Beskrivelse

Årsager til behov for RIK/RID

1. Residualurin: kan medføre urinvejsinfektion, pollakisuri og påvirkning af øvre urinveje.

- som kan være forårsaget af dårligt fungerende eller ikke fungerende detrusor eller dyskoordination mellem detrusor og eksterne sphinkter.

- eller som kan være forårsaget af infravesical obstruktion enten hyp. prost., urethrastriktur eller descensus af underlivsorganer.

2. Medicininstillation: PRI: Medicininstillation i urinblære med Cystistat, Uracyst, Gepan eller Ialuril

Sygepleje for planlægning af RIK/RID

Ved konsultationen hvor bestemmelse for RIK/RID besluttes udleveres patientvejledning, lægen ordinerer tømningsfrekvens, der fremvises kateter og opfordrer patienten til at røre ved det.

Med udgangspunkt i patientens egenomsorgskapacitet, vurderes om denne er egnet til RIK/ RID:

• • Mental tilstand

• • Håndfunktion

• • Syn

• • Mobilitet

For at optimere patientens motivation skal de faglige overvejelser fremhæves.

Desuden opfordres kvinden til hjemme at øve sig på, at visualisere ostium uretrae externum ved hjælp af et spejl (det er vigtigt at labia minorae bliver adskilt).

RIK/RID procedure

Fremstilling

Hydrofil Coatede katetre:

• • Mænd: CH. 14 eller (CH.16 ved RID),

• • Kvinder: CH 10-12

Evt. spejl, skriftlig vejledning.

Hos overvægtige kvinder skal man være opmærksom på at kateteret er langt nok, så blæren tømmes

sufficient

Relevant illustrationsmateriale (brug evt. film fra de forskellige firmaer, som viser proceduren ”live”)

Skriftlig vejledning

Målekande (evt. stix)

Spec. for kvinder:

Stort spejl/lår spejl, texashat og mobil lampe.

Sygepleje

Der spørges ind til hvilke overvejelser patienten har gjort sig ift. at skulle udføre RIK/RID.

Oplæringen tager udgangspunkt i patientens overvejelser/forestillinger og egenomsorgskapacitet, samt patientvejledningen ”Selvkateterisation ved dårlig blæretømning”.

Det er vigtigt at komme ind omkring følgende områder som er beskrevet mere udførligt senere i instruksen.

• • Anatomi og fysiologi

• • Hygiejne

• • Infektion og infektionsprofylakse

• • RIK/RID frekvens og kontrol

• • Mestring

• • Valg af katetertype

• • Evt. kontakt til hjemmesygeplejerske

• • Bevillingsanmodning

Anatomi/fysiologi

Ved hjælp af illustrationer undervises i de nedre urinvejes anatomi og fysiologi, specielt gennemgås den normale vandladningsfunktion. Kateterhullerne på kateterets spids kan lave små læsioner i blærens og urethras slimhinde. Dette ses som blod i spidsen af kateteret og har ingen betydning medmindre der er tale om egentlig hæmaturi.

Mænd

- Længden af urethra er ca. 20 cm, så det meste af kateteret skal op i urethra.

- Den penoscrotale vinkel skal rettes ud, det er vigtigt at der trækkes i penis og ikke forhuden.

- Ostium urethrae externum kan åbnes ved at klemme på glans.

- Der kan mærkes modstand ved den eksterne sphinkter (fornemmes ofte som vandladningstrang). Er denne svær at passere, kan det være en fordel at patienten lader kateteret ”stå på sphinkteren” et øjeblik, hvorefter kateteret som regel glider let igennem. Det er også en mulighed at øge det intraabdominale tryk ved eks. host eller efterligning af vandladning. Lykkes det ikke ved ovennævnte manøvrer at få kateteret igennem, kan dette trækkes lidt tilbage og den penoscrotale vinkel forsøges rettet yderligere ud.

- Når eksterne sphinkter er passeret kan der ligeledes mærkes modstand på prostata niveau. Som udgangspunkt oplæres patienten i non-touch teknik.

- Når kateteret har passeret prostata, kan der hos enkelte mærkes modstand inden kateteret kommer helt op i blæren, dette kan være forårsaget af en ”stejl bagkant”.

Specielt ved RID

Patienten informeres om at der ved RID vil mærkes let modstand og svie ved gennembrydning at strikturen. Patienten opfordres til at føre kateteret helt op i blæren de første gange, for at være sikker på at strikturen bliver ordentligt gennembrudt. Når færdigheden er opøvet kan patienten udelukkende føre kateter gennem strikturen. Proceduren medfører ofte svie og let blødning ved de første vandladninger.

Kvinder

- Der illustreres, hvor ostium urethrae externum udmunder. Det er vigtigt, at gøre opmærksom på, at labia minorae bliver helt adskilt og trukket lidt op for at synliggøre ostiet.

- Urethra er ca. 3-4 cm langt.

- Kateteret glider som regel op uden at der mærkes modstand. Glider det ikke umiddelbart op, kan vinklen, når kateteret er indenfor i urethra, ændres, så kateteret peger mere bagud.

Hygiejne

Der er anbefaling om nedre toilette én gang daglig. Hvis der er diarré, menstruation eller anden synlig forurening skal der foretages afvask inden hver kateterisation.

Afvaskning består af vand og evt. sæbe/vaskecreme hvorefter området aftørres. OBS kvinder skal altid vaske bagud mod anus.

Endelig skal der inden hver kateterisation foretages håndvask/ hånddesinfektion.

Generelle hygiejniske overvejelser

Vigtigt for patienten er at kende forskel på egne og fremmede bakterier. Der kan derfor være behov for undervisning omkring almindelig hygiejne såsom at vandhanens håndtag er urent, at toiletbrættet skal være slået op (mænd) inden kateterisation og at våde håndklæder er grobund for bakterier.

Der kan være situationer uden adgang til vand eller hvor, vandkvaliteten er så dårlig, at ”købevand” må anbefales. Der findes forskellige former for intimservietter/vådservietter til erstatning for afvaskning/håndvask.

Ligeledes findes der desinfektionsgel til erstatning for håndvask.

Infektion/ infektionsprofylakse

Information til patienten

Har patienten begyndende symptomer på cystit opfordres til at indtage 1 liter væske, samt at kateterisere sig efter hver vandladning eller én gang i timen indtil symptomerne er forsvundet.

Hvis symptomerne forværres, fx med feber eller hæmaturi, opfordres patienten til at kontakte egen læge eller vagtlæge medbringende en urinprøve.

Generel informationsprofylakse

Patienten vejledes om hensigtsmæssige væske- vandladningsvaner. Et væskeindtag på 1½ liter pr. døgn er som oftest nok. Infektioner forårsaget af E. Coli bakterier kan anbefales 2 glas tranebærsaft dgl.

RIK frekvens

Patienten vejledes ud fra lægens ordination, og intervallerne for tømning justeres ud fra patientens VVS.

Morgenurinen + den udtømte urin bør ikke overstige 600 ml. Øvrige vandladninger (ladt urin + udtømt urin) bør ikke overstige 400 ml. Som støtte i forhold til opnåelse af optimal vandladnings- og tømningsfrekvens kan patienten registrere vandladninger, dobbeltvandladninger samt udtømninger i et skema til registrering af vandladningsfunktionen. Dette tidsinterval aftales individuelt.

RIK kontrol

Sygeplejersken vurderer sammen med patienten, hvordan der skal følges op på RIK. Opfølgningen kan have flere formål. Patienten skal føle sig tryg ved teknikken og det undersøges hvorvidt patienten er tilfreds med valg af kateter eller om andre med fordel kan afprøves. Der skal ligeledes følges op på om patienten har formået at integrere det at RIKKE i sit daglige liv (se under mestring).

Som udgangspunkt gives bookes der tid til telefonisk opfølgning på S1 7-14 dage efter oplæring mhp. ovenstående samt opfølgning af frekvens og evt. regulering heraf. Dette ud fra antallet af kateriseringer samt patientens måling af udtømt volumen kort forinden planlagt konsultation.

Efterfølgende kontroller vurderes ud fra den enkelte patient – der kan fordelagtigt dikteres hvis der skal spørges ind til noget specifikt. Som udgangspunkt bookes der telefonisk opfølgning 3 mdr. efter oplæring mhp. udarbejdelse af bevillingssanmodning. Denne udfærdiges af sygeplejersken, som har talt med patienten og indskrives i Clinical Suite under Udskrivelseskoordinering. Se endvidere under pkt. bevillingsanmodning/udlevering af kateter.

Desuden bookes tlf. konsultation efter 1 år for opfølgning, da det er bevist at mange patienter med tiden undlader eller nedsætter brugen af RIK.

Hvis patienten skal RIKKE midlertidigt inden en operation, skal der ikke laves klinisk kontrol.

RID frekvens

Patienten vejledes ud fra lægens ordination. Frekvensen er generelt fra 2 gange ugentlig til en gang hver 14. dag.

Patienten informeres om at observere kraften på strålen med henblik på om strikturen gendannes. Hvis der er tegn til at strikturen er gendannet vejledes patienten ud fra lægens ordination i at øge frekvensen.

RID kontrol

Patienten skal møde til flow og resturinmåling 3 måneder efter oplæring.

På dette tidspunkt tages stilling til om RID er varigt og patienten skal selv bekoste udgiften til katetre.

Mestring

Med udgangspunkt i den praktiske procedure samt sygeplejerskens faglige vurdering af patientens kunnen og egenomsorgskapacitet vil den efterfølgende vejledning dreje sig om, at få integreret RIK/RID som en naturlig del af dagligdagen. Behovet for RIK/RID bør ikke forhindre patienten i at leve det sociale liv han/hun ønsker. Denne vejledning kan ofte med fordel følges op på ved et evt. kontrolbesøg, idet patienten ved oplæringsbesøget vil være optaget af at mestre selve teknikken.

Følgende emner kan være relevante at inddrage

Samliv, sport, fritidsaktiviteter, rejser, samt åbenhed i forhold til familie, venner og evt. kollegaer. Der kan udleveres et kort til brug ved toldkontrol. Kortet indeholder oplysninger om de produkter patienten medbringer i bagagen. Kortet bestilles hos relevant firma og afdelingens rejsetips udleveres.

Valg af katetertype

Der skal anvendes et hydrofilcoatet kateter afhængig af hvilken leverandør sygehuset har kontrakt med. Hvis et kateter med Nelatonspids (hos mænd) ikke kan føres op i blæren, kan i stedet anvendes kateter med bøjet fleksibel kuglespids/Tiemann spids. Produkterne kan have forskellige egenskaber. Nogle katetre har indføringshåndtag. Der findes katetre med og uden vand. Nogle kan foldes sammen i et begrænset tidsrum, ofte 3 timer, ligesom der kan være forskel på hårdhed/stivhed. Det er vigtigt at medtænke dette når der vælges kateter.

Bevillingsanmodning/udlevering af katetre

Forventes det at blive et varigt behov laves klinisk kontrol mhp. bevillingsansøgning så snart patienten er færdigudredt.

Katetrene skal udleveres fra ambulatoriet i 4 uger og efterfølgende sendes fra Centraldepotet indtil

bevillingsanmodning er udfærdiget.
 

Hjemmesygepleje

I samråd med patienten vurderes om der i starten er behov for støtte til at RIKKE. I så fald kontaktes hjemmesygeplejen ved E-brev korrespondance. Hvis opstart på dagen skal tages telefonisk kontakt til hjemmesygeplejen. Bevillingsanmodningen kan sendes via sikker mail.

Dokumentation

Der laves et notat i lægejournalen og sygeplejen dokumenteres i Clinical Suite.

Definition af begreber

RIK: Ren Intermitterende kateterisation.

RID: Ren Intermitterende dilatation

Målgruppe – modtagelse

Patienter, der har behov for RIK/RID

Formål

RIK/RID:

- at undgå påvirkning af de øvre urinveje

- at forebygge urinvejsinfektion

- at bevare/genoprette normal vandladningsfunktion

- at patienten kan fortsætte sit sociale liv

- at forebygge gendannelse af urethrastriktur

Instruksen har til formål at beskrive fremgangsmåden for oplæring i engangskaterisation samt opfølgning heraf. Dette mhp. at sikre at patienten oplever bedst mulig oplæring og at den enkeltes problematik omfaves bedst muligt ud fra relevante overvejelser og handlinger beskrevet i dokumentet.

Problemstilling

Patienter som har svært ved at lade vandet pga. urethrastriktur, forstørret prostata, neurologisk lidelse, traume eller anden sygdom/skade kan vha. engangskateter opnå vandladning og herved optimere deres livskvalitet.

Referencer

NIR Nationale infektions Retningslinjer

Urinvejsdrænage 5.5

Coping with clean intermittent catherization – experiences from a patient perspective - Annette Jaquet RN, MA, Jannie Eiskjær RN, BSc, Kirsten Steffensen RN, Birgitte Schantz Laursen RN, MSc, PhD, 2009, https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/j.1471-6712.2008.00657.x