Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Rammeordination til anæstesisygeplejersker

Formål

At sikre at anæstesisygeplejersken kan reagere adækvat på akut opståede situationer, selvom dette ikke er forudset i ordinationerne i anæstesijournalen.

Baggrund

Nærværende dokument beskriver rammerne for anæstesisygeplejerskens anvendelse af medikamenter ud fra egen vurdering i den kliniske hverdag.

Beskrivelse

Ved operation i generel eller regional anæstesi varetages klinisk observation og monitorering af anæstesisygeplejerske, anæstesilæge, samt personale under uddannelse hertil (fremover benævnt anæstetisten).

Personalesammensætningen under anæstesier er forskellig, og afhængig af patientens tilstand, samt omfanget af det kirurgiske indgreb. Der vil altid være en speciallæge, som har det overordnede ansvar for patienten. Hvem der er ansvarlig for anæstesien, skal være tydeligt for alt involveret anæstesipersonale inden indledningen.

Ved enhver form for tvivl under anæstesien omkring observationer, handlinger eller medicinering, kontaktes den ansvarlige anæstesilæge.

Ved det præanæstesiologiske tilsyn foretages ordination på anæstesijournalen af anæstesitype, samt ordination af de væsentligste medikamenter, som skal anvendes. Disse medikamenter doseres og justeres løbende under anæstesien afhængigt af patientens behov og af anæstetistens observationer. Evt. afvigelser fra ordinationerne aftales med den ansvarlige anæstesilæge.

Udover de medikamenter, som fremgår af anæstesijournalen, kan der under anæstesien opstå behov for at give medikamenter, som ikke er ordineret på anæstesijournalen.

Nedenstående liste er en oversigt over medikamenter, som anæstetisten kan anvende under anæstesien, med eller uden forudgående ordination af anæstesilæge.

Det er en forudsætning, at anæstetisten har erfaring med præparatet og kender indikationer, kontraindikationer, samt basal farmakokinetik og -dynamik for de anvendte medikamenter, jævnfør pensum i specialuddannelsen og lægemiddelkataloget. I tvivlstilfælde kontaktes anæstesilægen.

Peroperativ rammeordination (voksne patienter)

Fentanyl: 0-5 mikrogram/kg iv. Doseres efter effekt og kan gentages.

Alfentanil: 0-30 mikrogram/kg iv. Doseres efter effekt og kan gentages.

Sufentanil: 0-1 mikrogram/kg iv. Doseres efter effekt og kan gentages.

Remifentanil: Infusion 0-1 mikrogram/kg/min iv. Ved indledning kan opstartes højere dosering op til 2 mikrogram/kg/min iv., eller med bolus på 1 mikrogram/kg iv.

Propofol: Infusion 0-6 mg/kg/time iv. Bolus, indledning 0-4 mg/kg iv.

Thiopental: Bolus, indledning 0-5 mg/kg iv.

Midazolam: 0-0,2 mg/kg iv.

Sevofluran: Doseres 0-4 % afhængigt af effekt. Ved inhalations indledning op til 8 %.

Suxamethon: Anvendes oftest ved akut indledning, hvor en læge vil være til stede, eller kontaktet forinden. Ved anden planlagt brug er doseringen 1 mg/kg iv, givet en enkelt gang.

Cisatracurium: Intubation 0,1 -0,15 mg/kg iv. Vedligeholdelse 0,03 mg/kg iv. gentaget under TOF monitorering.

Rocuronium: Intubation 0,6-1,0 mg/kg iv. Vedligeholdelse 0,15 mg/kg iv. gentaget under TOF monitorering.

Glycopyrron/neostigmin: 0,02 ml/kg iv.

Atropin: 0,01-0,02 mg/kg iv.

Glycopyrron: 0,2 mg iv.

Phenylephrin: Bolus 0,1-0,2 mg iv. Kan gentages ved behov. Ved hyppigt behov for indgift, kontakt anæstesilæge.

Ephedrin: Bolus 5-10 mg iv. Kan gentages. Ved hyppigt behov for indgift, kontakt anæstesilæge.

Paracetamol: Førstedosis 40 mg/kg sup. Supplerende dosis 20 mg/kg sup.

Ondansetron: 4-8 mg iv.

Dehydrobenzperidol: 0,625-1,25 mg iv.

Pethidin: 10-20 mg iv.

Postoperativ medikamentel behandling

Anæstetisten har ansvaret for patienten i det postoperative forløb, indtil overlevering til opvågningsafsnittet. Den postoperative behandlingsplan fremgår af opvågningsjournalen. Anæstetisten følger i udgangspunktet denne postoperative plan, og kan supplere med behandling efter opvågningsafsnittets rammeordination, samt smertestillende præparater nævnt på ovenstående liste, ved behov.

Børn (0-14 år)

Som udgangspunkt gælder denne rammeordination ikke for børn.

Ved anæstesi til små børn vil anæstesilægen deltage i anæstesien. Ved større børn kan det for hver enkelt anæstesi aftales med anæstesilægen, om rammeordinationen kan anvendes. Der kan også aftales dosering efter børneanæstesiens regneark.

Ved tvivl kontaktes anæstesilægen.

Force Majeure

Denne vejledning beskriver rammer for uddelegering af medicinering i anæstesiafsnittene, men forhindrer ikke anæstesipersonale i at handle på eget initiativ ved akut opståede livstruende tilfælde, hvor lægehjælp ikke er tilgængelig hurtigt nok. Anæstesilægen skal dog tilkaldes omgående.

Referencer

medicin.dk – information om medicin

PRI - Anæstesi- og Opvågningsjournal

PRI - Medicinering – Lægemiddelordination

SST - Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

SST - Cirkulære om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje:

Inspiration er desuden hentet fra Sygehus Vendsyssels vejledning af samme navn.