Nyretraumer hos børn – billeddiagnostik
Indikation:
Relevant nyretraume og smerte og/eller symptomer.
Billeddiagnostisk undersøgelse:
Hos børn er det vigtigt, at begrænse stråledosis ved billeddiagnostisk undersøgelser. Samtidig skal valgte undersøgelsesmetode være tilstrækkelig til sikker påvisning af evt. behandlingskrævende læsioner.
Hos børn skal man specielt være opmærksom på okklusion af nyrearterien som følge af intimaoprulning, som kan ses ved selv mindre traumer uden ledsagende hæmaturi.
Den billeddiagnostiske undersøgelse skal derfor være i stand til at påvise evt. påvirkning af blodforsyning til nyren.
Ligeledes bør den billeddiagnostiske modalitet ved relevant traume kunne påvise parenkymskade, hæmatom samt læsion af den ureteropelvine overgang.
Relevant traume med eller uden stiks hæmaturi:
Ultralydsskanning (ULS) af nyrer og urinveje med doppler funktion mhp. påvisning af evt. nyrelæsion, hæmatom samt blodgennemstrømning af nyren. Ved ULS gennemført i vagttiden skal skanningsresultatet kontrolleres den efterfølgende dag indenfor almindelig dagtid ved speciallæge i radiologi.
Makroskopisk hæmaturi og/eller abnormt fund ved UL:
CT-skanning med kontrast.
Referencer:
1. Santucci RA, et al. Consensus on Genitourinary Trauma. BJU Int 2004;93:937-54.
2. Buckley JC, et al. The Diagnosis, Management, and Outcomes of Pediatric Renal Injuries. Urol Cliin N Am 33 (2006) 33-40.
3. Heyns CF. Renal trauma: Indications for Imaging and Surgical Exploration. BJU Int 2004, 93: 1165-70.
4. Wessel IM, et al. Management of Kidney Injuries in Children with Blunt Abdominal Trauma. J Pediatr Surg. 35;1326-30.
5. Fernandez-Ibieta M. Renal Trauma I Pediatrics: A Current Review. Urology 113: 171-8, 2018.
6. Miele V et al. Diagnostic Imaging of blunt Abdominal Trauma in Pediatrics. Radiol Med (2016) 121: 409-30.
7. Bjørsum-Meyer T et al. Stumpe Nyretraumer hos Børn. UFL 2017 179; 2-6.