Beskrivelse

Anbefalinger

Metabolisk syndrom (MS) har været gjort til genstand for megen debat igennem de senere år, men samtidig er der erhvervet ny viden om, hvordan syndromet opstår samt vished for dets store udbredelse og stigende prævalens (omkring 20 %).

De personer, som bliver visceralt fede, har en stor risiko for udvikling af dysmetabolisme, der er karakteriseret ved ektopisk fedtaflejring, som resulterer i et øget triglyceridindhold og nedsat højdensitetslipoproteinkolesterol i blodet, arteriel hypertension og type 2-diabetes. Denne fænotype betegnes i dag MS.

IDF har fremsat en operationel definition af MS (se Definition af begreber). Anvendes denne definition, er det muligt tidligt i forløbet at intervenere mod de basale komponenter i syndromet, således at man kan formindske dets alvorlige konsekvenser.

I Psykiatrien skal manifest MS behandles og kontrolleres i henhold til symptomatologien. Se nedenstående handlingsplan:
 

Figur: Handlingsplan for MS

Se i øvrigt PRI vedrørende neuroleptikabehandling (under udarbejdelse), retningslinjer for skizofreni (under udarbejdelse) og KRAM screening og intervention.

Definition af begreber

International Diabetes Federation (IDF) har netop udarbejdet en ny operationel definition af metabolisk syndrom, som kan anvendes i den daglige klinik verden over.

For at opnå diagnosen metabolisk syndrom skal en person diagnosticeres med følgende:

• • Central fedme (defineret som livvidde ≥ 94 cm for europide mænd og ≥ 80 cm for europide kvinder, med etnisk specifikke værdier for andre grupper) (Med livvidden mener man omkredsen af abdomen målt midt imellem ribbenskurvaturen og crista iliaca i stående stilling.)

Plus to vilkårlige af de følgende fire faktorer:

• • Forhøjet triglyceridniveau ≥ 1,7 mmol/l eller specifik behandling for denne lipidabnormalitet

• • Reduceret højdensitetslipoproteinkolesterol: ≤ 1,03 mmol/l for mænd og ≤ 1,29 mmol/l for kvinder eller specifik behandling for denne lipidabnormalitet

• • Forhøjet blodtryk: systolisk ≥ 130 eller diastolisk ≥ 85 mmHg eller behandling for tidligere diagnosticeret hypertension

• • Forhøjet fasteplasmaglukose ≥ 5,6 mmol/l eller tidligere diagnosticeret type 2-diabetes (Ved fasteplasmaglukose > 5,6 mmol/l anbefales oral glukosetoleranstest, men det er ikke nødvendigt for at definere tilstedeværelsen af syndromet.)

Formål

Formålet med retningslinjen er at sikre korrekt forebyggelse og behandling af metabolisk syndrom blandt patienter under behandling i Psykiatrien.

Referencer

Det metaboliske syndrom i daglig klinik, Professor Henning Beck-Nielsen (Ugeskrift for Læger 172/23, juni 2010)