Tvangsindlæggelse

Psykiatrilovens bestemmelser om tvangsindlæggelse er meget præcise. Men da frihedsberøvelse i princippet er i strid med Grundloven, vil medicin og jura ofte støde sammen, når man skrider til tvangsindlæggelse.

Psykiatriloven har ikke nogen aldersbegrænsning.

Tvangsforanstaltninger i Psykiatrien kan læses her: Tvangsforanstaltninger

Hvad siger loven?

Ved tvang forstås anvendelse af foranstaltninger, som patienten modsætter sig. Indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling skal så vidt muligt finde sted med patientens samtykke.

Patienten skal vejledes om formålet med indlæggelsen, opholdet og behandlingen samt om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden.

Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken.

Tvangsindlæggelse

Må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ligestilles hermed (eksempelvis svær anoreksi), og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, når

1. Muligheden for helbredelse eller bedring af patientens tilstand forringes væsentligt. Lægeundersøgelse skal være foretaget indenfor de seneste 7 dage før indlæggelsen. Patienten skal modtages snarest muligt inden for de 7 dage. (”Gule papirer”)

2. Hvis patienten frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Lægeundersøgelsen skal være foretaget indenfor det seneste døgn. Patienten skal straks modtages på den psykiatriske afdeling. (”Røde papirer”)

Den "normale" fremgangsmåde ved en tvangsindlæggelse:

1) Lægen tilser og undersøger patienten.

Med udgangspunkt i sin undersøgelse og modtagne oplysninger skønner lægen om indlæggelse er nødvendig. Modsætter patienten sig indlæggelse, afgør lægen, om tvangsindlæggelse er påkrævet og erklæring udfærdiges.

Erklæringen kan ikke udfærdiges af læger fra den afdeling, hvor tvangsindlæggelsen skal finde sted. Lægen må ikke være inhabil (eks. i familie med eller nær ven/bekendt med patienten jf. forvaltningslovens § 3).

Udfyld erklæringen med det samme, eftersom en rød indlæggelse skal ske senest 1 døgn efter undersøgelsen.

2) Politiet kontrollerer de juridiske aspekter i erklæringen og skrider derefter til den fysiske afhentning af patienten, som føres til psykiatrisk afdeling. Er der tale om tvang, er det en politimæssig opgave at eskortere patienten til en psykiatrisk afdeling, hvilket normalt sker i civil og med brug af civile køretøjer. Politiet rykker dog først ud, efter at politiets jurister har godkendt lægens indlæggelses-blanket.

Den indlæggende læge skal så vidt muligt være til stede, indtil politiet forlader stedet med patienten.

3) Psykiaterne afgør holdbarheden af indlæggende læges erklæring, hvorefter den egentlige indlæggelse med efterfølgende behandling kan finde sted. Efter indlæggelsen har psykiaterne på den psykiatriske afdeling max 48 timer til at efterprøve indlæggende læges erklæring via egne undersøgelser af patienten. Indtil da er patienten rent administrativt berøvet sin frihed.

Patientens klagemuligheder

Tvangsindlæggelse er et radikalt indgreb i den enkelte personlige frihed. Derfor er bestemmelserne spækket med formalia, der skal overholdes, blandt andet kravet om at patienten underrettes om tvangstilbageholdelsen, dens formål og prognosen. Patienter skal desuden underrettes om klagemuligheder. Normalt har klager ikke opsættende virkning, men som det fremgår af psykiatrilovens § 32, stk. 3 "Klage over beslutning om tvangsbehandling, jf. kapitel 4, har dog opsættende virkning, medmindre omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge, at patienten udsætter andre for nærliggende fare for at lide skade lå legeme eller helbred."

Klager skal fremsendes til Patient-klagenævnet inden 5 døgn, og nævnet skal besvare klagen inden 14 dage.

Bilag: ”Røde papirer” (kopieres på rosa papir)

Lægeerklæring (Rød) (politi.dk)