Samtalen skal finde sted i rolige og uforstyrrede rammer

Samtalen bør tage udgangspunkt i patientens individuelle oplevelse af situationen med brystkræft, og hvad der netop betyder noget for den enkelte, hvilket naturligvis er meget forskelligt.

Det anbefales, at patienten har en pårørende med til mammainformationen, da dette giver mulighed for at patient og pårørende kan støtte hinanden i forløbet. Derudover giver det mulighed for at inddrage den pårørende, og denne får mulighed for at tale om tanker og følelser

Samtalen giver mulighed for information og dialog om de enkeltes roller i denne situation

Det er vigtigt for såvel patient som pårørende, at have nogen at støtte sig til i netværket udover hinanden

Det er vigtigt at være åbne overfor hinanden for at undgå misforståede hensyn

Det er vigtigt, at patienten stadig har en funktion i familien (at patienten ikke ”overbeskyttes”), så han/hun kommer tilbage til sit normale liv og mærker at der er brug for ham/hende. Dette er medvirkende til at styrke troen og håbet på at være/blive rask.

Vi bør oplyse om, at patient og pårørende kan befinde sig forskellige steder følelsesmæssigt, hvilket kan have betydning for forståelsen i forhold til hinanden.

Rådgivning:

Vi bør i hele patientforløbet informere og forberede patienten på den kommende periode, så patienten føler sig forberedt på det næste skridt, hvilket kan være med til, at patienten oplever kontrol og håb for fremtiden

Vi bør informere om muligheder for støtte og vejledning efter operationen for brystkræft udover eget netværk

Det kan være Plastik- og mammakirurgisk Afdeling, Dansk Brystkræft Organisation (DBO), tilbud i Kræftens Bekæmpelse (de frivillige vejledere, Café for kvinder behandlet med brystkræft), Kræftlinjen, rehabilitering i kommunen, psykolog eller en præst

Patienten skal informeres om muligheden for udbetalingen af forsikring (kritisk sygdom), samt leget fra Kræftens bekæmpelse.

Bodyimage:

For at støtte patienten i forhold til bearbejdelsen af at have fået en kræftdiagnose og evt. har mistet sit bryst, har det stor betydning, at vi spørger ind til patientens opfattelse af sin sygdomssituation og oplevelsen af at miste brystet

Ægtefælle inddrages i samtalen for, at denne kan støtte patienten, og de kan støtte hinanden

Patienten opfordres til at se sig selv i spejlet efter operationen, hvilket bør foregå som en løbende proces, så patienten kan følge med, og oplevelsen ikke bliver alt for traumatisk

Patienten informeres om at det kan tage tid at vænne sig til/acceptere det nye kropsbillede, og hvilke muligheder der er for støtte, hvis patienten ikke opnår denne accept. Patienten opfordres til at røre ved arret/området, så hun får en fornemmelse af, at dette nu er en del af hende

Ægtefællen opfordres til at se med ved tilsyn af kvindens cikatrice, idet det kan være en stor overvindelse at gøre dette, og ofte kræver lidt opfordring

Patient og ægtefælle informeres om de mulige konsekvenser for seksualiteten/samværet, som den psykiske og fysiske belastning i brystkræftforløbet kan medføre

Patienten informeres om muligheden for rekonstruktion.

Protese:

I samtalen sikres, at patienten har set proteser og er informeret om, hvordan og hvornår disse kan anskaffes

Det skal sikres at patienten har fået udleveret BH og midlertidig protese. Patienten kan have behov for hjælp til at få BH og protese på første gang

Træthed:

Træthed er oftest et udtalt fænomen efter operation for brystkræft, hvorfor vi bør samtale om dette samt udlevere pjecen ”Træthed”