Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Spiseproblemer med/uden forudgående sygdom

Formål1

Definition af begreber1

Beskrivelse1

Indlæggelse2

Indlæggelsesforløb:2

Eksempler hos børn med spiseproblem.2

Eksempler på symptomer hos barnet, når det er spisevægrende:2

Eksempler hos forældrene, når de har et spisevægrende barn:2

Eksempler på oplevelser/erfaringer hos forældre til spiseforstyrrede børn:3

Tværfaglige opgaver ved trivsel/spise-problematik:3

Læger:4

Diætist:4

Plejepersonale:4

Pædagoger:4

Psykolog:5

Fys/Ergo:5

Socialrådgiver:5

Skolestuen:5

Arbejdsmetoder:5

Aldersspecifik ernæring6

Flaskebarn6

Overgangskost:6

Fast føde:6

Gode råd:7

Observation af barn/forældre og samspil.7

Referencer8

Formål

  • • At vejlede og instruere familier i redskaber/værktøjer til at tackle børn med spiseproblemer med/uden forudgående sygdom.

  • • At beskrive/tydeliggøre Børneafdelingens holdninger og arbejdsmetoder i forhold til børn med spiseproblemer med/uden forudgående sydom.

  • • At sikre en ensartet pleje/behandling til børn og deres familier.

  • • At sikre en optimal behandlingskvalitet.

  • • At instruere/uddanne nyansat personale i arbejdsmetoder til børn med spiseproblemer med/uden forudgående sygdom.

 

Definition af begreber

Spiseproblemer: Det er en lægelig vurdering, om der foreligger spiseproblemer. Se endvidere punktet: Eksempler hos børn med spiseproblem.

Beskrivelse

Indlæggelse

  • • Det er vigtigt, at personalet ikke kommer til at tage initiativet fra forældrene.

  • • Forældrene informeres om afdelingens arbejdsmetoder.

  • • Det er vigtigt, at forældrene føler sig hørt, forstået, accepteret som de personer/familier, de er.

Indlæggelsesforløb:
  • • Indlæggelsesforløbet kan ofte have en varighed af 2-3 uger.

  • • Forældre/barn indlægges som døgnpatient efter aftale, senere som dagpatient.

  • • Der gives om muligt enestue.

  • • Der ydes evt. aflastning dag/nat.

Eksempler hos børn med spiseproblem.

Eksempler på symptomer hos barnet, når det er spisevægrende:
  • • Afviser mad, f.eks. kigger væk, skubber maden væk, drejer hovedet, lukker munden, lukker øjnene, trækker hovedet væk, skriger.

  • • Viser ikke tegn på sult, kan gå mange timer uden at melde sig.

  • • Afviser faste eller krummende konsistenser, forbliver f.eks. flaskebarn længere end vanligt eller fortsætter med vælling og grød længere end vanligt.

  • • Kaster op eller gylper, muligvis med vilje.

  • • Beholder maden forrest i munden og får det dermed ikke sunket.

  • • Spytter maden ud igen enten uforarbejdet eller når det er tygget.

  • • Kan være apatisk efter lang tids pres/tvang fra de voksne og spiser derfor, men ikke med glæde og interesse.

Eksempler hos forældrene, når de har et spisevægrende barn:
  • • Har stort fokus på mad og vægt.

  • • Fører skemaer over vægt og føde/væske-indtag

  • • Yder et højt serviceniveau over for barnet, så det ikke selv gør det, som det faktisk er i stand til (f.eks. selv tager ting over på tallerkenen, selv øser op).

  • • Nøder, trygler, presser barnet til at spise.

  • • Roser barnet for at spise og skælder måske ud, når det ikke spiser.

  • • Indfører ritualer ved måltiderne, der afledes f.eks. med legetøj, video m.m.

  • • Afholder barnet fra at grise/eksperimentere med maden, det lille barn holdes f.eks. så det ikke kan holde sutteflasken, det større barn får f.eks. ikke lov til at holde skeen eller selv nå tallerkenen.

  • • Giver flaske/ammer barnet det meste af døgnets mad/væske over natten, sovende eller halvsovende.

Eksempler på oplevelser/erfaringer hos forældre til spiseforstyrrede børn:
  • • Er belastet i forbindelse med barnets sygdom.

  • • Mange føler sig afvist af barnet og tillægger barnet følelser, det måske ikke har.

  • • Bekymring, irritation og afmagt er naturlige reaktioner ved vægring fra barnets side.

  • • Er konstant på overarbejde.

  • • Forældrene berøres på deres kompetencer/roller og bliver ambivalente.

  • • Angst og stress får forældrene til at reagere uhensigtsmæssigt.

  • • Dynamikken mellem barn og forældre er kørt af sporet.

  • • Mange forældre har fået gode råd fra familie/venner, og skiftet kurs hele tiden.

  • • Der har måske været en hård start på barnets liv, eller andet som skaber bekymring.

  • • Forældrenes egen erfaring med mad gives evt. videre.

  • • Forældrenes egen sårbarhed og takling af dette eller viden om dette. evt. ADHD – depression.

Tværfaglige opgaver ved trivsel/spise-problematik:

Henvisende instans

 

Børnehave/

skole/aflastning

Familie

Barn

Barn

Familie

 

Børnehave/skole/

aflastning

Henvisende instans

Andre samarbejdspartnere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læger:
  • • Klinisk undersøgelse.

  • • Vurdere højde/vægt og ernæringsstatus

  • • Vurdere supplerende undersøgelser som pH-registrering, videofluoroskopi og blodprøver

  • • Instituere og følge op på medicinsk behandling

Diætist:
  • • Beregning og vurdering af kostregistreringer

  • • Ved henvisning fra afdelingen: Vejledning i alderssvarende, evt. energiberiget kost

  • • Udarbejdelse af dagskostforslag til udvalgte børn (efter aftale med afdelingspersonalet)

Plejepersonale:
  • • Observation af barnets kliniske almentilstand samt udvikling

  • • Rådgivning/vejledning i valg af alderssvarende kost.

  • • Assistance til ajourføring af observationsskemaer.

  • • uddeling af medicin og assistance/vejledning vedrørende indtagelse af denne.

  • • Assistance ved vægtkontrol/måling af barnet.

  • • Deltagelse i måltider.

  • • Råd/vejledning om blandt andet spisemønstre/vaner.

  • • Støtte og omsorg til forældre og børn i forhold til relevante problemstillinger under indlæggelsen og evt. efter udskrivelsen.

  • • Anlæggelse og håndtering af sondeernæring (hvis det er aktuelt).

  • • Dokumentation af planer og aftaler med familien i Clinical Suite.

  • • Deltagelse i minimøder, konferencer m.m.

Pædagoger:
  • • Daglig kontakt og støtte.

  • • Råd/vejledning om blandt andet spisemønstre/vaner.

  • • Obs. barnets trivsel og udvikling.

  • • Obs. forældre/barn relation.

  • • Deltage i måltiderne, evt. videofilme disse – samt samtale med forældrene ud fra optagelserne.

Psykolog:
  • • Supervision til personale f.eks. i forhold til oplevede vanskeligheder ved samarbejdet med forældre.

  • • Vurdering af og evt. samtaler med forældre, der har symptomer på moderat til svær psykisk belastning (grådlabilitet, søvnproblemer etc.) eller som tydeligvis har meget svært ved at have fælles fodslag indbyrdes omkring håndteringen af deres barn. Henvisning sker fra overlæge og er konkretiseret.

Fys/Ergo:

0 t/m 2 år

  • • Ergoterapeut: neuro-muskulær undersøgelse af spise/tale muskulatur og ved behov stimulering af disse og råd og vejledning til forældrene.

  • • Fysioterapeut: generel motorisk perceptuel undersøgelse og ved behov babymassage, baby gymnastik og råd og vejledning af forældrene.

3 t/m 6 år

  • • Ergoterapeut: neuro-muskulær undersøgelse af spise/tale muskulatur og øje/hånd koordination. Ved behov stimulering og træning af disse. Råd og vejledning til forældrene o.a.

  • • Fysioterapeut: generel psyko-motorisk vurdering og ved behov opfølgning. Råd og vejledning af forældrene og andre omsorgspersoner rundt om barnet.

Skolebørn og ungdom

  • • Ergoterapeut: neuro-muskulær undersøgelse af spise/tale muskulatur og øje/hånd koordination. Ved behov stimulering og træning af disse. Råd og vejledning til forældrene o.a.

  • • Fysioterapeut: psyko-somatisk undersøgelse og ved behov opfølgning i form af kropsbevidsthedstræning, grounding/stabilisering evt. psyko-motorisk behandling i tæt samarbejde med psykolog.

Skolestuen:
  • • Eleven undervises i henhold til folkeskoleloven.

  • • I pausen tilbydes et måltid efter aftale med plejepersonalet.

  • • Hjælp ved udfyldelse af kost/væskeskema.

Arbejdsmetoder:

  • • Kontaktlæge tager stilling til minimumsvæskeindtag i døgnet.

  • • Der registreres kost/væske/urin/afføring på afdelingens skema.

  • • Hvis forældrene ikke ønsker at registrere overtager plejepersonalet.

  • • Obs. at forældrene er i stand til at føre skemaet.

  • • Kost/væske/urin/afførings-registrering vil oftest ophøre inden udskrivelsen.

  • • Der oprettes et team bestående af overlæge/afdelingslæge/1. reservelæge – plejepersonale – pædagog og andre relevante samarbejdspartnere.

  • • Minimøde med relevante faggrupper planlægges hurtigst muligt. Dato, tid, sted skal fremgå af Clinical Suite.

  • • Plan og aftaler vedrørende samarbejde med familien skal fremgå af Clinical Suite.

  • • Tjekliste.

  • • Aftaleskema.

  • • Videooptagelse af nogle måltider.

  • • Evt. madleg.

Aldersspecifik ernæring

Flaskebarn
  • • kostregistrering herunder urin/afføring.

  • • vejning efter aftale, max/gang dagligt. Væske/ml i døgnet + antal gange mad i døgnet

  • • Der lægges plan sammen med forældrene for måltider, søvn, leg m.m.

  • • Barnet tilbydes mad, når det melder sig, eller efter skematidspunkterne.

  • • Måltider max en halv time

  • • Der tilbydes få gange, men presses aldrig. Det er ok at gøre andre ting, f.eks. gå imellem tilbudene.

  • • Det er vigtigt, at dagen ikke bliver et stort madtilbud, så hvis barnet melder sig inden næste måltid, skal der være gået mindst en halv time fra sidste måltid.

Overgangskost:
  • • Der lægges plan sammen med forældrene for måltids-tidspunkter. Mellemmåltider max 15 minutter, hovedmåltider max. 30 minutter.

  • • Mange gange vil barnet gå tilbage i kostvalg.

  • • Kostvalg, se afdelingens pjece.

  • • barnet leger/deltager i måltidet, som det har lyst til.

  • • Der tilbydes kendt og nyt mad.

  • • Der tages ikke hensyn til rækkefølge eller kalorier i valg af mad.

Fast føde:
  • • Der aftales spisetider med barn og forældre.

  • • Mellemmåltider max. 15 minutter. Hovedmåltider max. 30 minutter.

  • • Barnet skal sidde ved bordet.

  • • Valg af madtype, der serveres, skal svare til tidspunktet for måltidet.

  • • Barn og forældre har hver sin tallerken.

  • • Maden vælges ud fra et fælles fad.

  • • Der tages ikke hensyn til rækkefølge eller kalorier i valg af mad.

Gode råd:
  • • Tro på, at tingene forandrer sig.

  • • Det er vigtigt med en god stemning ved bordet.

  • • Have god tid.

  • • Sidde i rolige omgivelser.

  • • Vær tydelig med hvornår måltidet starter/slutter.

  • • Ingen snak om mad.

  • • Ingen ris/ros, om maden er spist eller ikke spist.

  • • Barnet har lov til at lege/røre.

  • • Ikke nøde.

  • • Barnet/bordet skal ikke tørres af under måltidet.

  • • Anerkende barnets kompetencer i form af, det er barnet, der håndterer glas, ske m.m.

  • • Lad barnet bestemme farten.

  • • En fyldt tallerken kan give mæthedsfornemmelse.

  • • Vær opmærksom på barnets signaler.

  • • Vær bevidst om egen (forældrenes) krops/verbale sprog, reaktioner, påvirkning

Observation af barn/forældre og samspil.

Kontakt:

  • • Hvordan reagerer barnet på forældrene?

  • • Inviterer barnet/forældrene selv til kontakt?

Kommunikation:

  • • Kan barnet/forældrene tale i dialoger med skiftende impressiv og ekspressiv tale/udtryk?

  • • Er barnet/forældre tydelig i sin kommunikation om sine behov og følelsesmæssige udtryk, hvilke signaler sender barnet/forældrene?

Udforskning og fordybelse:

  • • Undersøger barnet/forældrene og kan opmærksomheden fastholdes?

  • • Er der glæde og fascination?

  • • Er der brug for støtte og energi til at holde engagementet, til at udforske?

Gensidig leg og sjov:

  • • Er barnet/forældrene interesseret i og i stand til at indgå i alderssvarende leg?

  • • Robusthed overfor belastninger – har barnet/forældrene en høj/lav frustrationstærskel?

Mestringsstrategier:

  • • Hvordan klarer barnet/forældrene belastninger – opgiver de let, eller knokler de på?

Følelsesmæssigt:

  • • Bliver barnet/forældrene vred, rasende, ked af det.

Socialt samvær:

  • • Søger eller tager barnet initiativ til kontakt til andre børn og voksne?

  • • Er barnet vedholdende/opgivende i sin kontakt?

  • • Hvordan løser barnet konflikter?

Udslusning

  • • Der aftales evt. langsom udslusning med mulighed for vejning af barnet/samtaler x flere.

  • • Familien har mulighed for at kontakte afdelingen pr telefon.

  • • Personalet kontakter efter aftale med forældrene sundhedsplejerske, vuggestue, dagpleje og daginstitutioner, PPR, skole og SFO m.m.

Referencer

  • • Ulla Lehban – Kolding Sygehus

  • • Gå glad til mad – Odense Universitetssygehus

  • • Trivselsbørn – Skejby/Århus