Ergoterapeutisk intervention til patienter indlagt til neurorehabilitering på Aalborg UH, Thisted
Beskrivelse
Anvendes til patienter, overflyttet til Aalborg UH, Thisted med henblik på neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau.
Patienten henvises efter lægeordination, hvorefter den ergoterapeutiske intervention igangsættes.
Ergoterapeuten indhenter de nødvendige oplysninger via EPJ, fx scanninger, blodprøver og urinstix, samt viden om konkurrerende diagnoser. I TSM indhentes relevante oplysninger om tidligere funktionsniveau og hjælpemidler.
Ved almen dårlig tilstand, blødning og/eller konkurrerende sygdomme skal ergoterapeuten rådføre sig med læge eller sygeplejerske, inden ergoterapeutisk intervention påbegyndes.
Ergoterapeutisk intervention
I den ergoterapeutiske intervention tages der udgangspunkt i patientens nuværende vanskeligheder ved at udføre dagligdags aktiviteter. Der lægges vægt på patientens egen aktive deltagelse samt patientens aktivitets- og færdighedsniveau før indlæggelsen. Den ergoterapeutiske undersøgelse og træning foregår altid som en sideløbende proces med gradueringer undervejs, alt afhængig af ændringer i patientens funktions- og færdighedsniveau.
Genoptræningen tilrettelægges og koordineres i samarbejde med relevante faggrupper.
I den ergoterapeutiske genoptræning af apopleksipatienter arbejder vi grundlæggende ud fra ABC- konceptet, og der tilstræbes en klientcentreret tilgang.
Den ergoterapeutiske intervention omfatter overordnet
Undersøgelse og behandlingsplanlægning
Individuel undersøgelse og behandling
• Træning i Almindelig Daglig Livsførelse (ADL)
• Funktionstræning
• Kognitiv udredning
• Undersøgelse og behandling af ansigt, mund og svælg-problematikker
Samtaler
Vejledning til personalet på stamafdeling og evt. pårørende
Hjælpemidler
Tværfagligt samarbejde
Hjemmetræning
Udskrivelse
Dokumentation
Undersøgelse og behandlingsplanlægning
Ergoterapeutisk undersøgelse ud fra ICF
Den ergoterapeutiske undersøgelse tager udgangspunkt i Dansk Apopleksiregisters “Vejledning til første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi, som bygger på ICF.
Se bilag 1.
Behandlingsplanlægning
Efter undersøgelse, hvor der er skønnet behov for ergoterapeutisk intervention, tages stilling til, i samarbejde med patient og pårørende, hvilken behandling, der skal igangsættes og der indhentes informeret samtykke til denne. Der udarbejdes i samarbejde med fysioterapeut og logopæd en ugeplan med træningstider.
Individuel undersøgelse og behandling
Træning i Almindelig Daglig Livsførelse (ADL)
Det ergoterapeutiske sigte med ADL-træning er at undersøge og observere, behandle og tilrettelægge udfra patientens færdighedsniveau, rutiner og vaner omkring den aktuelle situation således, at patienten på sigt kan opnå så høj grad af selvhjulpenhed som muligt.
Patienten kan endvidere, med hjælp fra ergoterapeuten få indøvet kompensationsstrategier til større selvstændighed. I alle ADL-situationer kan der afprøves brug af relevante hjælpemidler.
ADL-situationer kan være:
• personlig hygiejne og påklædning
• bad
• køkkenaktiviteter
• spisetræning
• fritidsinteresser
Aktiviteten kan gradueres afhængig af patientens fysiske og kognitive funktionsniveau og fra at omfatte enkelte delaktiviteter til hel aktivitet.
Træning af ADL kan være individuel og i grupper.
Når det vurderes, at patienten kan udføre den givne ADL selvstændigt, eller når der ikke vurderes yderligere fremgang ift. aktivitetsproblematikken, kan plejepersonalet overtage den daglige støtte i forhold til ADL, og den ergoterapeutiske intervention ophører.
Funktionstræning
Det ergoterapeutiske sigte med funktionstræning på kropsniveau er at bedre nedenstående enkeltfunktioner således, at patienten opnår højere funktionsniveau og dermed øger muligheden for selvhjulpenhed i hverdagen.
Følgende funktioner undersøges og behandles:
• tonus
• balance og stabilitet
• sensibilitet og sansestimulering
• muskelkraft
• koordination
• ledbevægelighed
• finmotorik
• grovmotorik
• ødemprofylakse/-behandling
• udholdenhed
Evt. Skulderproblematik
Træning kan være i aktiviteter, passive og aktive funktionsøvelser, guidning, faciliterings- og inhiberingsteknikker, samt apparaturbehandling.
Der kan udarbejdes et træningsprogram til selvtræning.
Kognitiv udredning
Det ergoterapeutiske sigte med kognitiv udredning er at klarlægge og behandle patientens kognitive vanskeligheder således, at patienten opnår højere funktionsniveau og dermed øger muligheden for selvhjulpenhed i hverdagen.
Kognition omfatter mange funktioner, bl.a.:
• neglect
• initiativ
• problemløsning
• perception
• hukommelse
• planlægning
• struktur
• apraksi
• koncentration
• orientering
• overblik
• labilitet
Når ergoterapeuten skal undersøge patientens kognition, kan det gøres på flere måder, fx. via samtaler med patienten, observation i aktiviteter, samt ved hjælp af diverse kognitive tests.
De kognitive funktioner trænes i dagligdags aktiviteter, spil, puslespil, særlige kognitive opgaver og træning ved PC.
Undersøgelse og behandling ved ansigt, mund og svælgproblematikker
I den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling af ansigts-, mund- og svælgproblematikker er fokus at styrke de motoriske funktioner og stimulere til normalisering af tonus og sensibilitet og dermed mindske risiko for fejlsynkning, mindske risiko for aspirationspneumoni, forbedre patientens evne til at drikke og spise samt at kunne kommunikere verbalt og nonverbalt.
Samtaler
I starten af indlæggelse tilbydes en målsamtale med patient og de pårørende samt pleje, fysioterapeut og ergoterapeut. Der tilstræbes en åben dialog med patienten og de pårørende i indlæggelsesforløbet.
Vejledning til personale på stamafdelingen og evt. pårørende
Ergoterapeuten vejleder personale på stamafdelingen og evt. pårørende i:
indretning af stuen/rummet
lejring af patienten
mobilisering af patienten
stimulering af patienten
ADL i forhold til personlig hygiejne, spisesituationer mv.
Hjælpemidler
I genoptræningen anvendes hjælpemidler til kompensering af manglende fysisk formåen og til at fremme patientens mulighed for størst mulig selvhjulpenhed i aktivitetsudførelsen. Ergoterapeuten vurderer kontinuerligt behovet for hjælpemidler og udvælger, tilpasser og afprøver hensigtsmæssig anvendelse af disse.
Ved udskrivelse vurderes behovet for hjælpemidler.
Tværfagligt samarbejde
Ergoterapeuten samarbejder med fysioterapeuter, plejepersonale på stamafdeling, logopæd, socialrådgiver og læger.
Desuden kan der være samarbejde med kommunale og regionale terapeuter, visitatorer, hjerneskadekoordinatorer og kommunikationscentre.
Se Samarbejdsmanual for neurorehablitering Aalborg UH,Thisted.
Hjemmetræning
Der er mulighed for hjemmetræning af neurorehabiliteringspatienter for at vurdere og træne patienten i egne, velkendte omgivelser.
Udskrivelse
I forbindelse med planlægning af patientens udskrivelse og videre forløb foretager ergoterapeuten - i samarbejde med det tværfaglige team - en vurdering af patientens helbredstilstand og tager derfra stilling til patientens fremtidige behov for genoptræning.
Der tilbydes en almen genoptræningsplan eller genoptræningsplan til selvtræning til alle patienter, der ved udskrivelse vurderes til fortsat at have et genoptræningsbehov. Denne udarbejdes af ergoterapeuten i samarbejde med fysioterapeut og patient. Det er lægens ansvar at ordinere genoptræning i journalen.
Ergoterapeuten vurderer endvidere patientens behov for hjælpemidler efter udskrivelsen og bestiller disse efter gældende retningslinie.
Dokumentation
Ergoterapeuten beskriver fortløbende sin intervention i EPJ.
Eksempler på anvendte SKS-koder ved apopleksipatienter er:
Følgende skal anvendes mindst en gang i indlæggelsen:
ZZ5049: Ergo-/fysioterapeutisk vurdering eller undersøgelse
BTP: Færdighedstræning i forbindelse med daglig livsførelse
og/eller
BLNR: Aktivitetstræning af fysisk funktion
og/eller
BLNC: Neuromuskulær bevægelsesterapi
Følgende kan anvendes:
BRA: Træning med relation til kognitive og intellektuelle funktioner
BVA: Kommunikation
BEF: Mund-, svælg og ansigtsstimulation
BTNA: Funktionstræning
BTNB: Kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber og boligændringer
BLNJ: Apparaturbehandling af lidelser i bevægeapparatet
AAF6: Hjemmebesøg
ZZ0175X: Udarbejdelse af genoptræningsplan, almindelig genoptræning
ZZ0175Z: Udarbejdelse af genoptræningsplan, egentræning
BMFFO: Ødembehandling og ødemprofylakse
BZFB: Gruppebehandling/træning
BVD: Generelle pædagogiske interventioner
Formål
At kvalitetssikre, ensarte og beskrive indholdet af ergoterapeutisk intervention til patienter, indlagt til neurorehabilitering på Aalborg UH, Thisted
Definition af begreber
EPJ: Elektronisk Patient Journal
ABC: Affolter, Bobath, Coombes- konceptet
ADL: Almindelig Daglig Livsførelse
DAR: Dansk apopleksi register
ICF: International Classification Functioning.
Referencer
Dansk Apopleksi Register, Kompetencecenter Vest.
Olsen B. et.al, ”Apopleksiundersøgelse APUS – et grundlag for ergoterapeutisk arbejde”, Gammeltoft.
Gammeltoft B., ”Skjulte handicaps hos personer ramt af hjerneskade”, Gammeltoft.
Sonn U & Törnquist K., ”ADL Taxonomi”. Dansk oversættelse af Wæhrens E., Ergoterapeutforeningen.
Law M. et al., “COPM - Canadian Occupational Performance Model”. Dansk oversættelse af Ross U. & Andersen A. Ergoterapeutforeningen.
Dekkers M., ”Ergoterapeutisk undersøgelse”, FADL.
Kjærsgaard A., ”Ansigt, mund og svælg – undersøgelse og behandling efter Coombes-konceptet”, FADL.
Davies P. M., ”Skridt for skridt – en vejledning i behandling af voksne hemiplegikere”, FADL.
Davies P. M., ”Vejen frem – Tidlig rehabilitering efter traumatisk hjerneskade eller anden alvorlig hjerneskade”, FADL.
Davies P. M., ”Fokus på midten2, FADL.
Raine S. et al. “Bobath Concept – Theory and clinical practice in neurological rehabilitation, 2009
Wæhrens E. et. al, ”Neurologi og neurorehabilitering for ergoterapeuter og fysioterapeuter”,
Munksgaard Danmark.
Kielhofner G., ”Ergoterapi – det begrebsmæssige grundlag”, FADL.
Fisher A., ”AMPS”.
Kristensen H. K. og Nielsen G. E., ”Ergoterapi og hjerneskade – aktiviteter i kognitiv rehabilitering”, FADL.
Casekatalog vedr. ansvarsfordeling i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler https://pri.rn.dk/Sider/22231.aspx
Ergoterapien-Fysioterapien-Plejegruppen Apopleksiafsnittet på M3, ”Projekt Tidlig Hjemmetræning THT”, Sygehus Thy-Mors, Januar 2008.
Sørensen L., ”Cognitive sensibilitet og ADL undersøgelser”, Ergoterapeutforeningen, 1989.
Affolter og Bichofberger, ”Behandling af perceptionsforstyrrelser – Affolterkonceptet”, Munksgaard.
Bilag 1 Ergoterapeutisk undersøgelse ud fra DAR/ICF
