Hypoglykæmi hos nyfødte børn født af mødre i Valproat-behandling
Formål
Prævalensen af fødsler hos gravide med epilepsi anslås til ca. 0,3-0,8 %, hvilket svarer
til ca. 250-500 fødsler pr. år i Danmark. Medicinsk behandling af epilepsi under graviditet er derfor en relativ hyppigt forekommende situation. Behandlingen er kompliceret, da behandlingen på den ene side stiler mod at bevare anfaldskontrol og på den anden side søger at minimere mængden af medicin, af hensyn til risikoen for teratogenicitet. Valproat er et ofte anvendt præparat ved behandling af epilepsi. Udover en forhøjet risiko for misdannelser hos den gravide udvikler omkring 60 % af børnene til de mødre som fået behandling med Valproat hypoglykæmi postpartum.
Definition af begreber
Epilepsi er ikke en egentlig sygdom, men en samling af symptomer, der viser sig ved spontane, gentagne og ensartede anfald, med eller uden påvirkning af bevidstheden. Epilepsi er et neurologisk fænomen, en forstyrrelse i hjernen, som bevirker, at man ind imellem mister kontrollen over hele eller dele af sin krop og/eller bevidsthed. Anfaldene opstår på grund af en pludselig, forbigående forstyrrelse i en større eller mindre del af hjernens celler.
Beskrivelse
1. | Ca. 60% af nyfødte børn født af Valproat-behandlede mødre med epilepsi udvikler hypoglykæmi inden for de første 4 levedøgn, hyppigst i 1. og 2. levetime.
Gentagne hypoglykæmi-episoder ses hyppigt.
|
2. | Børnene skal have early feeding, og der gives tilskud af modermælkserstatning efter behov.
|
3. | Blodsukkermåling: 1, 2, 4, 6 og 12 timer efter fødslen.
Ved hypoglykæmi overflyttes barnet til pædiatrisk afdeling.
|
4. | Der observeres for abstinenssymptomer, som kan udvikles inden for de første 48 timer.
|
5. | Enkelte børn kan være påvirkede af Valproats sederende virkning. Ved tvivl kan der tages blodprøve på barnet med henblik på bestemmelse af koncentrationen af det givne medikament. Det vurderes, om medicinkoncentrationen er høj nok til at forklare barnets tilstand (pædiatrisk speciallæge skal vurdere barnets tilstand).
|
6. | Barnet ses af pædiater inden udskrivelsen. |
Diagnosekoder:
DG402 Fokal epilepsi
DG403 Ideopatiske generaliserede epilepsier
Referencer
MRC Vitamin Study Research. Prevention of neural tube defects: Results of the Medical Research Council Vitamin Study. Lancet 1991: 338; 131-137.
Czeeizel A.E et al Prevention of the first occurence of neural tube defects by periconceptional vitamin supplementation. 1992 N Engl J Med 327: 1832-1835.
Cornelissen M et al Supplementation of vitamin K in pregnant women recieving anticonvulsant therapy prevents neonatal vitamin K defiency. 1993a Am J Obstet Gynecol 168, 884-888.
Isojarvi et al.Valproate, lamotrigine, and insulinmediated risks in women with epilepsy. Ann Neurol 1998;43:4446-451.
Mackay et al.Safety of long-term lamotrigine in epilepsy. Epilepsia 1997 38 (8) 881-886.
Tomson et al.Lamotrigine in pregnancy and lactation: a case report. Epilepsia 1997 38 (9) 1039-1041.
Maistroiacovo et al Fetal growth in offspring of epileptic women: results of an Italian multicentric cohort study. 1988 Acta Neurol Scand 78, 110-114.
Goldenberg et al. The relationship between maternal charracteristics and fetal and neonatal anthropometric measuremments in women delivering at term: a summary. 1997 Acta Obstet Gynecol Scand s165::76: 8-13.
Bjerkedal et al The course and outcome of pregnancy with epilepsy 1973 Acta Obstet Gynecol Scand 52: 245-248
Sabers et al. Pregnancy and epilepsy: a retrospective study of 151 pregnancies. 1998 Acta Neurol Scand 97(3)164-170.
Yerby M et al Pregnancy complications and outcomes in a cohort of women with epilepsy 1985 Epilepsy 26, 631-635
Wen SW et al Intrauterine growth retardation and preterm delivery: prenatal risk factors in an indigent population. 1990 Am J Obstet Gynecol 162: 213-218.
