Fysioterapi til præmature børn fra 0-5 år

1. 1. Formål

At beskrive den fysioterapeutiske intervention til præmature børn fra 0-5 år med henblik på at sikre:

• • at børn og forældre oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i undersøgelses- og opfølgningsforløbet.

• • kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser.

• • at alle fysioterapeuter i afdelingen, med særligt fokus på Pædiatrisk team, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for fysioterapeutisk undersøgelse og intervention til præmature børn med gestationsalder <32 uger og 32-34 uger.

1. 2. Definition af begreber

Gestationsalder:

• • Fosterets aktuelle alder regnet efter sidste normale menstruations første dag (GA)

Korrigeret alder:

• • Barnets kronologiske alder minus de uger, barnet er født for tidligt

Kronologisk alder:

• • Det antal måneder eller år, der er gået siden fødselstidspunktet

Udviklingspercentil:

• • Percentilen angiver, hvor stor en procentdel af børn, der ligger enten over eller under en bestemt score

AIMS

• • Alberta Infantory Motor Scale

Movement ABC2:

• • Motorisk vurdering af børn fra 3-16 år

Bayleys Scales of Infant III:

• • Motorisk vurdering af børn fra 1-42 måneder

Test of Infant Motor Performance ”TIMP”:

• • Motorisk vurdering af børn fra gestationsuge 34 til og med 4 måneder korrigeret

CNS

• • Centralnervesystem.

GOP

• • Genoptræningsplan.

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig primært mod præmature børn med gestationsalder (GA) <32 uger og deres forældre, indlagt på Neonatalafsnittet. Børnene skal have et ambulant efterforløb på Regionshospital Nordjylland, Hjørring.

Børnene er kendetegnede ved, at de er født med et umodent centralnervesystem (CNS), en umoden sanseintegration og et umodent bevægemønster. De er sarte over for påvirkninger fra omgivelser, og de kan have specifikke behov i form af eksempelvis ro, tryghed, struktur og forudsigelighed.

Ca. 50% af børnene har en udvikling inden for normalområdet, mens ca. 50% får udviklingsproblemer i større eller mindre grad indenfor grovmotorik, finmotorik, perception, kognition og adfærd (4, 10, 11, 16, 19).

3.2 Overordnet fremgangsmåde

• • Lægerne på Neonatalafsnittet henviser til fysioterapi med henblik på rutinemæssig undersøgelse og opfølgning ved fysioterapeut.

• • Børn med gestationsalder 32 til 34 uger indlagt på Neonatalafsnittet, undersøges for alderssvarende reaktioner og reflekser ud fra TIMP. Findes barnet alderssvarende, afsluttes barnet efter forældrene har fået råd og vejledning.

• • Den fysioterapeutiske indsats fra 0-5 år er den første del af det samlede tilbud til præmature børn med gestationsalder <32 uger og deres forældre.

• • Fysioterapeuten ser barnet inden udskrivelse, når det er 9 måneder og 18 måneder korrigeret alder, 3 år og 5 år kronologisk alder.

• • Undersøgelsen er planlagt til at vare ca. 1 time.

• • Den fysioterapeutiske undersøgelse og efterfølgende indsats, retter sig mod afdækning af børnenes medfødte umodenhed, med henblik på, at forebygge eventuelle udviklingsproblemer.

3.3 Ambulant forløb

Fysioterapeuten følger børnene til rutinemæssige kontroller til korrigeret alder 18 måneder, i samarbejde med lægerne tilknyttet Neonatal/Børneafdelingen.

Lægerne undersøger børnene i Børneambulatoriet ved korrigeret alder 5 og 13 måneder, og fysioterapeuten undersøger børnene i Fysio- og Ergoterapien ved korrigeret alder 9 og 18 måneder.

Børn med behov for tættere opfølgning vurderes oftere ved læge og/eller fysioterapeut.

Ved kronologisk alder 3 år og 5 år, undersøges børnene ved fysioterapeut.

3.4 Før patientkontakt

Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere.

Fysioterapeuten indhenter oplysninger om barnets udvikling, helbred, trivsel og eventuelle støtteforanstaltninger fra barnets journal. Ved behov indhentes oplysninger fra relevante støttepersoner i hjemkommunen, med samtykke fra barnets forældre.

1. 4. Første undersøgelse

4.1 Fysioterapeutisk undersøgelse

4.1.1 Formål

Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er, at afklare det præmature barns helbredstilstand samt eventuelle problemstillinger med henblik på at tilpasse det fysioterapeutiske tilbud til det enkelte barns behov. Formålet med undersøgelsen er desuden, at afklare behov for andre tiltag, eksempelvis opfølgning i Neuropædiatrisk Team.

4.4.2 Indhold

Der tages udgangspunkt i det præmature barns psykomotoriske udvikling (3,6, 8, 20) med fokus på:

Anamnese

• • Gennem samtale med forældrene klarlægges barnets trivsel, spise-/soverytme, barnets udvikling og kontakt samt forældrenes oplevelse af fødsel og barnets neonatale forløb.

Observation og undersøgelse af infantile reflekser og reaktioner

• • Reflekser i henhold til alder.

• • Reaktioner i henhold til alder.

Observation og undersøgelse af stillings- og bevægemønstre

• • Tonus – normoton, hypoton, hyperton, vekslende tonus.

• • Spontanmotorik.

• • Bevægeudslag.

Observation og undersøgelse af sansereaktioner

• • Følesans

• • Led- og muskelsans

• • Vestibulær sans

• • Hørelse

• • Syn

Observation og undersøgelse af signaler og samspil

• • Kontakt, opmærksomhed

• • Tolerancetærskel

• • Klarhed i signaler

Konklusion

Der konkluderes på undersøgelserne og med baggrund heri vurderer fysioterapeuten behov for:

• • Fysioterapeutisk rådgivning og vejledning til forældrene i henhold til barnets behov.

• • Rutinemæssig opfølgning ved fysioterapeut ved korrigeret alder 9 og 18 måneder.

• • Ekstra opfølgning ved fysioterapeut ud over de rutinemæssige – kontroltidspunkt aftales med forældrene.

• • Eventuel deltagelse af fysioterapeut ved kontrol i Børneambulatoriet.

Administrativ procedure

• • Barnet indkaldes til næste vurdering.

4.4.3 Fysioterapeutisk indsats

Formål

Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at:

• • Styrke barnets sansemotoriske udvikling.

• • Forebygge uhensigtsmæssige bevægemønstre.

• • Anvende barnets ressourcer.

• • Inddrage barnets forældre og eventuelt andre voksne i håndtering og stimulation af barnet i henhold til barnets behov.

Indhold

Instruktion af forældre

Fysioterapeuten giver forældrene individuel instruktion i håndtering, lejring og stimulation specifikt tilpasset det enkelte barns behov. Fysioterapeuten udarbejder stimulationsforslag til det enkelte barn ved behov.

Behandling

Behandling forekommer yderst sjældent på Neonatalafsnittet, og er da tilpasset det enkelte barns specifikke behov. Behandlingen kan eksempelvis indeholde udspænding, håndtering, lejring og stimulation.

Behandlingen bygger på empiri samt inspiration fra Sophie Levitt (12) og Bobath (5).

1. 5. Ambulant forløb

5.1 Fysioterapeutisk undersøgelse

Fysioterapeuten undersøger barnet i Fysio- og Ergoterapien ved korrigeret alder 9 og 18 måneder, og kronologisk alder 3 og 5 år.

Børn med behov for tættere opfølgning vurderes oftere ved læge og/eller fysioterapeut.

5.1.1 Formål

Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er:

• • At følge børnene med henblik på udredning af det enkelte barns udvikling fra 0-5 år.

• • At afklare eventuelle problemstillinger så tidligt som muligt med henblik på indsats.

• • At afklare behov for andre tiltag eksempelvis opfølgning i Neuropædiatrisk Team.

• • Sammen med forældrene og eventuelt andre voksne omkring barnet at igangsætte en positiv proces i barnets dagligdag til støtte for barnets udvikling.

• • At udarbejde en handleplan, som understøtter barnets psykomotoriske udvikling.

5.1.2 Indhold

Der tages udgangspunkt i modificeret Neuro-motorisk undersøgelse fra TIMP, Bayley Scales of Infant III og til slut Movement ABCII, eventuelt suppleret med ”Den fysioterapeutiske undersøgelse” eller Klinisk Observation.

I anamnesen klarlægges:

• • Barnets udvikling siden sidste undersøgelse.

• • Barnets trivsel, spise- og soverytme, reaktionsmønstre.

• • Barnets ressourcer og begrænsninger.

Observation og undersøgelse ved hjælp af AIMS eller Bayley-III ved 9 og 18 måneder kontrol

• • Fokus på barnet i forskellige udgangsstillinger – maveliggende, rygliggende, siddende og stående – i henhold til motoriske sekvenser og postural kontrol samt scoring og placering af barnet i henhold til udviklingspercentil.

Observation og undersøgelse af tonus

• • Normoton, hypoton eller hyperton.

• • Vekslende tonus.

Observation og undersøgelse af ledbevægelighed

• • Normale bevægeudslag i henhold til alder.

• • Spontanmotorik.

• • Eventuelle begrænsninger.

• • Eventuel hypermobilitet.

Observation og undersøgelse af hoved-/kropsfacon

• • Symmetri/asymmetri.

• • Hoved- og kropskontrol.

Observation og undersøgelse af finmotorik

• • Hånd- og fingergreb.

• • Håndtering af legetøj.

• • Eventuel sideforskel.

Observation af sprog

• • Sproglig udvikling i henhold til alder – lyde, pludren, ord.

Observation og undersøgelse af aktivitet og deltagelse

• • Adfærd – opmærksomhed, nuanceret reaktion, eventuelle stereotyper.

• • Kontakt – nysgerrighed, interesse, øjenkontakt, forståelse – i henhold til alder.

• • Reaktion på håndtering – reaktion på sansepåvirkninger.

Konklusion

Der konkluderes på undersøgelserne og med baggrund heri vurderer fysioterapeuten behov for:

• • Fortsat rutinemæssig opfølgning.

• • Udarbejdelse af stimulationsforslag til barnet.

• • Instruktion af forældrene i individuel stimulation af barnet målrettet barnets behov.

• • Ekstra opfølgning ud over de rutinemæssige – eventuel kontakt til barnets kontaktlæge på børneafdelingen

• • Genoptræning – specialiseret/almen (se fysioterapeutisk indsats)

• • Anden tværfaglig indsats, eksempelvis dobbeltplads i dagpleje, og/eller tilknytning til ergoterapeut eller fysioterapeut i kommunalt regi.

Administrativ procedure

• • Ved korrigeret alder 18 måneder, informeres forældrene om undersøgelse af barnet ved fysioterapeut

ved kronologisk alder 3 og 5 år

• • Ved ekstra opfølgning aftaler fysioterapeuten tid til undersøgelsen med forældrene og booker tiden.

5.5.3 Fysioterapeutisk indsats

Formål
Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at:

• • Styrke barnets sansemotoriske fundament.

• • Forebygge uhensigtsmæssige bevægemønstre.

• • Forbedre barnets forudsætninger for aktivitet og deltagelse i hverdagen.

• • Anvende barnets ressourcer.

• • Inddrage barnets forældre og eventuelt andre voksne i stimulation af barnet.

• • Sammen med forældrene og eventuelt andre voksne omkring barnet at igangsætte en positiv proces i barnets dagligdag til støtte for barnets udvikling.

• • Udarbejde en handleplan som understøtter barnets psykomotoriske udvikling.

Indhold

Vejledning

• • Fysioterapeuten vejleder barnets forældre individuelt i forhold til stimulationsforslag rettet mod barnets ressourcer og vanskeligheder.

• • Fysioterapeuten udarbejder stimulationsforslag til barnet ved behov.

Behandling og genoptræning

Fysioterapeuten giver individuelt tilpasset behandling og genoptræning med baggrund i barnets problemstillinger og funktionsevne, i forhold til barnets motoriske udvikling.

Behandling bygger på empiri samt inspiration fra Bobath (5), SI (8), Sophie Levitt (12) og Movement Science (15)

• • Kortvarig behandling i diagnosticeringsfasen som del af udredning

• • Specialiseret genoptræning i en afgrænset periode (GOP)

• • Almen genoptræning foregår i kommunalt regi. (GOP)

• • Fysioterapeuten udarbejder GOP.

Tværfagligt samarbejde

Fysioterapeuten samarbejder med:

• • Forældrene – om information, stimulation, rådgivning og vejledning.

• • Læge, plejepersonale – om udredning, indsats og opfølgning. Ved behov for genoptræning kontakter fysioterapeuten barnets kontaktlæge med henblik på ordination af GOP på specialiseret eller almen genoptræning og udarbejder denne.

• • Neuropædiatrisk Team – i forhold til børn med forventet varig funktionsnedsættelse.

• • Dagplejer, dagplejepædagog, vuggestuepædagog, støttepædagog – i forhold til information, rådgivning og vejledning samt deltagelse ved kontrol med henblik på fælles indsats.

• • Kommunal ergoterapeut og/eller fysioterapeut – vedrørende fremtidig indsats og opfølgning, GOP.

• • Privatpraktiserende fysioterapeut – vedrørende fremtidig behandling af børn med diagnoser, der berettiger til vederlagsfri fysioterapi.

• • Sagsbehandler – i forhold til spørgsmål relateret til barnets udvikling og indsats.

Vedrørende overflytning og efterbehandling

Børn, der overflyttes til Aalborg Sygehus følges ikke på Regionshospital Nordjylland i Hjørring med mindre forældrene udtrykker ønske herom.

1. 6. Referencer

1. 1. Ahlmann L. Bevægelse og udvikling. Christian Ejler’s Forlag. 3. udgave 2004

2. 2. Agerholm H. Reflex test. Djurs Tryk, Auning. 1987

1. 3. Agerholm H. Efterundersøgelse af børn i 9-10 års alderen født i Nordjyllands Amt i 1988 og 1989 med en fødselsvægt mindre end 1500 gram. Nyt om forskning, Danske Fysioterapeuter, 1999.

2. 4. Blauw-Hospers CH, Hadders-Algra M. A systematic review of the effects of early intervention on motor development. Dev Med Child Neurol 2005, 47:421-432

3. 5. Bly L. Motor Skills Acquisition in the First Year. Therapy Skill Builders, 1994

4. 6. Bobath K, Bobath B. Neuro-Developmental Treatment, 1984

5. 7. Brazelton TB, Nugent JK. Neonatal Behavioral Assessment Scale. 3rd Edition. 1995. Clinics in Developmental Medicine No. 137

6. 8. Bundy A, Lane SJ, Murray EA. Sensory Integration. Theory and Practice. Second Edition. F.A. Davis Compagny Philadelphia. 2002

7. 9. Dubowitz L, Dubowitz V, Mercuri E. The Neurological Assessment of the Preterm and Full-term Newborn Infant. Cambridge University Press, 1999

8. 10. Escobar G, Littenberg B, Petitti DB. Outcome among surviving very low birthweight infants: a meta-analysis. Arch Dis Child. 66, 204-211. 1991

9. 11. Johnson S, Marlow N. Developmental screen or developmental testing? Early Human Development. 2006. 82, 173-183

1. 12. Levitt S. Developmental Therapy. Blackwell Scientific Publication. 1984

2. 13. Mossige H, Schjetlein EE. Fra menneskekryp til gående barn. Universitetsforlaget 1991

3. 14. Mossige H, Schjetlein EE. Opp og frem! om barnets bevegelsesudvikling. Universitetsforlaget. 1995

4. 15. Mulder T. A process-oriented model of motor behaviour: towards a theory-based rehabilitation approach. Physical Therapy 1991: -17:157-164

5. 16. Ornstein M, Ohlsson A, Edmonds J et al. Neonatal follow-up of very low birth weight/extremely low birth weight infants to school age: a critical overview. Acta Paediatr. Scand. 80, 741-748. 1991

6. 17. Piper M, Darrel J. Motor Assessment of the Developing Infant. Philadelphia: W.B. Saunders. 1994

7. 18. ”Den Fysioterapeutiske Undersøgelse”

8. 19. Koncensus-rapport om Ekstremt for tidligt fødte børn, 3.-5. december 1990

9. 20. Erfaringsbaseret undersøgelse udarbejdet af fysioterapeut Hanne Agerholm: Observation og undersøgelse af præmature børn; Undersøgelse og observation af børns sansemotoriske udvikling 0-3 år; Motorik, kognition og sprog 0-3 år; Forældreundervisning på Neonatalafdelingen. Pjece: Gode råd til barnets tidlige udvikling; Stimulationsforslag