Temperaturmåling hos hæmatologiske patienter

Lokale retningslinier for temperaturmåling hos hæmatologiske patienter

Et supplement til PRI-dokumentet ”Temperaturmåling hos voksne indlagte patienter”

Lokale retningslinier for temperaturmåling hos hæmatologiske patienter1

Indledning1

Overvejelser1

Vurdering2

Anbefaling2

Litteratur2

Indledning

På Aalborg Sygehus følges retningslinien for temperaturmåling hos voksne. Det betyder, at patienter som hovedregel skal have foretaget en rektal temperaturmåling, når temperaturmåling er nødvendig.

Hæmatologiske patienter udgør imidlertid en undtagelse og bør i stedet, som hovedregel, have foretaget øre-temperaturmåling når måling af kropstemperatur er nødvendig.

Overvejelser

Rektal temperaturmåling er den mest præcise målemetode ved gentagne målinger.

Metoden har dog flere ulemper. Der er en 20-40 minutters forsinket temperaturmåling i rectum, metoden er uhygiejnisk og der er risiko for skader på tarmslimhinden.

Øre-temperaturmåling har ligeledes både fordele og ulemper.

Ørevoks og hovedtelefoner påvirker målingen og det er sværere at placere korrekt end rektaltermometret. Det er imidlertid en hygiejnisk metode, let tilgængelig hos immobile/påklædte eller smertepåvirkede patienter, tager kort tid og er forbundet med begrænset ubehag.

Oral temperaturmåling anses for at være en relativ sikker og bekvem målemetode. Præcisionen er dog afhængig af placering, føde- og væske indtag.

Hæmatologiske patienter er ofte svært immunsupprimerede og derfor udsat for alvorlige og livstruende infektioner under behandlingsforløbet. Patienterne har meget sarte slimhinder i hele mave-tarmsystemet. Patienterne bør derfor ikke udsættes for procedurer som risikerer at påvirke slimhinden og dermed skabe en indgangsport for infektioner, som er potentielt livstruende. Anvendelse af rektaltermometre kan give anledning til rifter ved anus, fissurer og punktering af hæmorroider og dermed indgangsport til infektioner. Risikoen for slimhindebeskadigelse er større ved obstipation og diarre som ofte ses hos hæmatologiske patienter. Patienterne har ligeledes ofte mundhuleproblemer pga. den sarte slimhinde (sår, mundsvamp).

Ved anvendelse af rektaltermometre vil der være større risiko for overførsel af bakterier mellem patienter.

American Society for Blood and Marrow transplantation angiver i deres anbefalinger, at det hos knoglemarvstransplanterede patienter er kontraindiceret at anvende rektale termometre for at undgå sår og revner i hud og slimhinder (1).

Vurdering

Idet det vurderes, at den øgede risiko for komplikationer ikke opvejes af fordelene ved rektal og oral temperaturmåling afviges fra den generelle anbefaling.

Anbefaling

Øre-temperaturmåling anvendes som førstevalg.

Oral temperaturmåling er et godt alternativ.

Rektal temperaturmåling anvendes, hvis fx patienten har ørevoks i begge ører eller hvis øre- eller oral temperaturmåling af anden grund ikke kan anvendes. Rektal temperaturmåling kan selvfølgelig også anvendes i tvivlstilfælde.

Litteratur

1. 1. Marcie Tomblyn et al. Guidelines for Preventing Infectious Complications among Hematopoietic Cell Transplantation Recipients: A Global PerspectiveBiol Blood Marrow Transplant 15: 1143-1238 (2009) (side 46, linie 22)