Diskusprolaps, vurdering og behandling af patienter henvist for

Ambulant vurdering

Diskusprolaps er en hyppig klinisk tilstand, hvor mere end 90 % af patienterne kan færdigbehandles medicinsk.

Behandlingsprincipperne er ens for patienter med lumbal og cervikal diskusprolaps.

En stor del af patienterne håndteres i primærsektoren, men nogle patienter henvises akut eller elektivt til sekundærsektoren.

Med hensyn til arbejdsdeling mellem primær og sekundær sektor følger denne Sundhedsstyrelsens anbefaling for rygsøjlesmerter, både med og uden udstråling. Det vil sige, at patienterne de første 4 - 6 uger håndteres i primærsektoren. Dette er ud fra viden om, at 70 % af patienter med iskiassmerter er i naturlig bedring indenfor denne periode.

Undtagelser fra 4-ugers reglen er:

• • Patienten frembyder ”Røde flag”, det vil sige tegn på anden årsag til symptomerne end vanlig prolaps, eksempelvis tegn til infektiøs eller malign lidelse.

• • Cauda equina

• • Paralyse eller progredierende parese.

Se instruks: Diskuspatienter med behov for akut kirurgisk vurdering, håndtering af

Årsag til henvisningen kan også være, at pt. på grund af usædvanlige smerter eller sociale forhold har brug for indlæggelse til behandling og pleje, men ofte kan patienterne efter ambulant vurdering fortsat behandles i egen læges regi efter den reumatologiske læges anbefalinger.

Akut vurdering

Anamnese og klinisk undersøgelse

Foreligger der paralyse, progredierende parese eller mistanke om cauda equina henvises patienten til vurdering på Neurokirurgisk Afdeling, se instruks: Diskuspatienter med behov for akut kirurgisk vurdering, håndtering af

1. 1. Ved muskelstyrke grad 4 (kan tage nogen modstand) er prognosen særdeles god, og patienten kan uden forbehold behandles medicinsk under fortsat observation.
   Ved nedsat muskelstyrke speciel opmærksomhed på anklens dorsalfleksion. Foden skal kunne bevæges mod tyngden og holdes i 90 graders vinkel eller spidsere, og pt. skal forstå, at dette skal afprøves dagligt. Bør ske i smertelindret tilstand, da smerte i sig selv kan blokere bevægelse. Bevægelsen kan også udtrættes. Bedste resultat tæller.

2. 2. Det vurderes, om patientens tilstand kræver indlæggelse til behandling og pleje.

3. 3. Information til patienten om formodet diagnose og den gode mulighed for naturlig helbredelse.
   Instrueres i selvobservation og opfølgning hos egen læge og praktiserende fysioterapeut.
   Aflastning, herunder sygemelding, efter patientens behov.

4. 4. Smertestillende medicin. Tåles NSAID ordineres dette, da antiinflammatorisk effekt er ønskelig. Der suppleres med Tramadolpræparat ved behov. Begge dele bedst som depotmedicin. Morfika bruges helst ikke, og hvis nødvendigt depottype. Hvis ovenstående ikke lindrer bensmerterne kan Gabapentin gives som supplement, og dette bør fremgå af journalnotatet til egen læges orientering.

5. 5. Patienter der kan lægges en tilfredsstillende plan for, henvises ikke rutinemæssigt til Diskusambulatoriet, selv om de opfylder kriterierne.

Operativ behandling

Operativ behandling vil kunne forkorte smerteforløbet for nogle patienter, men randomiserede undersøgelser har ikke vist nogen sikker forskel, hvad angår restpareser eller sensibilitetsændinger ved langtidsopfølgninger.

Naturlig bedring af prolapssmerter starter ofte mellem 4 og 8 uger efter de udstrålende smerters opståen, undertiden før.

Hvis der ikke indtræder tydelig bedring indenfor 8 til 12 uger bør patienten tilbydes skanning og operativ vurdering, hvis patienten ønsker dette.

Patienter, som ønsker kirurgisk vurdering på et tidligere tidspunkt bør henvises til dette. Det bør sikres, at de er informeret om sygdommens gunstige naturhistorie og analgetisk og fysioterapeutisk vejledt.

Akut operativ vurdering er indiceret ved mistænkt cauda equina, ved paralyse eller ved progression af parese, og foretages her i regionen af neurokirurger. Se instruks: Diskuspatienter med behov for akut kirurgisk vurdering.

Bilag

Undersøgelsesskema lænd

Undersøgelsesskema nakke