Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Pakkeforløb for ondartet svulst i æggestokken

(Ovariecancer)

 

Formål

En kort og overskuelig beskrivelse af kliniske opgaver i forbindelse med pakkeforløbet, så dette kan effektueres 100% i afdelingen.

Definition af begreber

Ved Pakkeforløb forstås tilbud om undersøgelse og behandling i veltilrettelagt forløb med klar information.

 

Serum CA125: er en anvendelig tumormarkør ved mistænkt kræft i æggestokken. CA125 vil være forhøjet (>35 IU/l) i ca. 70-75% af tilfælde af kræft i æggestokken.

RMI-score skema: Skema (bilag) til at score Risk of Malignancy Index (RMI).

Beskrivelse

Kriterier for henvisning til pakkeforløb fra praktiserende læge, speciallæge, sygehuslæge.

Henvist til egen læge med mistanke om kræft i æggestokken pga 3- 5 af symptomerne:

  • • Abdominal udspilethed/ øget omfang og spændthed

  • • Nedsat appetit/kvalme

  • • Hyppig vandladning

  • • Obstipation/subileus/ileus

  • • Træthed

  • • Dyspnø

Påvist udfyldning i underlivet ved en gynækologiske undersøgelse, ULS, CT-skanning eller der i øvrigt er begrundet mistanke om kræft i æggestokken på baggrund af andre fund (for eksempel ascites)

OBS kvinden skal have målt Serum-CA125 efter man har bekræftet cyste (ovarie-tumor) ved ULS eller CT-skanning.

 

Udredning på Regionshospital Nordjylland:

(Se retningslinie: Afdelingsspecifik kræftpakkeforløb for Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Regionshospital Nordjylland)

Pakkeforløbet er tilrettelagt således, at udredningsforløbet maksimalt varer 6 dage fra afdelingen har modtaget henvisningen fra den praktiserende læge eller praktiserende speciallæge til diagnosen er stillet.

Det forventes, at patienten skal møde frem på sygehuset 1-2 gange i forbindelse med udredningsforløbet.

Udredningsforløbet består af følgende undersøgelser:

Gynækologisk undersøgelse med vaginal ultralydskanning samt palpation af abdomen

Blodprøver: CA-125

 

Baseret på kvindens menopausale status, CA125 og ultralydfundene beregnes RMI:

RMI < 200: mistanken afkræftes – pakkeforløb afsluttes

høj RMI (> 200) - pt. viderehenvises til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, ASN

 

Se bilag.

 

Viderehenvisning til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, ASN foretages i henhold til Afdelingsspecifik kræftpakkeforløb for Gyn.-Obst. Afd.
 

Kodning

C56.9 Neoplasma malignum ovarii uden specifikation

 

Referencer

www.dgc.eu.com

Sundhedsstyrelsens beskrivelse af pakkeforløb for kræft i æggestokken