Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Medicinadministration i Klinik Psykiatri Syd

 

 

Formål

Fejl i forbindelse med medicinadministration er en af de oftest forekommende utilsigtede hændelser i det danske sundhedsvæsen. Manglende identifikation af den pågældende patient eller forkert ophældt medicin er blandt de hyppigste fejlkilder.

Formålet med instruksen er at sikre korrekt medicinadministration i Klinik Psykiatri Syd, herunder at der sker en sikker identifikation af patienten.

 

 

Beskrivelse

  • • Patienter har ikke adgang til medicinrummet.

  • • Der skal være ro i medicinrummet under medicindosering.

  • • Ved medicindosering hænges trekanten med teksten ”forstyr ikke, jeg hælder medicin op” på døren til medicinrummet.

  • • Døren til medicinrummet skal være lukket under dosering af medicin.

  • • Medarbejdere må kun forstyrres under medicindosering, hvis det er uopsætteligt eller relevant for doseringen.

  • • Der tages imod besked, hvis der er telefon til den medarbejder, som er i gang med at dosere medicin.

 

Patienten oplyser sit navn, samt oplyser sit CPR-nummer og evt. viser identifikationsarmbånd eller identifikationskort med billede. Oplysningerne kontrolleres med CPR-nummeret på doseringsæsken og i Medicinmodulet.

I tilfælde hvor patienten ikke vil gå med identifikationsarmbånd eller have et identifikationskort, må identifikationen foregå ved, at patienten oplyser sit for- og efternavn samt CPR-nummer. Oplysningerne kontrolleres med CPR-nummeret på doseringsæsken og Medicinmodulet.

 

  • • Ved udlevering af ophældt medicin i medicinbægre, kontrollerer medarbejderen den ophældte medicin sammen med patienten.

 

  • • Ved udlevering af medicin i doseringsæsker kontrollerer medarbejderen den doserede medicin sammen med patienten, og patienten informeres om tidspunkter for indtagelse af medicinen.

Det vedlagte bilag med patientinformation tilpasses lokale forhold i afsnittet, og opsættes tilgængeligt for patienter, evt. ved døren til afsnittets medicinrum.

 

 

 

Referencer

Bjørnson, Kirsten, Medicinrummet summer af forstyrrelser. Sygeplejersken nr. 3/2010

Bjørnson, Kirsten, Du bliver afbrudt hvert tiende minut. Sygeplejerske nr. 3/2010

Brahe, Liselotte og Elgaard Sørensen, Erik. Afbrydelser i klinisk sygeplejepraksis. Klinisk sygepleje, 24. årgang nr. 1, 2010.