Hæmodialyse – dialysestart og kontrol

Hæmodialyse – dialysestart og kontrol1

Start af kroniker1

Akut start af hæmodialyse2

I tilfælde af blødningsrisiko2

Kontrol af hæmodialysebehandlingen2

Både ved start af kroniker i hæmodialyse og ved ordination af akut hæmodialyse skal der anvendes et skema, så dialysesygplejerskerne har en regulær ordination at forholde sig til. Her kan du hente (se bilag ude i højre kolonne).

Start af kroniker

Denne standard procedure gælder for kendte kroniske uræmikere, som skal opstarte hæmodialyse. Vi starter forsigtigt for at undgå bivirkninger - også af psykologiske årsager, så patienten ikke får en dårlig oplevelse ved de første dialyser. Ved S-karbamid over 50 mmol/l er der øget risiko for dysækvilibrium-syndrom (i princip hjerneødem under dialyse), og der anvendes en ekstra forsigtig start. De første 3-4 dialyser kan udføres efter følgende plan:

S-karbamid under 50 mmol/l

1.Filter FX 60. Blodflow 150 ml/min. 3 timer. Intet væsketræk.

2.Filter FX 60. Blodflow 150 ml/min. 3 timer. Intet væsketræk.

3.Filter FX 60. Blodflow 200 ml/min. 3 timer. Væsketræk max. 1000 ml.

S-karbamid over 50 mmol/l

1.Filter FX60. Blodflow 120 ml/min. 2 timer. Intet væsketræk. Dagen efter fortsættes med:

2.Filter FX60. Blodflow 120 ml/min. 3 timer. Intet væsketræk.

3.Filter FX 60. Blodflow 150 ml/min. 3 timer. Væsketræk max. 1000 ml.

4.Filter FX 60. Blodflow 200 ml/min. 3 timer. Væsketræk max. 1500 ml

Hvis ikke andet er ordineret anvendes som dialysat med 1,25 mmol/ calcium som standard.

Heparinisering

Stabile patienter uden blødningsrisiko startes med Innohep 1000 enheder som engangsdosis. Justering ved følgende dialyser afhængigt af klot/efterblødning.

Ved mindre risiko for blødning bruges almindeligt heparin 1000 enh. ved start + 500 enh/time. Er der væsentlig blødningsrisiko bruges Evodial-filter (se i øvrigt afsnit om antikoagulation).

Akut start af hæmodialyse

Ved akut start af hæmodialyse kan du anvende ovenstående sekvens som vejledning, men giv kun 1000 enh. heparin ved første dialyse. I modsætning til den langsomt progredierende kroniker, kan den akutte patient have behov for et betydeligt væsketræk. I denne situation kan daglige dialyser være nødvendigt for at stabilisere patienten hurtigt. Og hos patienten, som både har svær overhydrering og meget højt S-karbamid, kan dialyserne evt. suppleres med tørdialyse, så S-karbamid ikke sænkes for voldsomt som følge af lang dialysetid.

I tilfælde af blødningsrisiko

Normalt bruges her Evodial-filter, som er ”grafted” med heparin. Dialysen kan altså køres uden injektion af heparin overhovedet. Filteret er dog ikke godkendt til brug ved heparininduceret trombocytopeni (HIT).

Skal dialysen være fuldstændig heparinfri kan der bruges et 140H filter, som gennemskylles med saltvand hver 15-30 min eller HDF med prædilution (se sygeplejerskeinstruks). Tænk i denne forbindelse på:

• Risiko for klot øger med membranens areal. Så vælg lille/normalt filter.

• Omvendt mindsker klot-risikoen ved højere blodflow. Så få så højt blodflow som muligt.

Kontrol af hæmodialysebehandlingen

Selve effektiviteten af hæmodialysebehandlingerne kontrolleres hver måned med carbamid-reduktionsratio (URR), som bør være mindst 65% ved 3 ugentlige dialyser.

Patienter, som kun dialyseres 2 gange ugentligt, bør indledningsvis hver måned have udført måling af deres restnyrefunktion (renalt kreatinin-clearance), som bør være mindst 5 ml/min. Hvis restnyrefunktionen ser stabil ud flere måneder i træk, kan kontrolintervallet øges til f.eks. 3 måneder.

Derudover kontrolleres hæmodialysepatienter med prøver hver måned efter et fastlagt skema, idet nogle prøver f.eks. kun tages hvert kvartal eller halvår. Mht. til tolkning af disse prøver og behandlingsmæssige konsekvenser henvises til kapitlet om uræmi.