Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Brandsår på hænder og underarm og ergoterapi

 

Beskrivelse

Patienter med brandsår på hænderne henvises som udgangspunkt til ergoterapeutisk behandling med henblik på kontrakturprofylakse. Der henvises fra kirurgisk ambulatorium eller fra andet hospital. Hvis patienten henvises fra et sygehus udenfor regionen, skal der være udarbejdet en genoptræningsplan fra henvisende sygehus.

Det er i journalen defineret, hvilken grad af forbrænding patienten har pådraget sig. 1. grads forbrændinger har ingen restriktioner i forhold til træning. Interventionen for 2. og 3. grads forbrændinger aftales med behandlende læge.

 

Ergoterapeuten skal nøje orientere sig i EPJ/GOP for at undersøge, hvor omfattende skaden er. Ved enhver tvivl kontaktes lægen i kirurgisk ambulatorium eller det behandlende hospital. 

Ergoterapeutisk behandling af brandsår kræver et tæt samarbejde med personale og læge i kirurgisk ambulatorium, der varetager sårbehandling og tilsyn.

Ergoterapeuten kan orientere sig på Rigshospitalets brandsårsafdelings hjemmeside. På denne side er der også pjecer målrettet patienten: ”Information om håndforbrændinger”

 

Den ergoterapeutiske behandling kan påbegyndes under indlæggelsen og forsætte ambulant. Den kan også påbegyndes ambulant.

 

Den lægelige del af behandlingen foregår på afdelingen eller i kirurgisk ambulatorium eller behandlende hospital. Skiftning af Flamazine creme og plastik poser kan eventuelt foregå i ergoterapien i forbindelse med træningen. Flamazine cremen er antibakteriel og bevarer et fugtigt miljø, hvilket medfører at hænderne kan bevæges frit og at der ikke dannes hårde skorper, som kan føre til nekroser af senerne.

Der bruges poser cirka 14 dage efter skaden. Ved 14 dages kontrol ved læge vurderes om sårene er helet, og den videre behandling planlægges.

 

 

For både 1., 2. og 3. grads forbrændinger kræves der forsigtighed, fordi der er tyndt bløddelsdække, og der er mange små led, der kan være påvirket. Ved ikke sufficient behandling er der risiko for ruptur, kontrakturer og fejlstillinger.

 

Da brandsårspatienter har tendens til at holde det forbrændte område i ro skal ergoterapeuten være opmærksom på bevægeindskrænkninger. Samt at informere grundigt omkring den daglige brug af hånden.

Desuden observeres for hyperekstension af MCP-led, svanehals- og knaphulsdeformitet. Hvis dette observeres, informeres lægen i kirurgisk ambulatorium eller på det behandlende hospital, så der tages stilling til det videre forløb.

 

Under indlæggelse trænes dagligt. Personalet på sengeafsnittene sørger for og instruerer patienten i poseskift, det vil sige badning af hænder og efterfølgende påsmøring af Flamazine creme og montering af pose/plasthandske. Patienten kan derefter træne i posen (der er stor nok til bevægelse).

Det er individuelt for hver patient og aftales med lægen, hvorledes opvarmning er mest hensigtsmæssig. Det er dog oftest opvarmning i lunkent vand med uparfumeret sæbe i 10 minutter. Ophelede hænder kan opvarmes som øvrige håndpatienter, medmindre der er krav om døgnbrug af Jobst bandager, i så fald kan varmepakninger anvendes.

 

Ødembehandling: Forsigtige venepumpeøvelser efter det regime, lægen har angivet.

Aktive ubelastede øvelser:

Før heling: Det er meget vigtigt, at patienten forstår betydningen af selvtræning allerede inden heling og evt. transplantation. Dette for at undgå ødem og kontrakturer, og for at opnå så god funktion som mulig.

Teknikken ved træning af hånd med akut brandsår med dyb 2. eller 3. grads forbrænding er meget vigtig. Ved udspænding og ledede aktive øvelser er der spænding på ekstensorsenerne. Fingrene må ikke passivt føres i fleksion for at knytte hånden, fordi dele af ekstensormekanismen kan sprænge og blive beskadiget. Håndknyt må kun foregå aktivt, uden assistance.

 

Ledede aktive øvelser skal foregå for hver enkelt finger ved at arbejde med fleksion af et led af gangen, mens øvrige led i den pågældende finger holdes ekstenderet.

Til mindre forbrændinger af hånden, eksempelvis overfladiske 2. grads forbrændinger kan træningen være mere aggressiv.

 

Efter heling: Når lægen tillader det, kan patienten begynde med aktivt at flektere fingrene, hvor bevægelsen understøttes af anden hånd, men ikke presses passivt. Patienten skal opfordres til at træne denne øvelse mindst en gang i timen.

Når huddækket er stabilt, er der ingen restriktioner på træning og aktiviteter, hvis det ikke forøger smerter.

Det vil her være hensigtsmæssigt at foretage ledbevægelighedsmåling for at lokalisere bevægeindskrænkningen.

Det kan være nødvendigt at behandle med kompressionsbandage. Dette iværksættes og varetages af kirurgisk ambulatorium eller behandlende hospital. Det er altså ikke et behandlingstiltag, der varetages af ergoterapeuten.

ADL-træning I starten hjælpes patienten med relevante hjælpemidler, hvis det er nødvendigt for at kunne klare de daglige aktiviteter.

Sensibilitetstræning: Sensibilitetstræning iværksættes ved behov. 

Arvævsbehandling: Efter opheling iværksættes arvævsbehandling. Mindre brandsår, der ikke kræver kompressionbandage, kan behandles som øvrigt arvæv.

Det kan vare helt op til 1-2 år før arrene er modnede, alt efter hvor kraftige forbrændinger, der er tale om. Arrene tåler ikke sollys, så patienten skal instrueres i at anvende solcreme.

Krafttræning: Der kan startes på krafttræning, når huddækket er stabilt. Der trænes specielt de muskler, der virker som antagonister mod ar-stramningen. Det vil sige, der hvor arrene bliver hvide/blege, er stramningen størst. Så længe huden er rød kan den give sig, men den er til gengæld ikke så elastisk, så forløbet er langvarigt. Det er i denne fase, der skal opnås fuld funktion. Når arret er hvidt/normalt hudfarve, er det ved at være for sent.

Komplikationer: Ekstensorsenemekanismen kan springe ved for kraftig træning, og der kan som følge af kontrakturer opstå svanehalsdeformitet og knaphulslæsion.

Ved store åbne sår er der stor risiko for infektioner.

Hvornår kan patienten påbegynde arbejde

Patienten kan starte på arbejde, når der er opnået halv kraft og bevægeligheden er tilstrækkelig til at varetage, de funktioner, arbejdet kræver, og når patienten i øvrigt er klar. Er der sensibilitetsproblematikker bør det vurderes om det er foreneligt med arbejdet.

Afslutning: Når patienten selv kan vedligeholde bevægeligheden, kan træningen nedtrappes til regelmæssige kontroller, eller træningen kan fortsætte i kommunen (der udarbejdes almen GOP).

 

Registrering

ZZ0175y: Udarbejdelse af genoptræningsplan til specialiseret genoptræning

Når ovenstående kode er brugt gælder det at:

Ved 1. træningsbesøg skal følgende koder anvendes:

AWG1: startkode til specialiseret ambulant genoptræning

ZZ5049: ergoterapeutisk undersøgelse

BLNR: aktivitetstræning af fysisk funktion

Ved efterfølgende træningsbesøg skal følgende kode anvendes:

BLNR: aktivitetstræning af fysisk funktion

Ved afsluttende træningsbesøg skal følgende koder anvendes:

BLNR: aktivitetstræning af fysisk funktion

ZZ5049: ergoterapeutisk undersøgelse

AWX21: slutkode til specialiseret ambulant genoptræning

 

Øvrige koder anvendes efter behov:

BNPA: Sårbehandling

BNPA 80: Suturfjernelse

BLP: Mobilisering, immobilisering og forbinding med relation til bevægeapparatet

BVD: Generelle pædagogiske interventioner

BVA: Kommunikation (bruges ved lægekontrol)

Formål

At sikre alle patienter med brandsår en ensartet og kvalitetssikret ergoterapeutisk intervention

At sikre at patienten får de relevante træningsprogrammer og instruktioner i forbindelse med brandsår

Definition af begreber

Brandsår: Der skelnes mellem 1., 2. og 3. grads forbrændinger på hænder og underarme.

EPJ: Elektronisk patient journal

GOP: Genoptræningsplan 

Referencer

Rigshospitalets brandsårsafdeling:

PRI dokument ”Brandsår, skoldninger og ætsninger”

Mackin, Callahan, Skirven et al: Rehabilitation of the hand, 5. Edition, Vol. 1, 2002: 1267 – 1291