Læger - Arbejdsopgaver for lægen i skaderøntgen ortorad sektor - Syd

Baggrund:

Skaderøntgen består af røntgenrum 16 og 15, samt konferencerum. Desuden har skaderøntgenlægen funktioner ved rum 7 på første sal (thorax).

Arbejdet som læge i skaderøntgen består af følgende faste funktioner:

• Præliminær beskrivelse af visse undersøgelser fra egen læge og skadestuen (se instruks herfor)
• Afholdelse af skadekonference (finder sted mellem 09.30 og 12.00)
• Endelig beskrivelse af skadeundersøgelser.
• Endelig beskrivelse af visse undersøgelser fra O-amb
• Foreløbig beskrivelse af thoraxundersøgelser fra egen læge på stue 7 (1. sal).

Man bærer kode 651, og skal besvare denne hele dagen. Har man en personlig kode kan man anvende denne under forudsætning af, at man har meddelt dette til personalet i skaderøntgen og ved stue 7.

Det forventes, at man kan gennemføre ovenstående faste funktioner, og man har selv ansvar for at kalde hjælp, hvis det er nødvendigt. Der er mulighed for supervision af ældre læge (denne er skemalagt hver dag), og der er mulighed for hjælp med at beskrive O-ambulante.

Den daglige rutine:

1. Gennemgå skadekonferencen kortvarigt. Er alle billeder og henvisninger til stede? Man kan allerede nu begynde beskrivelsen af undersøgelserne.
2. Kalde på erfaren kollega, for at få supervision.
3. Beskrive skadekonferencen. (se nedenfor for detaljer)
4. Afholde skadekonferencen. (se nedenfor for detaljer)
5. Evt. beskrive de sidste undersøgelser.
6. Gennem hele dagen bedømme akutte thorax fra egen læge på stue 7. Der skrives præliminær beskrivelse på disse undersøgelser (se nedenfor for detaljer).
7. Underskrive de beskrivelser, der ligger på listen.

Afholde skadekonference:

Formålet med skadekonferencen er at sikre, at de undersøgelser vi har udført, er korrekt tolket i skadestuen. Derudover er det også formålet, at skadestuens læge har mulighed for at kontrollere og gennemgå skadekortet, således at den rigtige behandling og kontrol er iværksat. Yderligere er formålet, at vi kan kontrollere og supervisere de præliminære beskrivelser, der er udført af lægerne dagen i forvejen.

Når man starter dagen i skaderøntgen er det vigtigt at man kontrollerer, at alle patienter er til stede på konferencelisten, og at relevante billeder er til stede.

Gamle undersøgelser findes ikke automatisk frem, med mindre de kun er få måneder gamle. Kan man se, at man af radiologiske årsager (og ikke bare af gammel vane) får brug for tidligere undersøgelser, der ikke ligger i PACS, kan man bede en sekretær hente disse.

Afhængig af kompetencer skal man kalde på ældre kollega, for at blive superviseret. Man skal naturligvis ved konferencen komme med de oplysninger, man er blevet enig med den superviserende læge. Opstår der tvivl eller andre spørgsmål, som man ikke er sikker på, man kan besvare skal man sige til ortopæden, at man vil kontrollere, og vende tilbage med endelig beslutning af en erfaren radiolog.

Under konferencen har ortopæden lister og skadekort med på alle de patienter, der har været i skadestuen det sidste døgn.
Beskrevne MR-skanninger af os scaphoideum henvist fra Skadestuen skal, selv om de er af ældre dato, ligeledes konfereres.
Man fremviser røntgenbillederne, og der diskuteres mellem røntgenlæge og ortopæd om fund og konsekvenser.

Når konferencen er afsluttet skal man beskrive undersøgelserne på 2 bånd. Dels et bånd med de patienter, der er henvist fra egen læge og fra lægevagten. Dette er for at kunne sende disse beskrivelser hurtigt til egen læge, så de har orientering om fund og patientens skæbne. Derfor skal man slutte diktatet af med at nævne, at patienten er henvist til skadestuen. Det er vitigt at nævne dette, idet vi har oplevet, at patienten har opgivet at være i skadestuen på grund af ventetid, og der så ikke er taget konsekvens af undersøgelsen. Det andet bånd indeholder de patienter, der er henvist fra skadestuen. Vi sender ikke rutinemæssigt disse beskrivelser til skadestuen, idet de har frabedt sig dette. Vi laver beskrivelserne som dokumentation for, hvad vi har sagt og kommunikeret videre til kirurgen.

Vi har ikke noget formelt ansvar for, at behandlingen i skadestuen bliver korrekt udført, men vi har ansvar for, at de fund, vi har set bliver registreret, og man må meget gerne komme med kommentarer, hvis man har erfaring for, at et fund kan få betydning for behandlingen af patienten. Der er tale om et samarbejde, men ortopæden har ansvaret for skadestue-delen.

Er der uenighed om fund, skal røntgenlægen gå tilbage til erfaren læge for at få supervision og for at få en endelig stillingtagen. Man må aldrig beskrive noget på røntgenbillederne, som ortopæden ”dikterer” med mindre man er sikker på, ortopæden har ret eller man har kontrolleret med erfaren kollega. Husk, at ansvaret for korrekt beskrivelse ligger hos den beskrivende radiolog, ikke hos ortopæden. I meget specielle situationer kan vi fastholde vores bedømmelse af en undersøgelse, til trods for at ortopæden registrerer noget andet på skadekortet.

Beskrive skadekonference:

Skadekonferencen består i princippet af 2 forskellige grupper patienter. Dels patienter henvist fra skadestuen, og som efterfølgende behandles i skadestuen. Dels patienter, der er henvist fra egen læge eller fra lægevagten, og som vi har sendt videre til skadestuen. Disse patienter behandles og kontrolleres i regi af skadestuen, men beskrivelsen skal også sendes til egen læge. Derfor skal disse patienter beskrives hurtigere, end de patienter, der er henvist fra skadestuen.

Generelt følges retningslinierne, der er nævnt under ”Sådan beskrives frakturer”.

Specielt skal nævnes, at man altid skal diktere at patienten er henvist til skadestuen på de patienter, der er henvist af egen læge eller lægevagten.

Det er vigtigt, at man i beskrivelsen anfører, hvis der har været uenighed, eller hvis der har været diskuteret detaljer i forhold til normalvarianter mm.

Man er velkommen til at bruge standardfraser ved skadestuepatienter. Her kan man bruge følgende fraser:

• ved led bruges frasen: ”Ingen fraktur, fejlstilling eller afrivning. Der ses ingen ansamling”.
• Ved hele knogler eller dele af ekstremiteter (femur / tibia mm) kan bruges frasen: ”Ingen fraktur eller patologisk knogletegning. Medfotograferede led uden tegn til fraktur eller ansamling”.
• Ved columna er fraser ikke nogen god ide, her bør man beskrive de relevante dele: Corpus, spinalkanalens kongruens, disci, posteriore segmenter.
• Ved specialoptagelser af knogler skal disse nævnes sammen med frasen.

Præliminærbeskrivelser:

Der skal skrives præliminærbeskrivelse på alle de patienter, hvor der er regler for dette. Ligeledes tilrådes det generelt at skrive en præliminærbeskrivelse når man har set på billeder sammen med en kliniker, så man kan forklare og skrive, hvad man har sagt til klinikeren.

Regler for præliminærbeskrivelser i ortorad sektor og i vagten:

Følgende generelle retningslinier gælder for at skrive præliminærbeskrivelser:

• Patienter henvist fra egen læge og lægevagten til akut undersøgelse. Dette gælder for alle disse patienter, uanset organsystem undersøgt
• Gælder således både knogler, columna men også thorax.
• Patienter henvist fra skadestuen med columna skader. Også de patienter, der omvisiteres til CT (her er det skaderøntgenlægen, der skriver den præliminære beskrivelse).
• Patienter til oversigt over abdomen.
• Patienter under 15 år med frakturproblematik, også dem, der er henvist fra skadestuen. (gælder ikke om natten – her skal man lade sig tilkalde til beskrivelse, hvis det er nødvendigt).

Når man udfærdiger en præliminærbeskrivelse skal denne udfærdiges på samme måde, som hvis man beskrev en normal planlagt undersøgelse. Dog kan man ved mange triviale fund nøjes med at beskrive de på henvisningen relevante fund. Dette gælder især ved columna, hvor der kan være mange degenerative fund, foruden frakturer mm.

Det er meningen, at man ved konferencen eller beskrivelsen af undersøgelsen skal give tilbagemelding til den, der laver præliminærbeskrivelsen, enten ved signifikante ændringer, ved principielle kommentarer eller med ros! Er præliminærbeskrivelsen god og fyldestgørende kan den kopieres over til en endelig beskrivelse, eller bruges som grundlag for en endelig beskrivelse.

Actioncard for skaderøntgenlægen: