Prolaps
Formål
Definition af begreber
Beskrivelse
Referencer
Formål
Instruks vedrørende udredning og behandling af kvinder med nedsynkning af underlivet
Definition af begreber
Prolaps er en fællesbetegnelse for følgende tilstande, som kan optræde enkeltvis eller i alle tænkelige kombinationer:
Beskrivelse
Langt de fleste kvinder af en vis alder har objektivt set varierende grad af prolaps. Det er vigtigt at gøre sig klart, at behandling ikke er indiceret, såfremt kvinden ikke har symptomer. Langt de fleste prolapser giver ikke gener og skal således ikke behandles.
Patienten kan forsøge med lokal østrogen og bækkenbundsøvelser ved mindre og symptomgivende prolapser.
De mest almindelige symptomer på prolaps er
• Fornemmelse af øget fylde, tyngde eller ”kugle” i skeden
• Synlig prolaps udenfor introitus med ulceration, hvor prolapsen skraber mod tøjet
• Recidiverende cystit pga. besværet blæretømning (cystocele)
• Besværliggjort afføring (rectocele)
• Lejlighedsvis vil et cystocele give inkontinens, men principielt bør prolaps og inkontinens holdes adskilt.
• Prolaps giver stort set aldrig smerter.
Undersøgelser:
Inspektion mhp. bestemmelse af prolapsens grad og type. Beskriv følgende: Introitus, forvæg, vaginaltop/portio, øverste halvdel af bagvæg, nederste halvdel af bagvæg.
• Eksploration og vaginalskanning for at udelukke ovariecyster og vurdere blæretømning
• Evt. rektal eksploration for at afgøre, om det drejer sig om et rectocele eller et enterocele. Ved et rectocele kan fingeren “kroges” ind i celet og ud gennem introitus. Rectocelet kommer fra nederste halvdel af bagvægen; enterocelet fra øverste.
• Såfremt patienten tidligere har været inkontinent, men nu er blevet tæt efter at prolapsen er opstået, må man overveje at lade kvinden gå med en prolapsring i 1-2 uger. Derved afsløres, om hun har maskeret inkontinens.
Herefter vil man oftest kunne tilbyde kvinden en behandling, som bør være operativ, med mindre alder, almentilstand eller hendes ønske taler imod. I disse situationer oplægges en prolapsring. Et rectocele eller et enterocele kan dog ikke behandles med en prolapsring, som kun støtter fortil.
Husk skema til Duga-base
Patientinformation:
Se: Operation for nedsynkning af underlivet
Operationstyper:
• Kolporrhaphia anterior, Man bør ikke sætte Kelly suturer ved forvægsplastik pga risiko for blæretømningsproblemer.
• Manchesterplastik, evt. vaginal hysterektomi
• Kolporrhaphia posterior evt. med perineoplastik. Der sættes ikke levatorsuturer
• Operatio pro enterocele vaginam (oftest i kombination med en af ovenstående)
• Kolpokleise –sammensyning af vaginas for- og bagvæg til store total prolapser, hvor ringbehandling ikke kan anvendes, og kvindens seksualliv er ophørt.
• Vaginaltops prolaps og recidiv prolapser henvises til operation i gynækologien i Aalborg.
Ligeledes prolapser hvor man vurderer at der er behov for anvendelse af meche.
Det er vigtigt at erkende, at også ældre kvinder kan have et aktivt seksualliv. Operationen skal naturligvis indrettes efter, om det er tilfældet. Især ved operation på vaginas bagvæg er der mulighed for at forsnævre vagina, hvis ikke man er påpasselig.
Postoperativt:
• Patienter udskrives normalt samme dag eller dagen efter operationen
• Sygemelding 4-6 uger afhængig af alder og arbejdssituationen.
• Meche fjernes senest 3 timer efter operationen.
• Telefonisk opfølgning ved ambulatoriesygeplejerske 3 måneder efter operationen
• Patienten taler med fysioterapeut og tilrådes henvisning på bækkenbunds hold.
• Efter bagvægsplastik tilrådes at undgå opstipation. Evt. anbefales laksantia tbl. Magnesia 1g x1-2 dagl.
• Se: Sygeplejeinstrusks: Prolapsoperation
Referencer
DSOG – Hindsgavl Guideline: Prolaps 2003
