Urinvejsinfektioner UVI
Beskrivelse
Anamnese gynækologisk/urologisk
Objektiv undersøgelse
Diagnostik
Anden behandling
Udredning af tilgrundliggende årsager
Formål
Definition af begreber
Referencer
Beskrivelse
Anamnese gynækologisk/urologisk
Tidligere: recidiverende urinvejsinfektion, nyresten, prostata, anden afløbshindring, diabetes.
Symptomer fra nedre urinveje: svie ved vandladning (dysuri), hyppig vandladning (pollakisuri), nyopstået inkontinens, smerter over symfysen.
Symptomer fra øvre urinveje: flankesmerter ± udstråling, turevise, kolikagtige smerter.
Almensymptomer: feber, kulderystelser, træthed, nedsat appetit, opkastning, diarre, utilpashed, konfusion.
Urin: ildelugtende, uklar, makroskopisk hæmaturi.
Objektiv undersøgelse
BT, puls, temperatur, saturation, bevidsthedsniveau.
Ømhed af abdomen over symfysen og nyreloger.
Hos mænd: undersøgelse af genitalia externa incl. palpation af scrotum, rektaleksploration.
Diagnostik
Urinstix: positiv for leukocytter (uspecifikt tegn på inflammation) og nitrit, men kan være blank for begge ved forudgående antibiotikabehandling, eller blank for nitrit ved ikke-nitritproducerende bakterier eller hyppig vandladning. Urinstix anvendes ikke ved patienter med KAD.
Urindyrkning: midtstråleurin tages fra (evt. engangskateterisation, hvis patienten ikke spontant kan lade vandet) INDEN opstart af antibiotika. Urin sendes til KMA til dyrkning og resistens uafhængig af urinstix, hvis der er klinisk mistanke om urinvejsinfektion.
Blodprøver: CRP, leukocytter, differentialtælling, Hb, Na, K, creatinin, trombocytter, LDH, ALAT, bas.fosfatase, bilirubin. Bloddyrkning.
Bloddyrkning: foretages altid ved påvirkede patienter med mistanke om infektion, uafhængigt af temperatur.
A-punktur ved sepsis.
Ved svært septisk prægede patienter desuden: DIC-tal (INR, aptt, fibrinogen, d-dimer, antithrombin, trombocytter).
Billeddiagnostik: Kan overvejes ved febril urinvejsinfektion hos den indlagte patient. Den primære modalitet er UL af nyrer og urinveje. Akut UL anbefales hos patienter med stensygdom i anamnesen, med kendt medfødt el. erhvervet strukturel abnormitet af nyrer el. urinveje, kendt nyresygdom og ved diabetes med komplikationer. Desuden ved manglende klinisk og biokemisk respons på standardbehandling samt ved uforklaret høj creatinin. I alle tilfælde med klinisk mistanke om urinvejsobstruktion.
Initielt antibiotikavalg ved mistænkt urinvejsinfektion på sygehus. Justeres efter dyrkningssvar. Ved særlige forhold fx speciel mikroorganisme konfereres med klinisk mikrobiolog.
ved cystitis uden påvirkning af almentilstanden:
ved pyelonephritis eller urosepsis
• inj. ampicillin 1 g x 4 i.v. + inj. gentamicin 5 mg/kg i.v. i 1-3 dage. Samlet behandlingsvarighed 7-10 dage ved urosepsis, 10-14 dage ved pyelonefrit. Skift til peroral behandling alt efter klinisk respons
• Ved penicillinallergi: inj. cefotaxim 1 g x 3 i.v. evt. suppl. med inj. gentamicin 5 mg/kg i.v. uafhængig af nyrefunktion
• OBS. ved type 1 penicillinallergi: inj. ciprofloxacin 400 mg x 2 i.v. med hurtigt skift til peroral behandling evt. suppl. med gentamicin 5 mg/kg i.v. uafhængig af nyrefunktion
ved samtidig mistanke om urinvejsinfektion og pneumoni
• inj. penicillin 1,2 g x 4 i.v./ampicillin 1 g x 4 i.v. + inj.gentamicin 5 mg/kg i 1-3 dage
• Ved penicillinallergi: inj. cefuroxim 750 mg x 4 i.v. + inj. gentamicin 5 mg/kg i.v. som engangsordination uafhængig af nyrefunktion
Ved graviditet/ammende: cave ciprofloxacin. Pivmecillinam, ampicillin og cefuroxim kan anvendes. Gentamicin kun på vital indikation til gravide.
Permanent blærekateter (KAD) transurethralt eller suprapubisk: kun antibiotikabehandling ved påvirket AT, feber el. sepsis. Skift kateter efter 1 døgns antibiotikabehandling. Profylakse og langvarig antibiotikabehandling frarådes generelt pga. risiko for resistensudvikling og pga. manglende effekt på morbiditet og mortalitet. Patienter med permanent KAD har altid signifikant bakteriuri. Der er ingen forskel på transuretralt og suprapubisk kateter.
Anden behandling
ved urosepsis behandles efter sepsis-instruks Regional retningslinje for initial behandling af sepsis, svær sepsis eller septisk shock hos voksne + Aminoglykosidvejledning
intravenøs væskebehandling efter sepsisinstruks: 1 L givet over de første 30 min, herefter 1 L/t under kontrol af BT og urinproduktion
KAD ved behov for måling af timediurese. Skal fjernes hurtigst muligt.
ilt efter behov
pausere vanlig BT-sænkende medicin, hvis blodtrykket er påvirket.
Udredning af tilgrundliggende årsager
blærescanning efter miktion: betydende residualurin > 100 ml bør medføre henv. til gynækologisk og/eller urologisk udredning hos kvinder og urologisk udredning hos mænd.
rektaleksploration mhp. prostata samt forudgående blodprøve mhp. PSA.
kvinder med ≥ 3 urinvejsinfektioner/år bør udredes.
alle mænd bør udredes urologisk efter deres første urinvejsinfektion.
Formål
Kvalitetssikring af håndteringen af urinvejsinfektioner på Aalborg Universitetshospital
Definition af begreber
Urinvejsinfektion: Infektion i en eller flere dele af urinvejene.
Cystitis: UVI i nedre urinveje (blære og urethra).
Pyelonephritis: UVI i øvre urinveje (nyre og nyrepelvis).
Signifikant bakteriuri: ≥105 CFU (colony forming units) pr. ml urin.
Mistænkt urinvejsinfektion: symptomer, forhøjet CRP, positiv urinstix.
Urosepsis: sepsis med mistænkt urinvejsfokus.
Ukompliceret cystitis: ikke-recidiverende urinvejsinfektion hos kvinder i den fertile alder (ikke gravide).
Kompliceret UVI: alle andre tilfælde hos postmenopausale kvinder, gravide, mænd, børn, personer med recidiverende urinvejsinfektioner, kendt abnormitet i nyrer/urinveje.
Asymptomatisk bakteriuri: ≥105 CFU (colony forming units) pr. ml urin i 2 urindyrkninger taget med mindst 24 timers interval og uden ledsagende symptomer fra urinvejene.
Mikrobiologi: hyppigst E. coli, Staphylococcus saprophyticus, Enterococcus faecalis, Klebsiella-arter og andre enterobakterier.
Referencer
Antibiotikaguide – Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne, Region Nordjylland, 2010
Rationel Farmakoterapi – jan.2011. Urinvejsinfektion hos ældre.
European Association of Urology, Guidelines – Urological infections, 2011
Executive Summary: International Clinical Practice Guidelines for the Treatment of Acute Uncomplicated Cystitis and Pyelonephritis in Women: A 2010 Update by the Infectious Diseases Society of America and the European Society for Microbiology and Infectious Diseases, 2011
Nieuwkoop et al. Predicting the Need for Radiologic Imaging in Adults with Febrile Urinary Tract Infection. Clinical Infectious Diseases 2010; 51(11): 1266-1272
Wang et al. The Use of Ultrasonography in Evaluating Adults with Febrile Urinary Tract Infection. Renal Failure 2003; 25(6): 981-987
www.uptodate.com
