Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Pleje af patient opereret i spinalanæstesi

 

Formål

At sikre at patienten får et veltilrettelagt indlæggelsesforløb, er velinformeret om bedøvelsesmetoden og efterforløbet op til udskrivelsen.

 

Definition af begreber

Spinal anæstesi = (1. ord afledn. af spina), metode til lokalbedøvelse, hvorved lægemidler indsprøjtes i spinalvæsken, der omgiver rygmarven (se også epidural anæstesi). Spinal anæstesi anlægges oftest i lænden, hvorved nerverne til underkroppen og benene blokeres. Spinal anæstesi anvendes især til kejsersnit og operationer på underkroppen, fx af lyskebrok og sygdomme i benene. Som lægemiddel anvendes lokalbedøvende stoffer, undertiden i kombination med morfin eller morfinlignende stoffer. Fordelen ved metoden er bl.a., at patienten kan være vågen under operationen og følge med i, hvad der sker. Hvis det ønskes, kan patienten lytte til musik eller der kan gives et lægemiddel i en blodåre, således at patienten døser. Ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er der ingen væsentlig forskel mellem en spinal anæstesi og en universel anæstesi (fuld bedøvelse). Den hyppigste komplikation til spinal anæstesi er hovedpine efter operationen. Denne komplikation forekommer imidlertid sjældent, dvs. hos mindre end 1%. Hovedpinen forsvinder oftest af sig selv i løbet af nogle dage, men kan behandles effektivt.

Spinal anæstesi blev første gang beskrevet i 1898 af den tyske kirurg August Karl Gustav Bier (1861-1949). Metoden blev første gang anvendt i Danmark i 1902.

 

Beskrivelse

Beslutningen om at patienten skal opereres i spinalanæstesi er truffet ved forundersøgelsen. Anæstesilægen har informeret patienten om bedøvelsesmetoden og evt. bivirkninger.

Patienten modtages til operation jvf. afsnittes patientforløb.

Før patienten skal ind til operation skal han/hun lade vandet, således blæren er tom, når spinalanæstesien anlægges.

Postoperativt observeres patienten jvf. afsnittets patientforløb.

Er der behov for medikamentel behandling postoperativt følges afsnittets instruks om ”Medikamentel behandling af dagkirurgisk patienter”.

Patienten skal være monitoreret indtil han/hun kan løfte benene og i denne periode må patienten drikke. Når monitoreringen seponeres, må patienten spise.

Herefter observeres hvor meget patienten kan bevæge benene og mobiliseres; når det skønnes forsvarligt. Når patienten er i stand til at gå frit omkring, kan han/hun udskrives.

Spinalanæstesien påvirker blærefunktionen, så patienten ikke kan mærke om han/hun har vandladningstrang.

Når patienten kommer tilbage fra operationen skal han/hun blærescannes.

Er mængden > 200 ml. blærescannes hver time og er mængden < 200 ml. blærescannes hver 2. time.

Er mængden > 400 ml. skal patienten engangskateteriseres jvf. PRI-instruks ”SIK- engangskateterisation” (findes under Anæstesisektor).

Når patienten har haft spontan vandladning kan han/hun udskrives (efter dette kriterium).

Hvis patienten får hovedpine postoperativt behandles denne med sengeleje, rigelig væske og NSAID præparater (hvis patienten tåler dette). Anæstesilægen informeres.

Alle handlinger og observationer noteres i Clinical Suite.

 

Referencer

Opvågningssygepleje – teori og praksis. S. 16, 212, 26 Anthea Hatfield og Michael Tronson. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck, København 2003.

Postoperativ medikamentel behandling, Dagkirurgisk Afsnit, PRI dokument

SIK-engangskateterisation, PRI dokument

Varicer - patientforløb, PRI dokument

Hernie - patientforløb, PRI dokument