Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Sondenedlæggelse og sondemadning hos børn

Nasalsonde

Formål

  • • At give plejepersonalet en ensartet vejledning for sondenedlæggelse og sondemadning

  • • At sikre korrekt nedlæggelse af sonde og opsætning af sondemad

  • • At barnet undgår unødvendige gener i forbindelse med sondenedlæggelse og sondemadning

Definition af begreber

En nasal ventrikelsonde er en sonde, som gennem næsen/svælget er anbragt i ventriklen. Sonden er hyppigst lagt for at kunne give modermælk, modermælkserstatning, sondemad, tynde væsker samt medicin.

Indikation:

  • • Anlæggelse af sonder hos børn må kun ske efter lægeordination og skal dokumenteres i EPJ.

  • • Tilstande, hvor tilstrækkeligt kostindtag ikke kan opnås, eksempelvis ved dehydrering, gastroenterit, stomatit og trivselsproblemer

Beskrivelse

Materialer til sondenedlæggelse

  • • Ventrikelsonde i passende størrelse

  • • 5-10 ml sprøjte

  • • Duoderm plaster

  • • Sukkervand eller modermælk til smertelindring

  • • Evt. sut

Anlæggelse af sonden

  • • Informer forældrene om proceduren

  • • Udfør håndhygiejne

  • • Sonden lægges almindeligvis gennem næsen

  • • Mål sondens længde for korrekt placering i mavesækken og afmærk stedet: Fra næseboret til øreflippen og så til ca. 1 ½ cm under spidsen af brystbenet

  • • Når spidsen når svælget gives lidt vand til børn, der kan samarbejde, og børn der bruger sut må meget gerne sutte. Bøj nu hovedet lidt forover, hvilket lukker trachea og letter nedføringen i oesophagus

Kontrol af sondens placering

  • • Der aspireres på sonden. Kommer der mælkerester eller mavesaft er det udtryk for, at sonden er korrekt placeret.

  • • Kan man intet aspirere, kan man forsøge at sprøjte ½ - 1 ml luft i sonden, hvorefter man så ofte vil kunne aspirere lidt mælkerester eller mavesaft.

  • • Er der stadig intet at aspirere, kan sonden kontrolleres ved hjælp af stetoskopering. Stetoskopet placeres svarende til mavesækken, hvorefter man sprøjter 1- 2 ml luft i sonden. Høres der ”boblen” er sonden korrekt placeret.

  • • Ved korrekt placering af sonden skal der forekomme vakuum. Ind imellem kan der trækkes meget luft op (20 – 40 ml), før vakuum opstår

Fiksering af sonden

Sonde i næsen:

  • • Der sættes først et passende stykke Duoderm på kinden for at beskytte huden. Herefter lægger man sonden henover og fikserer derefter med endnu et stykke duoderm (således at sonden ligger mellem de to lag tape).
    Hos større børn kan sonden fikseres langs kinden og lægges i en sok, der er tapet fast på ryggen.

Sonde i munden:

  • • Her fikseres sonden på kinden som beskrevet ovenfor.

 

Der må aldrig sondemades, uden at sonden er fikseret,

da sonden kan flytte sig og barnet derved aspirerer

 

Problemer der kan opstå ved sondenedlæggelse

  • • Hvis barnet hoster, kæmper voldsomt imod og/eller skifter farve (bliver bleg eller cyanotisk), skal sonden fjernes med det samme, da det er sandsynligt at sonden er/har været på vej ned i trachea. Vær sikker på, at barnet genvinder pæne farver, normal vejrtrækning og er faldet til ro inden et nyt forsøg gøres.

  • • Nedlæggelse af sonden kan også udløse pulsfald (påvirkning af nervus vagus). Ved svær påvirkning bliver barnet blegt. Stop sondenedlæggelse og stimuler barnet (gnid under fodsålerne eller langs ryggen). Det er oftest nok til at få barnets puls til at stige igen.

  • • Hvis barnet ikke genvinder farverne ved stimulation, skal sonden fjernes – så bliver pulsen normal igen.

  • • Hvis man ikke kan lægge sonden i det ene næsebor, forsøges det andet.

  • • Hos børn, der ligger med CPAP kan det være nødvendigt at lægge sonden i munden. Proceduren er den sammen som ved sondenedlæggelse gennem næsen. Man lader barnet synke, mens man fører sonden ned. Man skal være opmærksom på, at udmålingen af sonden er fra munden, til øreflip, til 1½ cm under spidsen af brystbenet.

Lejring under sondeernæring

  • • Hvis det er muligt, skal barnet sidde op, når der gives sondeernæring og minimum en halv time efter. Alternativt lejres barnet med hovedgærdet eleveret til en vinkel på 30 – 45 °. Alle børn observeres tæt under sondeernæringsindgift. Vær især opmærksom på børn, der kun kan ligge på ryggen og svækkede børn med nedsat hoste-/synkerefleks.

  • • Ved mistanke om, at barnet har aspireret: Stop sondeernæring og iværksæt relevant behandling

Daglig pleje og observation

  • • Smøre med stødpudesalve for at beskytte næseborene

  • • Næsebor observeres for trykspor og ny sonde lægges i det andet næsebor efter behov

  • • Skifte eller flytte fikseringsplaster ved behov

  • • Huden på kinden observeres for plasterirritation. Fiksering af sonden flyttes til intakt hud efter behov

  • • Omhyggelig mund- og tandpleje

Sondemadning

  • • Der anvendes nyt sondesæt og sprøjte ved hvert måltid

  • • Før hvert måltid skal korrekt placering altid kontrolleres ved aspiration

  • • Der aspireres med 5 ml sprøjte. Aspiratet observeres og vurderes i sammenhæng med barnets almentilstand. Ved aspirat ≤ 5 ml reduceres ikke i efterfølgende sondemængde. Ved aspirater ≥ 5 ml vurderes evt. reduktion i sondemængden i hver enkelt situation ud fra barnets almentilstand samt evt. tilgrundlæggende sygdom

  • • Sprøjten og forlængerslangen kobles sammen og den opvarmede mælk eller sondemad hældes i/sættes op

  • • Sondemadens temperatur: minimum stuetemperatur, maksimum 37° C

  • • Når forlængerslangen er fyldt, kobles denne på sonden. For at få mælken til at løbe kan det være nødvendigt at give et skub med stemplet. Resten løber ned i maven ved hjælp af tyngdekraften

  • • Hastigheden er afhængig af sondens størrelse samt den højde, sprøjten holdes i. Den reguleres ved at hæve eller sænke sprøjtens placering. Des højere placering des hurtigere indløb

  • • For at undgå kvalme bør et måltid af normal størrelse vare 20-30 minutter

  • • Gives der sondemad på pumpe læs da instruksen, som er vedlagt pumpen. Se endvidere Ernæring via sprøjtepumpe.

Sondeskift

Sonden skal skiftes ved behov:

  • • Vær særlig opmærksom på trykmærker på kinden og ved næsefløjene, og vurder om sondeskift er nødvendigt

  • • Er der meget sekret omkring sonden, skiftes den

  • • Hvis den er gledet op over svælgniveau (infektionsrisiko hvis en uren sonde placeres i trachea).

Holdbarheden på sonder er forskellig. Dette afhænger af fabrikat. Se i skufferne i medicinrummet, hvor sonderne ligger.

Dokumentation

  • • Anlæggelse og seponering af sonde dokumenteres i Clinical Suite

Referencer