Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Møbler og betræk (12.1.9)

 

Hvile- og patientstole, som indgår i møbleringen på flersengsstuer og isolationsenheder, kan indeholde store mængder af mikroorganismer.

Møbler, der ikke har aftageligt betræk, skal rengøres med vand og sæbe samt pletdesinficeres ved spild af organisk materiale.

Møbler med aftageligt betræk, skal kunne tåle regelmæssig vask ved min. 80o C eller metode med tilsvarende effekt.

Ved nyindkøb af møbler skal det sikres, at møblerne har så få samlinger, hjørner og sprækker som muligt.

Betrækket skal være slidstærkt og have væskebarriere, så underliggende polstring og puder ikke forurenes.

Betrækket skal kunne tåle desinfektion med både sprit og klor alt afhængig af mikroorganismens art.

Ved isolation skal stole, der ikke har vaskbart, aftageligt stofbetræk, fjernes fra stuen.

Reference

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer ”For nybygning og renovering i sundhedssektoren” CEI 1. udgave 2013.

DS 2451-8:2001 (pkt. 4.2.9.1.1).