mængde medicin, udstyr og forbindingsstoffer i ambulancerne.

Akutlægen er ansvarlig for, at akutlægebilerne har den tilstrækkelige og korrekte mængde medicin, udstyr og forbindingsstoffer med i akutlægebilerne. Den daglige kontrol af og opfyldning af udstyr i akutlægebilen foretages af lægeassistenten.

ISL-SUND vurderer behovet og rekvirerer i samarbejde med den øvrige indsatsledelse behandlingsplads til indsatsområdet. De præhospitale enheder medbringer udstyr og fornødent medicin.

Beredskab for brand og trusler mod fortsat drift på AMK-Vagtcentralen

Opgaverne vil være inden for følgende kategorier:

• • Alarmering af politi og redningsberedskab (112)

• • Evakuering af medarbejdere

• • Sikre disponering af ambulancer på sekundær lokalitet

• • Orientering af 112-alarmcentral, hospitaler og andre samarbejdspartnere

Ved oplysning om trussel mod AMK-vagtcentralen alarmeres politiet, som vurderer hvorvidt truslen skal resultere i evakuering.

Ved brand vurderer redningsberedskabet, hvorvidt branden skal resultere i evakuering.

Ved forsyningssvigt i AMK-vagtcentralen: Jf. retningslinje om organisationens forsyninger leveres 2 el-forsyninger til AMK-vagtcentralen. Offentlig elnet og nødstrømsgenerator.

Der er UPS på AMK- vagtcentralen, således PC’ere kører videre ved strømsvigt.

Ved evakuering

Beslutningen om at evakuere grundet brand eller trussel træffes af Redningsberedskab eller Politi.

Beslutningen om at evakuere grundet tekniske problemer træffes af en af lederne i Den Præhospitale Virksomhed.

Som udgangspunkt evakueres, hvis kritiske tekniske fejl ikke forventes at kunne udbedres inden for 2 timer.

TD informerer Souschef VC og Ambulance.

På Reserve AMK-vagtcentralen er der 2 pladser til TD og op til 5 andre pladser, der efter behov kan benyttes af enten SFV eller DD

Ved evakuering til nødvagtcentral:

• • 112 informeres om ustabil drift

• •  Hvis muligt medbringes:

  • • Alle SINE-håndterminaler med ladere

  • • Nødmobiltelefoner i kuffert

  • • “Bevar roen mappe” ved SFV, som bl.a. indeholder alle SOP’er

  • • TD Nødmappe

  • • Øvrige mapper ved SFV

Når man er på plads informeres samarbejdspartnere.

Ved forsyningssvigt – strøm og IT

I tilfælde af nedbrud af både primære systemer og backupsystemer registreres data på

papir og efterregistreres efterfølgende i de relevante systemer

Referencer

Planlægning af sundhedsberedskab. Vejledning til regioner og kommuner. Sundhedsstyrelsen, 2017.

Bilag til Planlægning af sundhedsberedskab. Vejledning til kommuner og regioner. Sundhedsstyrelsen, 2017.

BEK nr. 971 af 28/06/2016 om planlægning af sundhedsberedskabet.

BEK nr. 1264 af 09/11/2018 om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Sundhedsloven, LBK nr. 903 af 26/08/2019, Sundheds- og Ældreministeriet.

SOP – AMK aktivering og drift

SOP – Nødtelefon

SOP – Større hændelser

SOP – Teknisk Hjælp

Sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland og tilhørende delplaner