Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ergoterapi til alment svækkede medicinske patienter, der har stand - og eventuelt gangfunktion

 

 

1. Formål1

2. Definition af begreber2

3. Beskrivelse2

3.1 Patientgruppe2

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt3

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere3

3.3.2 Specielle forholdsregler3

3.4 Ergoterapeutisk undersøgelse3

3.4.1 Formål3

3.4.2 Indhold3

3.4.3 Konklusion5

3.5 Ergoterapeutisk behandling5

3.5.1 Formål5

3.5.2 Indhold5

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde6

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling7

4. Referencer7

 

 

1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling til alment svækkede medicinske patienter der har stand - og eventuelt gangfunktion med henblik på at

  • • sikre at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser

  • • sikre at alle ergoterapeuter i Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital, med særlig fokus på Medicinsk Onkologisk team, har kendskab til fremgangsmåden for indholdet af og rammerne for behandling af alment svækkede medicinske patienter.

 

2. Definition af begreber

Aktivitetsformåen: Aktivitet indebærer en målrettet og intentionel handling. Aktiviteten udgøres af en interaktion mellem individet og opgaven i en specifik kontekst. Dette indebærer, at opgaven bestemmer kravet og påvirker, hvordan individet udfører aktiviteten. Aktivitetsformåen indebærer, at man er i stand til at gøre eller udføre aktiviteter. Det indebærer, at individet har viden om (ved hvordan), har kapacitet til (kan) og udfører (gør), når det behøves (vil/skal). En aktivitet kan dermed betragtes som udtryk for, hvad individet vil/skal og kan udføre i en vis situation (1).

 

Alment svækkede patienter: Alment svækkede patienter betyder i denne instruks, patienter, der er svækkede på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Sygdomsbilledet er ofte komplekst og karakteriseret ved flere samtidige lidelser. Svækkelsen samt udvikling af denne er en følge af de helbredsmæssige årsager til indlæggelsen og/eller den nødvendige behandling, patienten har modtaget eller modtager.

 

Standfunktion: I denne instruks betyder standfunktion, at patienten selvstændigt kan stå oprejst med eller uden støtte fra ganghjælpemiddel.

 

Støttefunktion: I denne instruks betyder støttefunktion, at patienten kan tage vægtbæring på benene, men ikke selvstændigt kan stå oprejst, hverken uden eller med hjælpemiddel. Patienten har eller kan have brug for hjælpemidler og/eller personstøtte til at forflytte sig, eksempelvis fra seng til stol.

 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod alment svækkede patienter indlagt på medicinske afdelinger på Aalborg

Universitetshospital.

Patienterne er kendetegnede ved svækkelse i en sådan grad, at de ikke i samme grad som tidligere kan varetage daglige aktiviteter. Patienten har ofte stadig behov for hjælp i forbindelse med at tilrettelægge og/eller udføre primære daglige aktiviteter som bad, påklædning og madlavning samt for at kunne færdes frit. Patienternes aktivitetsformåen kan være påvirket af nedsatte motoriske og/eller processuelle færdigheder.

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Efter at henvisningen er modtaget, prioriterer ergoterapeuter i teamet denne sammen med øvrige henvisninger ud fra en samlet vurdering af sygdommens alvor, den tidsmæssige nødvendighed og den sundhedsmæssige gevinst ved ergoterapi.

Ergoterapeuten undersøger patienten med fokus på aktuel aktivitetsformåen sammenlignet med tidligere, herunder behov for kompenserende hjælpemidler.

Med baggrund i den ergoterapeutiske undersøgelse og patientens mål og forventninger iværksættes den ergoterapeutiske behandling fortrinsvis med fokus på at fremme patientens mulighed for deltagelse i aktivitet (2). Det tilstræbes, at den ergoterapeutiske behandling foregår via små daglige aktiviteter, hvor patienten inddrages og gøres aktiv i det omfang, det er muligt. Som led i behandlingen er der desuden, afhængig af patientens behov, fokus på tilpassende aktivitet i form af afprøvning og tilpasning af hjælpemidler.

Ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital arbejder ud fra den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) (3).

 

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Der indhentes oplysninger om

• diagnose(r)

• tidligere og nuværende aktivitetsformåen herunder patientens behov for hjælp

• patientens brug af hjælpemidler forud for indlæggelsen

 

3.3.2 Specielle forholdsregler

Ved akutte infektioner med temperatur over 38° vurderes og tilpasses træningsmængde og træningstype i forhold til patientens tilstand (4).

 

Ved nyresygdom er ergoterapeuten opmærksom på, at der kan være restriktioner på patientens indtagelse af væske.

 

Ved hæmatologisk sygdom er ergoterapeuten opmærksom på, at der kan være blødningsrisiko ved blodpladetal under 50. Af den grund skal ergoterapeuten være særlig varsom, eksempelvis i forflytninger med lift.

 

Ved under- og overvægtige patienter samt patienter, der er svært immobiliserede er ergoterapeuten særlig opmærksom på risiko for tryksår.

 

Ergoterapeuten er opmærksom på, om patienten har risiko for fejlsynkning og har behov for restriktioner vedrørende ernæring og væskeindtag.

 

 

3.4 Ergoterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse er at vurdere den alment svækkede medicinske patients aktivitetsformåen og behov for ergoterapeutisk behandling.

 

3.4.2 Indhold

Den ergoterapeutiske undersøgelse består af interview og en eller flere observationer af patientens aktivitetsformåen samt vurdering af behov for kompenserende hjælpemidler.

Hvis nødvendigt suppleres med undersøgelse af kroppens funktioner og anatomi samt undersøgelse af omgivelserne.

 

3.4.2.1 Interview

Med baggrund i ADL-taxonomien (1,5) interviewer ergoterapeuten patienten med henblik på at afdække patientens opfattelse af tidligere og nuværende aktivitetsformåen. Hvis patienten ikke er i stand til at redegøre for sin tidligere og nuværende aktivitetsformåen, forsøger ergoterapeuten at indhente oplysningerne på anden vis, eksempelvis via pårørende eller plejepersonale.

Under interviewet observeres patientens spontane aktivitetsformåen, herunder patientens evne til at forflytte sig og stå sikkert med henblik på at udvælge relevante og mulige aktiviteter til observation.

 

3.4.2.2 Observation og analyse af patientens aktivitetsformåen

Ergoterapeuten observerer patientens motoriske og procesmæssige færdigheder under udførelse af en eller flere for patienten kendte aktiviteter. Relevante aktiviteter vælges i samarbejde med patienten med baggrund af interviewet. Ergoterapeuten analyserer aktivitetsudførelsens kvalitet i forhold til patientens tidsforbrug, anstrengelse, sikkerhed, selvstændighed og behov for hjælp. Ergoterapeuten kan anvende standardiseret valideret test som Assesment of Motor and Process skills (AMPS) (6) i forbindelse med analysen.

 

Ergoterapeutens observation af aktiviteter hos den alment svækkede patient med stand – og eventuelt gangfunktion foregår oftest på badeværelset, i køkkenet, eller i andre relevante omgivelser, mens patienten sidder i aktiv kørestol eller anden stol eller eventuelt, mens patienten står ved gangredskab.

 

Hos denne patientgruppe kan følgende aktiviteter ofte være mulige og relevante at observere på sengestuen eller i dagligstuen

  • • at skifte vand ved blomster

  • • at rede seng

  • • at hente mad og drikke ved madvogn, smøre mad, skrælle og skære frugt, spise mad

 

Følgende aktiviteter kan ofte være mulige og relevante at observere på badeværelset

  • • at skifte tøj

  • • at udføre personlig hygiejne og tage bad

  • • forflytninger

 

Følgende aktiviteter kan ofte være mulige og relevante at observere på i gymnastiksalen

  • • spil (petanque, brætspil, yatzy, dart m.m.)

  • • at benytte pc

 

Følgende aktiviteter kan ofte være mulige og relevante at observere i køkkenet

  • • at tilberede kaffe eller te

  • • at dække bord

  • • at tilberede mindre måltid (smoothies, frugtsalat, æblekage, brød med pålæg)

  • • at bage muffins og boller med færdigblanding

  • • at støvsuge, at stryge tøj

 

3.4.2.3 Undersøgelse af kroppens funktioner og anatomi

Hvis det ikke er muligt for ergoterapeuten at afklare årsagen til patientens aktivitetsproblemer ud fra observation og analyse af aktivitet samt patientens egen beskrivelse af problemerne, undersøger ergoterapeuten særskilt patientens personlige faktorer og kropsfunktioner, eksempelvis mentale funktioner som hukommelse, læse- og regnefærdigheder, og sanser som sensibilitet, syn og hørelse.

 

3.4.3 Konklusion

Ergoterapeuten konkluderer på undersøgelserne med fokus på om

  • • patienten har nedsat aktivitetsformåen i forhold til tidligere

  • • patienten har behov for hjælpemidler for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen

 

Der udarbejdes aktivitetsmål i samarbejde med patienten, hvis muligt. Med baggrund i disse iværksættes den ergoterapeutiske behandling.

 

3.5 Ergoterapeutisk behandling

3.5.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske behandling er fremme patientens mulighed for at udføre daglige aktiviteter, der er meningsfulde og realistiske for patienten i den aktuelle situation.

 

3.5.2 Indhold

Den ergoterapeutiske behandling foregår som hovedregel via aktivitet og er, alt efter patientens behov, rettet mod at

  1. 1. generhverve eller udvikle patientens aktivitetsformåen

  2. 2. genopbygge eller udvikle patientens personlige faktorer og kropsfunktioner

  3. 3. kompensere for patientens nedsatte aktivitetsformåen

 

3.5.2.1 Træning af aktivitetsformåen

Træning af aktivitetsformåen har til formål at fremme patientens evne til at udføre konkrete daglige aktiviteter, så patienten bliver så selvhjulpen som muligt i den aktuelle situation og fremadrettet.

Ergoterapeuten vælger i samarbejde med patienten en relevant aktivitet, som eksempelvis bad og påklædning, madlavning, vaske op, stryge tøj, rede seng, samt andre daglige gøremål, herunder forflytninger og mobilisering med gangredskab i forbindelse med disse aktiviteter. Ergoterapeuten guider om nødvendigt patienten fysisk og/eller verbalt, når patienten skal igangsætte, række frem efter, gribe omkring og anvende redskaber og afslutte aktiviteten.

Behandlingen bygger på ekspertvurdering (2,3) og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter

3.5.2.2 Træning og behandling af personlige faktorer og kropsfunktioner

Træningen har til formål at fremme de personlige faktorer og kropsfunktioner, der er nødvendige for at patienten kan udføre meningsfulde aktiviteter i den aktuelle situation. Træningen foregår via meningsfulde aktiviteter, der er tilrettelagt, så de udfordrer netop de faktorer og funktioner, som patienten har behov for at bedre.

 

Hos den alment svækkede patient med stand- og eventuelt gangfunktion træner ergoterapeuten eksempelvis patientens stående balance via aktiviteter som indebærer, at patienten skal kunne stå stabilt ved et køkkenbord og tage service ud af skabe, vaske op eller smøre mad. Patientens evne til at forflytte sig eller til at gå med rollator trænes eksempelvis via aktiviteter i køkkenet eller opholdsstue, hvor aktiviteten indebærer at patienten bevæger sig rundt, eksempelvis borddækning, støvsugning eller madlavning.

Patientens opmærksomhed, hukommelse, organisering og planlægning træner ergoterapeuten eksempelvis ved udførelse af strukturerede aktiviteter, der eventuelt gentages dagligt.

 

Behandlingen bygger på ekspertvurdering (2,3) og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter

3.5.2.3 Tilpassende aktivitet for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen

Tilpassende aktivitet til alment svækkede patienter med stand - og eventuelt gangfunktion har til formål at sikre og understøtte, at patienten, trods svækkelsen, får mulighed for at udføre meningsfulde daglige aktiviteter med størst mulig selvstændighed. Hos denne patientgruppe vil tilpassende aktivitet oftest have karakter af afprøvning og tilpasning af hjælpemidler samt vejledning i og afprøvning af teknikker og strategier, som kan kompensere for eksempelvis nedsat hukommelse eller struktur.

3.5.2.3.1 Hjælpemidler

Som led i patientens mobilisering samarbejder ergoterapeuten med fysioterapeuten om vurdering af patientens siddende balance med henblik på, at ergoterapeuten kan udvælge en passende kørestol til patienten (link til instruks). Hos patienter med stand - og eventuelt gangfunktion vælges ofte en aktiv kørestol, hvor patienten har mulighed for selv at køre stolen frem. Ergoterapeuten tilpasser kørestolen til patienten og vurderer sammen med patienten, om vedkommende sidder hensigtsmæssigt og behageligt i kørestolen. Patienten instrueres i kørestolens funktioner og manøvrering med henblik på, at patienten bliver så aktiv som mulig og bliver i stand til at færdes selvstændigt i omgivelserne. Ergoterapeuten samarbejder endvidere med fysioterapeuten om vurdering af patientens stående og gående balance med henblik på hvilket gangredskab der er mest hensigtsmæssigt for patienten at benytte.

Ergoterapeuten vurderer kontinuerligt patientens behov for andre hjælpemidler som eksempelvis forflytningshjælpemidler, som glidebræt og glidepude, badebænk, gribetang, strømpepåtager og spiseredskaber. Relevante hjælpemidler tilpasses og afprøves i samarbejde med patienten.

 

Behandlingen bygger på ekspertvurdering (2) og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter.

 

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Ergoterapeuten foranlediger i samarbejde med fysioterapeut og plejepersonale hvordan patienten bedst muligt forflytter sig.

På baggrund af den ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering vejleder ergoterapeuten plejepersonalet i hvordan patienten støttes mest hensigtsmæssigt i at deltage aktivt i daglige aktiviteter som eksempelvis at klæde sig af og på, tage bad, hente mad ved madvognen.

 

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Ergoterapeuten samarbejder med patient, pårørende, fysioterapeut, plejepersonale og det kommunale

sundhedspersonale om afklaring af patientens genoptræningsforløb.

 

Hvis patienten har behov for videre genoptræning under indlæggelse er der mulighed for

  • • overflytning til andet sygehus med rehabiliteringsafdeling. Der er forskellige kriterier for henvisning.

For yderligere vedrørende dette henvises til PRI eller rehabiliteringsafdelingernes hjemmeside.

 

Hvis patienten har behov for videre genoptræning efter udskrivelse fra sygehuset er der mulighed for

  • • udskrivelse til kommunal genoptræningsplads med genoptræningsplan til almen genoptræning. Visitering foregår via kommunal visitator

  • • udskrivelse til aflastningsplads med genoptræningsplan til almen genoptræning. Visitering foregår via kommunal visitator

  • • udskrivelse til hjemmet med genoptræningsplan

 

Genoptræningsplaner udarbejdes i samarbejde med fysioterapeut, hvis der er behov for begge dele efter udskrivelse.

 

 

4. Referencer

  1. 1. Törnquist K, Sonn U. ADL-taxonomi - en bedömning av aktivitetsförmåga, 2011, 3. oplag, Förbundet Sveriges Arbetsterapeuter´s förlag

  2. 2. Madsen A et al. (red.). Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Munksgaard Danmark, 2007.

  3. 3. Fisher, A G. OTIPM - En model for planlægning og implementering af top-til-bund, klientcentrerede og aktivitetsbaserede interventioner. 1st ed. Wæhrens E, editor. København: Munksgaard; 2012.

  4. 4. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse. Fysisk Aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling, 2011

  5. 5. http://www.etf.dk/ergoterapi-og-politik/adl-taxonomi

  6. 6. Fisher A G. AMPS Assessment of motor and process skills. 7th ed. Three Star Press, Inc.; 2010.