Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Freys syndrom

 

Formål

Behandling af patienter med Freys syndrom.

 

Definition af begreber

DR61.0 Freys Syndrom

DT98.3 Følger efter behandling ikke klassificeret andet steds (Freys Syndrom).

Freys syndrom, gustatorisk sveden, er karakteriseret ved rødme og svedsekretion på kind og i tindingen i forbindelse med fødeindtagelse og tilhørende spytsekretion. Tilstanden kan opstå efter parotiskirurgi og i sjældne tilfælde efter fjernelse af gld. Submandibularis.

Tilstanden menes at skyldes en fejlinnervation af de overskårne parasympatiske, sekretoriske nerver til kirtelvævet, der distribueres gennem nervus auriculotemporalis fra nervus glossopharyngeus, og som vokser over i sympatiske tråde til svedkirtler og kar i huden.

Freys syndrom kan opstå måneder til år efter operationen.

 

Behandling

Langt de fleste tilfælde er ikke behandlingskrævende, men ved behandlingsbehov henvises patienterne til Freys Ambulatoriet til botulinumtoxin-injektion.

Freys Ambulatoriet afholdes efter behov 2-4 gange årligt.

 

Procedure ved Botulinumtoxin-injektion

  1. 1. Minors jod-stivelses test udføres

  2. 2. Lokal analgesi m. EMLA

  3. 3. Der injiceres Botox m. 0,5 U/cm2

Bivirkninger til behandlingen består i let og kortvarig svækkelse af ansigtets muskulatur.

 

Referencer

Behandling af Freys Syndrom med intrakutane injektioner af botulinumtoksin. UFL 2002

A Review of the Surgical and Medical Treatment of Frey Syndrome. Annals of Plastic Surgery. Nov 2006