Pjecer - udlevering af skriftligt informationsmateriale til gynækologiske patienter
Formål
At de aktuelle og rigtige patientinformationer bliver udleveret på det rigtige tidspunkt.
At patientinformationer i afdelingen er opbygget ensartet og i det rigtige layout .
Definition af begreber
Beskrivelse
Når det er besluttet, hvilket indgreb patienten skal have foretaget, udleveres de aktuelle pjecer/skriftlige patientinformationer – se nedenstående skema.
Indgrebets art | Patientinformation i relation til indgrebet: |
Hysterektomi | Fjernelse af livmoderen gennem skeden / Fjernelse af livmoderen ved åben operation Bækkenbundsøvelser Patientinformation om afsnit 105/G3 |
Prolapsoperation | Operation ved nedsynkning af underlivet / Operation for urininkontinens (TOT) (vandladningsproblemer) Bækkenbundsøvelser Patientinformation om afsnit 105/G3 |
Laparoskopiske indgreb | Kikkertundersøgelse af bughulen/underlivet Patientinformation om afsnit 105/ G3 |
Abrasio | Udskrabning af væv fra livmoderen operation Patientinformation om afsnit 105/G3 |
Hysteroskopi | Kikkert-undersøgelse af livmoderhulen Patientinformation om afsnit 105/G3 |
Konisatio | Keglesnitsoperation for celleforandringer på livmoderhalsen Patientinformation om afsnit 105/G3 |
Abort i 1. trimester | Abort kirurgisk Har du brug for en støttesamtale Familiehjælpen Patientinformation om afsnit 105/G3 Abort medicinsk Har du brug for en støttesamtale Familiehjælpen Patientinformation om afsnit 105/G3 |
Cavaterm | Varmebehandling af livmoderslimhinden Patientinformation om afsnit G3 |
Kolposkopi | Udvidet kikkert-undersøgelse for celleforandringer på livmoderhalsen |
Cystoskopi | Kikkert-undersøgelse af blæren og blærens slimhinde |
Hvis patienten ryger udleveres | ”Rygevaneark” og ”Rygning og operation” |
Udlevering af gynækologiske patientinformationer
Ovenstående udleveres i gynækologisk ambulatorium ved journaloptagelsen, når indgrebet er besluttet. Ambulatoriesygeplejersken udleverer informationerne i henhold til ovenstående og
afkrydser i skemaet ”Operationstilmelding” at Patientinformation og/eller Rygevaneskema er udleveret og signerer med initialer.
Når sekretær indkalder patienten til operation
Ved manglende afkrydsning i ”Operationstilmelding” eller hvis patienten ikke har været til forundersøgelse, medsendes der skriftlig information i relation til det aktuelle indgreb.
Der afkrydses i ”Operationstilmelding” og signeres med initialer.
Ved indlæggelsessamtalen
Sikrer plejepersonalet sig i aktuelle afsnit, at informationerne er udleveret og anvender disse i sin information til patienten. Ellers udleveres patientinformationerne og der afkrydses i ”Operationstilmelding” og signeres med initialer.
Ved indlæggelsen
Sikre sig, at patienten har de aktuelle patientinformationer og om der er spørgsmål til disse.
Ellers udleveres de manglende patientinformationer og der dokumenteres og signeres i sygeplejejournalen med initialer.
Referencer
Skriftlig patientinformation i behandlingsforløbet – udarbejdelse og anvendelse