Ergoterapi til alment svækkede medicinske patienter, der har stand- og eventuelt gangfunktion
1. Formål
2. Definition af begreber
3. Beskrivelse
3.1 Patientgruppe
3.2 Overordnet fremgangsmåde
3.3 Ergoterapeutisk vurdering og målsætning
3.3.1 Formål
3.3.2 Indhold
3.4 Ergoterapeutisk intervention
3.4.1 Formål
3.4.2 Indhold
3.5 Relevant tværfagligt samarbejde
3.6 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling
4. Referencer
1. Formål
Formålet med instruksen er at beskrive den ergoterapeutiske vurdering og intervention til alment svækkede medicinske patienter der har stand - og eventuelt gangfunktion med henblik på at
• sikre at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet
• sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser
• sikre at alle ergoterapeuter i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital, med særlig fokus på Medicinsk Onkologisk Team og Team Hobro, har eller kan opnå kendskab til fremgangsmåden for indholdet af og rammerne for behandling af alment svækkede medicinske patienter.
2. Definition af begreber
Aktivitetsformåen: Aktivitet indebærer en målrettet og intentionel handling. Aktiviteten udgøres af en interaktion mellem individet og opgaven i en specifik kontekst. Dette indebærer, at opgaven bestemmer kravet og påvirker, hvordan individet udfører aktiviteten. Aktivitetsformåen indebærer, at man er i stand til at gøre eller udføre aktiviteter. Det indebærer, at individet har viden om (ved hvordan), har kapacitet til (kan) og udfører (gør), når det behøves (vil/skal). En aktivitet kan dermed betragtes som udtryk for, hvad individet vil/skal og kan udføre i en vis situation (1).
Alment svækkede patienter: Alment svækkede patienter betyder i denne instruks, patienter, der er svækkede på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Sygdomsbilledet er ofte komplekst og karakteriseret ved flere samtidige lidelser. Svækkelsen samt udvikling af denne er en følge af de helbredsmæssige årsager til indlæggelsen og/eller den nødvendige behandling, patienten har modtaget eller modtager.
Standfunktion: I denne instruks betyder standfunktion, at patienten selvstændigt kan stå oprejst med eller uden støtte fra ganghjælpemiddel.
Støttefunktion: I denne instruks betyder støttefunktion, at patienten kan tage vægtbæring på benene, men ikke selvstændigt kan stå oprejst, hverken uden eller med hjælpemiddel. Patienten har eller kan have brug for hjælpemidler og/eller personstøtte til at forflytte sig, eksempelvis fra seng til stol.
3. Beskrivelse
3.1 Patientgruppe
Instruksen retter sig mod alment svækkede patienter indlagt på medicinske afdelinger på Aalborg Universitetshospital, Aalborg og Hobro. Patienterne er kendetegnede ved svækkelse i en sådan grad, at de ikke i samme grad som tidligere kan varetage daglige aktiviteter. Patienten har ofte stadig behov for hjælp i forbindelse med at tilrettelægge og/eller udføre primære daglige aktiviteter som bad, påklædning og madlavning samt for at kunne færdes frit (2,3). Patienternes aktivitetsformåen kan være påvirket af nedsatte motoriske og/eller processuelle færdigheder.
3.2 Overordnet fremgangsmåde
Patienterne henvises via tilsyn til ergoterapi efter lægeordination eller ved at ergoterapeuten selv-visiterer efter gældende rammeaftale. Tilsynet vurderes og prioriteres i henhold til teamets gældende prioriteringsnøgle.
Ergoterapeuten undersøger og vurderer patienten med fokus på aktuel aktivitetsformåen sammenlignet med tidligere, herunder behov for kompenserende hjælpemidler.
Med baggrund i den ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering samt patientens mål og forventninger iværksættes den ergoterapeutiske behandling fortrinsvis med fokus på at fremme patientens mulighed for deltagelse i aktivitet (4). Det tilstræbes, at den ergoterapeutiske behandling foregår via små daglige aktiviteter, hvor patienten inddrages og gøres aktiv i det omfang, det er muligt. Som led i behandlingen er der desuden, afhængig af patientens behov, fokus på tilpassende aktivitet i form af afprøvning og tilpasning af hjælpemidler.
Ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital arbejder ud fra den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) (5).
3.3 Ergoterapeutisk vurdering og målsætning
3.3.1 Formål
Formålet med den ergoterapeutiske vurdering og målsætning er via en klientcentreret og aktivitetsbaseret praksis at vurdere patientens helbredstilstand med særlig fokus på at
• afdække patientens egen oplevelse af tidligere og nuværende aktivitetsudførelse samt patientens ønskede resultat af den ergoterapeutiske intervention
• observere og analysere kvaliteten af patientens nuværende aktivitetsudførelse og indhente patientens perspektiv på den observerede aktivitetsudførelse
• afgøre graden af uoverensstemmelse mellem det rapporterede og observerede perspektiv på aktivitetsudførelsen
• udarbejde aktivitetsfokuserede mål for den ergoterapeutiske intervention sammen med patienten
• vurdere patientens behov for ergoterapi og/eller genoptræningsbehov og- potentiale
3.3.2 Indhold
Vurderings- og målsætningsfasen består af
3.3.2.1 Indsamling af indledende oplysninger
Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere
Der indhentes oplysninger om
• diagnose(r)
• tidligere og nuværende aktivitetsformåen herunder patientens behov for hjælp
• patientens brug af hjælpemidler forud for indlæggelsen
• omgivelsesmæssige faktorer, herunder boligforhold, sociale netværk, igangværende kommunalt træningsforløb
Specielle forholdsregler
Ved akutte infektioner med temperatur over 38° vurderes og tilpasses træningsmængde og træningstype i forhold til patientens tilstand (6).
Ved nyresygdom er ergoterapeuten opmærksom på, at der kan være restriktioner på patientens indtagelse af væske.
Ved hæmatologisk sygdom er ergoterapeuten opmærksom på, at der kan være blødningsrisiko ved blodpladetal under 50. Af den grund skal ergoterapeuten være særlig varsom, eksempelvis i forflytninger med lift.
Ved under- og overvægtige patienter samt patienter, der er svært immobiliserede er ergoterapeuten særlig opmærksom på risiko for tryksår.
Ergoterapeuten er opmærksom på, om patienten har risiko for fejlsynkning og har behov for restriktioner vedrørende ernæring og væskeindtag.
3.3.2.2 Interview
Med baggrund i ADL-taxonomien (1,7) og/eller ADL-I (8) interviewer ergoterapeuten patienten med henblik på at afdække patientens opfattelse af tidligere og nuværende aktivitetsformåen. Hvis patienten ikke er i stand til at redegøre for tidligere og nuværende aktivitetsformåen, forsøger ergoterapeuten at indhente oplysningerne på anden vis, eksempelvis via pårørende eller plejepersonale.
Under interviewet observeres patientens spontane aktivitetsformåen, herunder patientens evne til at forflytte sig og stå sikkert med henblik på at udvælge relevante og mulige aktiviteter til observation.
3.3.2.3 Udførelsesanalyse
Ergoterapeuten observerer patientens motoriske og procesmæssige færdigheder under udførelse af en eller flere for patienten kendte aktiviteter. Relevante aktiviteter vælges i samarbejde med patienten med baggrund af interviewet. Ergoterapeuten analyserer aktivitetsudførelsens kvalitet i forhold til patientens anstrengelse, effektivitet, sikkerhed, selvstændighed og tilfredshed. Ergoterapeuten kan anvende standardiseret valideret test som Assesment of Motor and Process skills (AMPS) (9) i forbindelse med analysen.
Ergoterapeutens observation af aktiviteter hos den alment svækkede patient med stand – og eventuelt gangfunktion foregår oftest på badeværelset, i køkkenet, eller i andre relevante omgivelser, mens patienten sidder i aktiv kørestol eller anden stol eller eventuelt, mens patienten står ved gangredskab.
Hos denne patientgruppe kan følgende aktiviteter ofte være mulige og relevante at observere på sengestuen eller i dagligstuen:
• At skifte vand ved blomster
• At rede seng
• At hente mad og drikke ved madvogn, smøre mad, skrælle og skære frugt, spise mad
Følgende aktiviteter kan ofte være mulige og relevante at observere på badeværelset:
Følgende aktiviteter kan ofte være mulige og relevante at observere på i gymnastiksalen:
Følgende aktiviteter kan ofte være mulige og relevante at observere i køkkenet:
• At tilberede kaffe eller te
• At dække bord
• At tilberede mindre måltid (smoothies, frugtsalat, æblekage, brød med pålæg)
• At bage muffins og boller med færdigblanding
• At støvsuge, at stryge tøj
3.3.2.4 Supplerende undersøgelser
Hvis det ikke er muligt for ergoterapeuten at afklare årsagen til patientens aktivitetsproblemer ud fra observation og analyse af aktivitet samt patientens egen beskrivelse af problemerne, undersøger ergoterapeuten særskilt patientens personlige faktorer og kropsfunktioner eksempelvis:
• Kognitive funktioner som hukommelse, læse- og regne-færdigheder ved brug af Moca-test (10)
• Sensibilitet, syn og hørelse
• Fysiske funktioner, som ledbevægelighed, koordineringsevne
3.3.2.5 Afsluttende vurdering
Der sammenfattes på den ergoterapeutiske vurdering med fokus på om
Der udarbejdes aktivitetsmål i samarbejde med patienten, hvis muligt. Med baggrund i disse iværksættes den ergoterapeutiske behandling.
3.4 Ergoterapeutisk intervention
3.4.1 Formål
Formålet med den ergoterapeutiske intervention er at fremme patientens mulighed for at udføre daglige aktiviteter, der er meningsfulde og realistiske for patienten i den aktuelle situation.
3.4.2 Indhold
Den ergoterapeutiske behandling foregår som hovedregel via aktivitet og er, alt efter patientens behov, rettet mod at
1) genvinde patientens tidligere aktivitetsformåen
2) genvinde patientens tidligere personlige faktorer og kropsfunktioner
3) kompensere for patientens nedsatte aktivitetsformåen
3.4.2.1 Træning af aktivitetsformåen
Træning af aktivitetsformåen har til formål at fremme patientens evne til at udføre konkrete daglige aktiviteter, så patienten bliver så selvhjulpen som muligt i den aktuelle situation og fremadrettet.
Ergoterapeuten vælger i samarbejde med patienten en relevant aktivitet, som eksempelvis bad og påklædning, madlavning, vaske op, stryge tøj, rede seng, samt andre daglige gøremål, herunder forflytninger og mobilisering med gangredskab i forbindelse med disse aktiviteter. Ergoterapeuten guider om nødvendigt patienten fysisk og/eller verbalt, når patienten skal igangsætte, række frem efter, gribe omkring og anvende redskaber og afslutte aktiviteten.
Behandlingen bygger på ekspertvurdering (4,5) og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter
3.4.2.2 Træning og behandling af personlige faktorer og kropsfunktioner
Træningen har til formål at fremme de personlige faktorer og kropsfunktioner, der er nødvendige for at patienten kan udføre meningsfulde aktiviteter i den aktuelle situation. Træningen foregår via meningsfulde aktiviteter, der er tilrettelagt, så de udfordrer netop de faktorer og funktioner, som patienten har behov for at bedre.
Hos den alment svækkede patient med stand- og eventuel gangfunktion træner ergoterapeuten eksempelvis patientens stående balance via aktiviteter som indebærer, at patienten skal kunne stå stabilt ved et køkkenbord og tage service ud af skabe, vaske op eller smøre mad. Patientens evne til at forflytte sig eller til at gå med rollator trænes eksempelvis via aktiviteter i køkkenet eller opholdsstue, hvor aktiviteten indebærer at patienten bevæger sig rundt, eksempelvis borddækning, støvsugning eller madlavning. Patientens opmærksomhed, hukommelse, organisering og planlægning træner ergoterapeuten eksempelvis ved udførelse af strukturerede aktiviteter, der eventuelt gentages dagligt.
Behandlingen bygger på ekspertvurdering (4,5) og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter
3.4.2.3 Tilpassende aktivitet for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen
Adaptiv aktivitet til alment svækkede patienter med stand - og eventuelt gangfunktion har til formål at sikre og understøtte, at patienten, trods svækkelsen, får mulighed for at udføre meningsfulde daglige aktiviteter med størst mulig selvstændighed. Hos denne patientgruppe vil tilpassende aktivitet oftest have karakter af afprøvning og tilpasning af hjælpemidler samt vejledning i og afprøvning af teknikker og strategier, som kan kompensere for eksempelvis nedsat hukommelse eller struktur.
Hjælpemidler
Som led i patientens mobilisering samarbejder ergoterapeuten med fysioterapeuten om vurdering af patientens siddende balance med henblik på, at ergoterapeuten kan udvælge en passende kørestol til patienten (https://pri.rn.dk/Assets/11806/Dokumentation-i-forbindelse-med-maaltagning-og-bestilling-af-koerestol-instruks.docx). Hos patienter med stand - og eventuelt gangfunktion vælges ofte en aktiv kørestol, hvor patienten har mulighed for selv at køre stolen frem. Ergoterapeuten tilpasser kørestolen til patienten og vurderer sammen med patienten, om vedkommende sidder hensigtsmæssigt og behageligt i kørestolen. Patienten instrueres i kørestolens funktioner og manøvrering med henblik på, at patienten bliver så aktiv som mulig og bliver i stand til at færdes selvstændigt i omgivelserne. Ergoterapeuten samarbejder endvidere med fysioterapeuten om vurdering af patientens stående og gående balance med henblik på hvilket gangredskab der er mest hensigtsmæssigt for patienten at benytte.
Ergoterapeuten vurderer kontinuerligt patientens behov for andre hjælpemidler som eksempelvis forflytningshjælpemidler, som glidebræt og glidepude, badebænk, gribetang, strømpepåtager og spiseredskaber. Relevante hjælpemidler tilpasses og afprøves i samarbejde med patienten.
Behandlingen bygger på ekspertvurdering (4) og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter.
Ergoterapeutisk intervention i forbindelse med planlægning af udskrivelse
Interventionen har til formål at medvirke til, at udskrivelsen foregår hensigtsmæssig, herunder at identificere og løse potentielle dagligdagsproblemer, som patienterne kan støde på, når de begynder at genoptage deres daglige aktiviteter efter udskrivelsen. Indsatsen retter sig mod de praktiske aspekter af dagliglivet efter sygdom og indlæggelse samt de omgivelsesmæssige ændringer eller tilpasninger, der er nødvendige for at øge patientens uafhængighed og sikre en sikker overgang mellem hospital og hjem (11).
Hos patienter, hvor udskrivelsen er kompleks, særligt ved udskrivelse af geriatriske patienter, deltager ergoterapeuten i målsamtale eller udskrivningskonference, hvor hjemmesituationen drøftes grundigt ift. boligforhold, faldrisiko, ernæringsstatus, mobiliseringsevne mm. med henblik på hvilke boligtilpasninger, der er nødvendige for en hensigtsmæssig udskrivelse. På baggrund heraf iværksættes træning efter udskrivelse, hvis relevant, og ergoterapeuten udvælger relevante hjælpemidler og koordinerer hjælpemiddel-udlånet. Ergoterapeuten vejleder endvidere patient og pårørende om de nødvendige boligtilpasninger, eksempelvis ændringer af hjemmets indretning, fjernelse af løse tæpper og lignende.
Et nyt systematisk review (L2) fandt evidens af lav kvalitet for, at ergoterapeutiske interventioner ydet af ergoterapeuter alene - eller som del af et team - kan være effektive til at reducere genindlæggelser indenfor 30 dage hos nogle patientgrupper, herunder patienter indlagt med henblik på behandling for akutte medicinske tilstande. Der var evidens af moderat kvalitet for interventioner, der fokuserede på overgangen fra hospital til primærsektoren. Fællestræk på tværs af interventionerne var en fyldestgørende vurdering af patienten, et fokus på kontekstuelle faktorer, herunder funktionelle og sociale behov samt individuelt skræddersyede strategier og programmer, der understøtter patientens egenomsorg og selvstændighed (12).
3.5 Relevant tværfagligt samarbejde
Ergoterapeuten vejleder, i samarbejde med fysioterapeuten, plejepersonalet om, hvordan patienten bedst muligt forflytter sig.
På baggrund af den ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering vejleder ergoterapeuten plejepersonalet i hvordan patienten støttes mest hensigtsmæssigt i at deltage aktivt i daglige aktiviteter som eksempelvis at klæde sig af og på, tage bad, hente mad ved madvognen.
3.6 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling
Ergoterapeuten samarbejder med patient, pårørende, fysioterapeut, plejepersonale og det kommunale sundhedspersonale om afklaring af patientens udskrivelsesforløb.
Har patienten behov for videre genoptræning under indlæggelse, er der mulighed for overflytning til rehabiliteringsafsnit. Der er forskellige kriterier for henvisning. For yderligere vedrørende dette henvises til PRI eller rehabiliteringsafdelingernes hjemmeside.
Hvis patienten har behov for videre genoptræning efter udskrivelse fra sygehuset, er der mulighed for
• udskrivelse til kommunal genoptræningsplads med genoptræningsplan til almen genoptræning. Visitering foregår via kommunal visitator
• udskrivelse til aflastningsplads med genoptræningsplan til almen genoptræning. Visitering foregår via kommunal visitator
• udskrivelse til hjemmet med genoptræningsplan
Genoptræningsplaner udarbejdes i samarbejde med fysioterapeut, hvis der er behov for begge dele efter udskrivelse.
Hvis patienten har behov for hjælpemidler, tager ergoterapeuten stilling til, hvilke hjælpemidler, der skal udlånes fra hospitalet, hvilke hjælpemidler, der skal anmodes om hos kommunen, og hvilke hjælpemidler patienten selv skal anskaffe. Hvis patienten har behov for hjælpemidler fra kommunen ved udskrivelsen, anmoder ergoterapeuten kommunen om dette via plejeforløbsplan.
4. Referencer
1. Törnquist K, Sonn U. ADL-taxonomi - en bedömning av aktivitetsförmåga, 2011, 3. oplag, Förbundet Sveriges Arbetsterapeuter´s förlag
2. Bendixen HJ, Wæhrens EE, Wilcke JT, Villemoes Sørensen L. Self-reported quality of ADL task performance among patients with COPD exacerbations. Scandinavian Journal of Occupational Therapy.2014; 21: 313–320
3. Neo J, Fettes L, Gao W, Higginson I J, Maddocks M. Disability in activities of daily living among adults with cancer: A systematic review and meta-analysis. Cancer Treatment Reviews 61 (2017) 94–106.
4. Madsen A et al. (red.). Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Munksgaard Danmark, 2007.
5. Fisher AG, Abbey M. Powerful practice: A Model for Authentic Occupational Therapy. Fort Collins: CIOTS - Center for Innovative OT Solutions; 2019.
6. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse. Fysisk Aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling, 2011
7. http://www.etf.dk/ergoterapi-og-politik/adl-taxonomi
8. ADL-Interview (ADL-I) | Ergoterapeutforeningen (etf.dk)
9. Fisher A G. AMPS Assessment of motor and process skills. 7th ed. Three Star Press, Inc.; 2010.
10. MoCA Cognition
11. Clemson L, Lannin N A, Wales K, Occupational therapy predischarge home visits in acute hospital care: A Randomized Trial. Journal of the American Geriatrics Society, October 2016 – vol. 64, no. 10
12. Lockwood K J, Porter J. Effectiveness of hospital-based interventions by occupational therapy practitioners on reducing readmissions: A systematic review with meta-analyses. The American Journal of Occupational Therapy, January/February 2022, volume 76, number 1
